D. 2. september blev et stort øjeblik i Andreas Mogensens liv.
Her bliv han nemlig den første dansker, der nogensinde forlod Jordens atmosfære og begiver sig ud i rummet. Opsendingen markerer samtidig også en vigtig milepæl for rumfartens historie.
Afsendingen foregår nemlig i byen Baikonur i Kasakhstan, hvor danskeren skal sendes afsted fra samme platform, hvor verdens første mand i rummet, Jurij Gagarin, startede sin rejse.
Andreas Mogensens tur bliver afsending nummer 500 fra den kasakhstanske platform, det skriver den kommende astronaut på sin Twitter.
Netop nu er Andreas Mogensen isoleret fra omverden sammen med kollegerne, før de onsdag tager turen ud til affyringsrampen. Karantænen skal sikre, at de ikke bliver ramt af sygedom inden afsendelse, eller slæber en bakterie med op til kollegerne på Den Internationale Rumstation, ISS.
Først var planen, at det kun skulle tage Andreas Mogensen 6 timer at nå ISS, men ESA er blevet nødt til at revidere planen, så det nu tager hele 2 dage.
ISS befinder sig nemlig i for højt et kredsløb til en hurtigrejse på 6 timer.
Det bliver derfor nødvendigt at forlænge opsendelsen med 2 døgn, da rumstationen skal kredse mange gange om Jorden, før Sojus kan tilkobles.
Under et event på reddit.com Lørdag havde brugere mulighed for at stille spørgsmål til Andreas Mogensen, der umiddelbart er ved godt mod, selvom planerne kommer til at påvirke missionen.
- Før planerne ændrede sig, var Sojuz bare et transportmiddel som en bus eller et fly. Men nu bliver det vores hjem, og på en måde er jeg ubevidst begyndt at se på det som en camping-tur, eller næsten et lille eventyr før vores ankomst til ISS.
At Andreas Mogensen ser det som et lille eventyr, er nok en god ting, for der bliver ikke meget plads til at bevæge sig rundt i kapslen i de 2 døgn.
- Sojus er meget trang, især kapslen, hvor vi sidder under launch og landing. Jeg kan næsten ikke være der! Når vi kommer i kredsløb, kan vi dog åbne lugen til opholdsmodulet, lyder det fra Andreas Mogensen.
Før launch onsdag morgen skal Andreas Mogensen og de russiske kolleger Sergej Volkov og Aidyn Aimbetov tisse op ad højre baghul på bussen, der skal køre dem til affyringsrampen. En gammel tradition, der har rod i den allerførste mission ud i rummet.
Ifølge historierne stoppede den første rumrejsende, Jurij Gagarin, bussen, hvorefter han steg ud og tissede mod højre baghjul. Traditionen er en af flere, der i løbet af de næste dage skal gennemføres, før astronauterne tager rejsen mod ISS.
Aftenen før opsendelsen skal de se den sovjetiske kultfilm White Sun of the Dessert, der er en såkaldt eastern, modsvarende en western.
Familie og fritid
Andreas Enevold Mogensen er født i København den 2. november 1976 og er altså 38 år, når hans rumrejse starter den 2. september 2015.
Han er ansat hos Den Europæiske Rumfartsorganisation, ESA, og han bor til dagligt i Køln i Tyskland, hvor ESA's astronautcenter holder til.
Han er gift, og parret har en datter, der fylder 2 år i oktober 2015.
Han er normalt kun 'hjemme' 8 uger om året. Sommetider kan familien rejse med ham rundt i verden på hans træningsophold.
Han har en mor og en søster i Danmark, og en bror og en søster der også er bosat i udlandet.
I sin fritid dyrker han blandt andet rugby, squash, basketball og dykning.
Ingeniør og ph.d. i rumfart
Andreas Mogensen er født i Danmark, men han har boet og arbejdet i en række lande – blandt andet i Singapore, USA, Storbritannien, Portugal, Angola og Danmark.
Hele hans barndom har familien boet i udlandet, og den flyttede først tilbage til Danmark, da han skulle i 9. klasse.
Han har en international studentereksamen fra Copenhagen International School fra 1995, og han har derefter gennemført en forskeruddannelse inden for rumfart i Storbritannien og USA.
Han er uddannet rumfartsingeniør på Imperial College i London. Og han har en ph.d. i rumfart fra University of Texas i Austin i USA fra 2007. Der har han blandt andet forsket i styring af rumfartøjer under indflyvning i atmosfæren samt nedflyvning og landing. Ligesom han har arbejdet med design og analyse af rummissioner og optimering af rumfartøjers bane.
Job hos Vestas og DTU Space
Han har tidligere været forskningsassistent ved Surrey Space Center i Storbritannien, hvor han arbejdede med analyser og design af rumfartøjer, der skal lande på Mars.
Han har også arbejdet på ESA's Swarm-projekt, der undersøger ændringer i Jordens magnetfelt.
Herhjemme har han blandt andet været ansat hos den danske vindmøllekoncern Vestas.
Han er i dag ansat som adjungeret lektor på DTU Space i Lyngby ved siden af jobbet hos ESA.
Antaget som astronaut i 2009
I 2009 blev han udvalgt af ESA til at være en af fremtidens seks 'unge' europæiske astronauter blandt over 8000 andre kandidater.
LÆS OGSÅ: 'Dansk' rumobservatorium skal undersøge kæmpelyn
Her blev kandidaterne testet for alt: røntgentundersøgelser, ultralydsscanninger, MRI-scanninger, øretest, øjentest og lunge-kapacitet. Ligesom man testede deres psyke.
Han har siden taget en 14 måneder lang grunduddannelse, hvor der har været fokus på fysiske og mentale test, der skulle afsløre, hvordan kandidatens hukommelse, intelligens og matematiske kunnen er.
Undervejs har han også uddannet sig som privat pilot ved Lufthansas flyveskole.
I august 2013 fik han tildelt sin første mission, en 10-dages rumrejse til Den Internationale Rumstation, ISS, der er i kredsløb om Jorden 400 km oppe.
Han har gennemført et hårdt træningsforløb op til missionen.
Fakta: Andreas Mogensen
Andreas - Den første dansker i rummet
2 - 12 september 2015
Fakta: Det skal der ske
Onsdag den 2. september 2015 bliver den 38-årige Andreas Mogensen den første dansker i rummet, når han rejser til Den Internationale Rumstation, ISS.
Om bord på rumstationen skal han på 8 dage gennemføre omkring 20 forskellige forskningseksperimenter for danske og internationale forskere.
News-7.dk opdatere live netop i øjeblikket hvor Andreas Mogensen tager turen ud i rummet. Det er 2. September kl. 05.00
Vi opdatere løbende på vores Twitter og her på hjemmesiden. Der sendes masser af billeder hjem. Vi viser dem alle sammen.
News-7.dk opsamler alt omkring rejsen ud i rummet og vi taler live med Andreas Mogensen i vores udsendelse - Andreas Den første dansker i rummet. Den sendes 12 september kl. 20
Den første dansker i rummet
Alt er klar til den store rumrejse
Klip: Sådan bliver missionen
Hvor mange astronauter skal der til at skifte en pære på Den Internationale Rumstation, ISS?
Sådan lød et af spørgsmålene til Danmarks første astronaut, Andreas Mogensen, torsdag, da han svarede på spørgsmål via det sociale medie Reddit. Og svaret kom prompte fra astronauten:
Én astronaut og et helt mission-kontrol-team på Jorden!
Selv om spørgsmålet er endnu en variant af vitsen om forskellige befolkningsgruppers evner udi at skifte elpærer, er der lige præcis i ISS’ tilfælde noget om snakken. Astronauterne kan døgnet rundt få svar og hjælp til alt nede fra kontrolcentre på Jorden, der også kan styre ting på rumstationen.
Selv om rumstationen ISS i sig selv er et forskningslaboratorium i rummet, er der 3 centrale forskningslaboratorier på ISS, hvor astronauterne kan arbejde: USA’s Destiny, Japans Kibo og Den Europæiske Rumfartsorganisation ESA’s Columbus-laboratorium.
Derudover sidder der forskellige udendørs forskningsfaciliteter på ISS, blandt andet en japansk robotarm, som Andreas Mogensen skal bruge, når han skal sende to danske mini-satellitter i kredsløb om Jorden.
Under sit ophold på ISS skal han udføre forskellige forskningsforsøg og teste ny teknologi. Hans primære arbejdsplads bliver Columbus-laboratoriet, der blev monteret på rumstationen i 2008.
Laboratoriet er en cylinder, der er 6,9 meter lang og måler 4,5 meter i diameteren. Man holder skarpt øje med alt, hvad der sker i laboratoriet nede fra Jorden fra Columbus Control Centre i Oberpfaffenhofen nær München i Tyskland.
Døgnet rundt moniterer Den Europæiske Rumfartsorganisation, ESA, forskningsmodulet på ISS, og uden at kigge på overvågningsbilleder derfra kan man med det samme se på en computerskærm, når en astronaut går ind i laboratoriet, for så stiger indholdet af CO2 i luften.
Man ved også præcis, hvad der ligger i hver en skuffe, for tid er lig med penge, og det dur ikke, at astronauterne spilder tiden, forklarede en såkaldt flight controller, da DR Viden besøgte kontrolcentret i november 2014.
Columbus er smart indrettet med 10 ’telefonbokse’ til eksperimenter, hvor man ser, hvordan materialer, væsker og levende organismer herunder mennesker påvirkes af opholdet i vægtløs tilstand og langt højere stråling end på Jorden.
Man kan skifte telefonboksene eller sætte nye forskningsværktøjer ind i boksene, når man skal i gang med nye eksperimenter.
Rundt om i ESA’s medlemslande har man oprettet særlige brugercentre, der holder kontakten til forskere fra universiteter og virksomheder, der har forskningsforsøg i gang på ISS, så de straks får adgang til målinger med mere.
Det tyske kontrolcenter har løbende kontakt med Mission Control Centre (MCC) i Houston i USA, som sammen med et russisk kontrolcenter i Moskva har det overordnede ansvar for rumstationen.
Den første dansker i rummet
Her skal Mogensen arbejde
Der er givet grønt lys til Andreas Mogensens rummission. Onsdag morgen bliver han den første dansker i rummet, og følelserne fik frit spil under det sidste pressemøde inden opsendelsen i Kasakhstan.
Her forsøgte han at kramme sin kone gennem en glasrude.
Andreas Mogensen's mor Lisa Bjerregaard har hele tiden været meget nervøs for missionen, og for at hendes søn ikke vender tilbage. Hun var til stede sammen med Andreas Mogensens kone.
Andreas bliver den første dansker i rummet: 'Det ville være dejligt, hvis han blev på Jorden'
- Moderen sad til sidst og græd. Og hans kone kom op og halvvejs krammede gennem glasruden.
Andreas Mogensen og besætningen er nemlig i karantæne - de er isoleret fra omverdenen for at undgå smitsomme sygdomme. Derfor sad besætningen bag en glasrude under pressemødet.
Resten af tirsdagen får Andreas Mogensen dog lov til at tilbringe sammen med familien, fortæller Lars Henrik Aagaard.
Det bliver dog en meget kort dag. For besætningen skal allerede i seng klokken 17.30.
- Andreas forventer, at det bliver meget svært at falde i søvn. Han har jo drømt om denne begivenhed, siden han gik i tredje klasse. Så skal han op igen lidt over midnat for at gøre sig klar til raketopsendelsen. siger familien.
Klokken vil være 10.37 lokal tid, når han bliver sendt op. I Danmark skal man stå tidligt op for at følge opsendelsen. Det sker nemlig 4 timer tidligere dansk tid, klokken 6.37.
Inden da udspiller sig en mindre ceremoni sig på vej mod raketten. Besætningen følger nemlig Yuri Gargarins eksempel. Han var den første mand i rummet og begyndte også sin rumrejse fra den samme raketbase, Bajkonur i Kasakhstan.
På pressemødet takkede Andreas Mogensen for støtten.
- Tak til alle, der har støttet mig på vej her. Vi er kun toppen af et meget, meget stort isbjerg. Der er rigtig mange mennesker, der har støttet os og hjulpet os på vejen, vores familier selvfølgelig, men også blandt offentligheden. Jeg har fået mange beskeder på Facebook og Twitter fra folk, som ønsker mig held og lykke, og det er jeg selvfølgelig rigtig taknemmelig for. Så forhåbentlig kan jeg være med til at give alle i Danmark en god oplevelse og dele min mission med dem," svarede Andreas Mogensen blandt andet.
Den første dansker i rummet
- Tak for støtten Danmark
- Nu begynder det at blive virkelighed. Pludselig bliver det hele meget nærværende. Det er først nu, at jeg kan mærke en vis nervøsitet i kroppen, siger Andreas Mogensens hustru, Cecilie, mens der er kort tid til.
- Men det bliver også en fantastisk oplevelse. Og jeg er meget, meget stolt af, at han er kommet så lang.
Mere nervøs er Andreas Mogensens mor, Lisa Bjerregaard.
- Raketten er meget større, end jeg regnede med. Det får det til at løbe mig koldt ned ad ryggen, siger hun og skuer med en dyb indånding over på Sojuz-raketten bare en snes meter borte.
- Det er selvfølgelig dejligt, at Andreas' store drøm nu går i opfyldelse. Men personligt havde jeg nu foretrukket, at han var blevet på Jorden.
Hvad er du bange for?
- At han ikke kommer tilbage.
Men det er jo ikke sket med en Sojuz i nyere tid...
- Nej, men jeg kan ikke lade være med at tænke på den frygtelige ulykke med rumfærgen Challenger. Vi boede i Amerika, da den eksploderede, og det var forfærdeligt, så det vil jeg ikke kunne lade være med at tænke på under selve opsendelsen.
Har du prøvet at tale ham fra det?
- Nej, det kan jeg lige så godt lade være med. Det gider han ikke at høre på. Hvis jeg prøvede, ville han bare gå sin vej og sige 'Åh mor!''
Men Andreas Mogensens mor understreger samtidig, at det har været sønnens drøm siden 4.-5. klasse at blive astronaut.
- Og det må jeg naturligvis respektere, selv om jeg havde foretrukket, at han var blevet på jorden og f.eks. havde været med til at bygge raketterne frem for selv at flyve i dem.
Efter at Sojuz-raketten er ankommet til startrampen og rejst lodret op, møder vi også Andreas Mogensens lillebror, Niels.
Han talte søndag med sin karantæneramte storebror gennem en glasrude på raketbasen.
- Andreas virkede meget rolig, men også træt. De seneste dage har været præget af intense forberedelser, og det påvirker ham naturligvis.
Broderen fortæller også, at Andreas forklarede, at han bliver nødt til at tage smertestillende medicin lige før opsendelsen.
- Det skyldes, at han skal sidde helt sammenbøjet i en ubehagelig og urokkelig stilling i to en halv time, før han kan løsne bæltet og begynde at strække sig og svæve vægtløs op i den lille "stue", de har bag opsendelsesmodulet.
Flere hundrede mennesker overværede den spektakulære transport af raketten med oprejsning på opsendelesesrampen. Foruden presse og pårørende drejede det sig bl.a. om folk fra det europæiske rumagentur ESA, tilrejsende rumturister samt om den kommende missions såkaldte backup hold.
Disse 3 astronauter, en franskmand og to russere, er også i karantæne i disse dage og måtte derfor under raketudrulningen adskilles fra de almindelige tilskuere af militære vagter.
Hvis det utænkelige skulle ske, at Andreas Mogensen eller en af hans 2 med-rumrejsende, russeren Sergei Volkov eller kasakheren Aidyn Aimbetov, bliver syge eller kommer til skade, må de alle opgive deres mission til fordel for back up-holdet.
Det skyldes, at astronauterne træner som et team med højt specialiserede opgaver til hver enkelt. Af samme årsag er det ikke muligt at udskifte blot en enkelt syg astronaut. Så må alle 3 hoppe af Sojuz'en.
Angiveligt har der gennem Sojuz-historien endnu ikke været eksempler på, at proceduren måtte tages i anvendelse. Men i international rumfart tager man ingen chancer.
Andreas' mor:
- Jeg er bange for at der går noget galt
Når Andreas Mogensen drager ud i rummet, bliver han et forbillede for danske børn og unge, der kan medvirke til flere rummissioner med dansk deltagelse i fremtiden.
Det mener uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V), der er i Baikonur forud for Andreas Mogensens opsendelse.
- Andreas Mogensen er en ambassadør for danske børn og unge, og det er vigtigt i forhold til, at vi kan manifestere os med så dygtige folk som ham, så vi også i fremtiden kan blive en del af en rumopsending, siger han til News-7.dk på en telefon
- Den her mission har store danske perspektiver på flere forskellige måder. Den skærper opmærksomheden omkring rumfart, rumteknologi og rumforskning, og det er vigtigt.
På missionen skal der blandt andet udføres forskellige test. Der skal blandt andet testes et såkaldt skinsuit, der skal mildne nogle af de gener, som kroppen har ved vægtløshed, som muskeltab og afkalkning af knoglerne.
Andreas Mogensen bliver den første dansker i rummet, og Esben Lunde Larsen mener, at turen har stor kulturel betydning for Danmark i og med, at danskeren medbringer blandt andet dannebrog, Lego-figurer og litteratur af Søren Kierkegaard.
Adspurgt om den store opmærksomhed for rummissionen udelukkende skyldes, at den ene af de tre astronauter er dansk, svarer ministeren:
- Det er klart, at det har en særskilt interesse, når det er den første dansker i rummet. Men når man følger kosmonauterne og astronauterne her i Kasakshan, oplever man virkelig, hvor stort det er. Det er ikke nogen skovtur, siger Esben Lunde Larsen til News-7.dk
Forskningsminister
Andreas er et forbillede for alle
2 års målrettet og hård træning er overstået for den 38-årige dansker, Andreas Mogensen. Han sidder lige nu i en russisk Sojuz-raket sammen med 2 andre astronauter med kurs mod rummet.
Vejret var fint med solskin og let skydække, da Sojuz-raketten helt efter planen klokken 6:37:43 strøg mod himlen.
Cirka 9 minutter efter lift off når Sojuz-rumfartøjet ud i rummet. I mellemtiden kan astronauterne bare se til, mens computersystemer sørger for at frakoble rakettens brændstofsektioner trinvist, indtil man har nået rummet.
Hvis en astronaut skulle være på rummission i 6 måneder, vil de første 8 minutter og 45 sekunder frem til rakettens sidste motor slukker, være de farligste, forklarer den canadiske astronaut, Chris Hadfield, til News-7.
Andreas Mogensen og hans kolleger, Sergei Volkov og Aidyn Aimbetov, har været tidligt oppe - for at blive klar til opsendelsen. De har spist lidt let morgenmad, han har haft mulighed for at sige farvel til sin kone endnu engang, han har skrevet sit navn på døren på hotellet, og en russisk præst har velsignet ham, ganske som de russiske traditioner foreskriver skal ske på opsendelsesdagen.
Besætningen forlod hotellet klokken 00:35 dansk tid – det vil sige 2:35 lokal tid - og kørte ud til opsendelsesbasen.
Ifølge ritualerne nåede besætningen også at være ude at tisse på bussens bagdæk, selv om de lige havde fået rumdragterne på.
Det har været en tradition på den russiske rumhavn Baikonur Cosmodromen, siden det første menneske i rummet, Jurij Gagarin, stoppede bussen på vej til opsendelsen for at tisse. I dag betyder det held.
Ingeniørerne begyndte at tanke brændstof - flydende ilt og såkaldt RP-1 petroleum - på Sojuz-raketten klokken 1:35, og siden klokken 4:35 har astronauterne siddet klar i deres formstøbte sæder og ventet på opsendelsen, mens der løbende har været sikkerhedstjek af deres rumdragter, radio osv.
Familie og venner, der er taget til Kasakhstan, har fulgt opsendelsen fra en platform 1200 meter væk.
Klokken 6.46 ankom, Andreas Mogensen, til rummet.
Og nu er jagten på Den Internationale Rumstation ISS sat ind.
Over de næste 51 timer og 35 flyvninger rundt om Jorden indhenter Sojuz-fartøjet rumstationen 400 km over Jorden, med udfoldede sol-paneler og kontrollerede små raketmotorafbrændinger hvor højden på fartøjet hele tiden øges.
Andreas Mogensen og hans kolleger vil allerede klokken cirka 8:09 have fløjet én tur rundt om Jorden.
Hver tur tager cirka 92 minutter. Og farten når op på omkring 28.000 km/t.
Kontrolcentret i Moskva har overtaget kontakten til fartøjet, og for hver kredsløbsbane rundt om Jorden skal besætningen tjekke og måle forskellige ting om bord på fartøjet, så man er sikker på, at alt går som det skal.
Planmæssig ankomst til rumstationen er fredag morgen klokken 9:42, hvor Sojuz-fartøjet skal docke (sammenkoble) til rumstationen.
Et par timer senere vil Andreas Mogensen og hans 2 kolleger kunne svæve ind gennem lugen på rumstationen, hvor 6 besætningsmedlemmer venter på dem.
Andreas Mogensens mission varer 10 dage, hvor han skal udføre en række forsknings- og teknologidemonstrationer.
Det er meningen, at han lander på sletten i Kasakhstan midt om natten – dansk tid - den 12. september.
Den første dansker i rummet
Nu har Danmark sin første mand i rummet
Den første dansker i rummet
Mogensens' kone er lettet
Galleri: Den første dansker i rummet
Det er ikke kun den danske astronaut, Andreas Mogensen, og hans team, der kan smile og give hånd i rumfartøjet, som har klaret opsendelsen og er nået i kredsløb omkring Jorden.
Også Andreas Mogensens danske hustru, Cecilie Beyer, er glad og lettet.
- Det var noget af det mest fantastiske, jeg nogensinde har oplevet, siger hun til News-7.dk efter opsendelsen.
- Jeg begyndte at græde, men jeg tror, det var fordi, jeg var så glad. Jeg kunne bare se, at det her var hans drøm, der gik i opfyldelse, siger hun også.
Inden opsendelsen stod hun sammen med en fransk astronaut, der fortalte hende alt, hvad der foregik.
Hun så Andreas Mogensen på skærmen.
- Han var glad. Han smilede. Det var perfekt, fortæller hustruen.
I minutterne omkring opsendelsen stod hun udenfor for at se raketten blive sendt op, men da de efter nogle minutter ikke længere kunne se raketten, gik hun ind i kontrolrummet igen.
Hun fulgte med på skærmene i de knap 10 minutter, det tog, før rumfartøjet kom i kredsløb. Da det skete sprang champagne-propperne.
- Så snart de var i orbit, så slukkede kameraet, og så sprang champagne-propperne, fortæller Cecilie Beyer.
- Jeg er meget glad og meget, meget lettet, siger hun til News-7.dk, nu hvor det ifølge hende er ’ovre’.
- Jeg har fået meget champagne allerede, fordi vi stod oppe med russerne, og der var rigtig god stemning deroppe, fortæller hun.
Den første dansker i rummet
Andreas er nu ombord på ISS
Klokken 12:15 4 september. er Andreas Mogensen og hans to rejsekammerater fra Rusland og Kasakhstan svævet ind gennem lugen til Den Internationale Rumstation, ISS. Han kom ind som nummer 2 i rumstationen.
De 3 blev modtaget med hjertelige hilsner af de 6 besætningsmedlemmer, som opholder sig på ISS i forvejen
Turen op til ISS har taget 2 døgn, hvor de har fløjet rundt om Jorden 35 gange og trinvist øget højden og justeret farten for at nå op til den kredsløbsbane, som ISS ligger i cirka 420 km over Jorden.
Deres russiske Sojuz-rumfartøj har koblet sig til ISS klokken 9:39 fredag formiddag. Derefter har de brugt et par timer på tests af systemer, så man blandt andet er sikker på, at sammenkoblingen er fuldstændig lufttæt.
Andreas Mogensen skal være på rumstationen i 8 dage. Han er ansat hos Den Europæiske Rumfartsorganisation, ESA, og undervejs skal han blandt andet udføre forskellige fysiologiske eksperimenter, ligesom han skal teste ny teknologi.
Han har en del forskningsudstyr med i Sojuz-fartøjet, og ifølge mission director Roland Lüttgens, som er ansvarlig for hans mission, skal Andreas Mogensen tømme Sojuz-fartøjet allerede senere i dag, selv om han allerede har været vågen i mange timer.
Efter velkomstkram fra de 6 besætningsmedlemmer om bord, fik han lov til at tale med sin mor og lillebror nede på Jorden - i en transmission, som blev streamet på nettet. Familien var med fra kontrolcentret i Moskva, mens hans kone, Cecilie, er i Danmark sammen med deres datter.
Andreas Mogensen smilede stort og fortalte, at han synes, at det er fantastisk at være kommet ind på rumstationen.
Hans mor, Lisa Bjerregaard, spurgte til, hvordan det havde været med hans lange ben at sidde sammenkrøbet i lang tid.
- Det er dejligt at kunne strække benene og være om bord, svarede han.
Og så kunne hans mor samtidig fortælle en glædelig nyhed:
- Kan du gætte, hvad Irene (Andreas Mogensens søster,) laver lige nu?
Hun er på hospitalet og er ved at føde. Er det ikke også fantastisk, at Irene er ved at føde på samme tid?
- Jo, og jeg glæder mig til at høre, når det sker, sagde Andreas Mogensen lidt overrasket.
Andreas Mogensens bror, Niels Mogensen, fortalte, at det havde været en fantastisk oplevelse at se raketten lette.
- Og da vi hørte, at du var nået ud i rummet, var der en kæmpe jubel. Det skulle du have hørt, og det håber jeg, at du senere ser på video, sagde Niels Mogensen.
Han ville gerne vide, hvordan oplevelsen havde været for Andreas.
- Det var en lidt besynderlig følelse. Da raketten startede, kunne vi ikke se ud, selv om vi har vinduer i kapslen, for toppen af raketten er dækket af et skjold. Så vi kunne bare høre lyden og mærke, at vi blev trykket tilbage i sædet. Men efter 3 minutter kunne vi se ud, og se at vi var på vej, fortalte Andreas Mogensen.
Andreas Mogensen lander på Jorden igen den 12. september om natten. Og hans lillebror havde et godt råd til ham.
- Det var super dejligt at snakke med dig og se dig. Alle i Danmark følger med og støtter dig. Svæv nu lidt rundt i rummet og nyd det, sagde Niels Mogensen til sin storebror.
Der venter nu nogle rigtig spædende dage i rummet. News-7.dk er klar med en udsendelse om hele sagen. 12. September. Kl. 20
Den første dansker i rummet
Opkald hjem til familien
Danmarks første astronaut er landet på Jorden igen, og han er tydeligvis en træt, men også en meget glad mand.
Der var store smil og tommelfingeren op, da han som den sidste af de tre astronauter blev båret ud af Sojuz-landingsfartøjet, 22 minutter efter at de var landet på sletten i Kasakhstan klokken 2:51:36.
Han fik te, et frisk æble og fik målt puls og taget blodprøver.
Han har været på en 10-dages mission til Den Internationale Rumstation, ISS, hvor han har lavet en masse forskningsforsøg og testet ny teknologi, og han har haft travlt hele tiden.
Umiddelbart efter landingen var der et kort pressemøde.
- Der har helt sikkert ikke været tid til at få hjemve. Tiden er virkelig, virkelig fløjet af sted, sagde Andreas Mogensen.
Andreas Mogensen er nu i Köln, hvor Den Europæiske Rumfartsorganisation ESA har dets astronauttræningscenter, og hvor Andreas Mogensen og hans familie bor.
Senere på ugen rejser Mogensen til Danmark hvor han skal hyldes af hele Danmark
Den første dansker i rummet
Andreas er sikkert på jorden igen
Den første dansker i rummet
Dronning
Margrethe lykønsker Andreas
Den første dansker i rummet
Andreas hjemme i Danmark igen
Danmarks første mand i rummet, Andreas Mogensen, lanede i Københavns Lufthavn 16 September 2015 efter at have besøgt Den Internationale Rumstation.
Her blev han modtaget med lykønskninger - blandt andre af videnskabsminister Esben Lunde Larsen, der spurgte, om han mon havde haft bedre benplads på flyet hjem end i Sojuz-fartøjet, han rejste ud i atmosfæren med.
- Ja, det var meget mere behageligt, lød det klare svar fra astronauten.
Han har det godt og har allerede vænnet sig til at være tilbage på jorden, fortæller han til News-7.dk.
- Det er en af de største oplevelser i mit liv, helt sikkert. Rumstationen er et helt unikt laboratorie, og det var en kæmpe ære for mig at få lov at arbejde deroppe, siger Andreas Mogensen.
I sidste uge lagde Andreas Mogensen et billede på Twitter af Danmark set fra hans rumperspektiv. Han beskriver det som 'en kæmpe oplevelse'. Men faktisk havde den danske astronaut slet ikke regnet med at opleve sit hjemland fra oven.
- Det er ret sjældent, at man overhovedet kan se Danmark fra rumstationen. Og så plejer der jo tit at være overskyet, men jeg var så heldig, at der var fuldstændig skyfrit og klart vejr. Det var så tydeligt, at det var Danmark, siger Andreas Mogensen, der erklærer sig klar til nye rumeventyr.
Senere havde Dronningen og Andreas Mogensen et kort møde med pressen, hvor det kom frem, at Andreas Mogensen har fået en belønnings-medalje med krone og guld af dronningen.
- Det er en kæmpe, kæmpe ære. Jeg er meget, meget stolt, siger Andreas Mogensen og fortæller, at det hele var en stor overraskelse.
- Jeg håber, at De får meget glæde af det i fremtiden, sagde dronningen, der havde fulgt Andreas Mogensens rejse i fjernsynet.
Medaljen i guld med inskription er udover til personer ansat i og tilknyttet Kongehuset senest tildelt en sergent i 1993 for en ekstraordinær indsats under krigen i Kroatien, skriver Kongehuset om medaljen.
Særligt møde
Det er ikke enhver, der bliver inviteret til privat audiens.
- Jeg var rigtig overrasket, da jeg fik dronningens personlige hilsen to timer efter, at jeg var landet i Kasakhstan, siger Andreas Mogensen.
Første dansker i rummet
Andreas Mogensen har som den første dansker i rummet i løbet af 10 døgn rejst næsten syv millioner kilometer rundt om planeten og har under missionen udført mere end 10 videnskabelige eksperimenter for forskere i hele Europa.
Det bliver måske ikke sidste gang, Andreas Mogensen ifører sig rumdragt og farer gennem atmosfæren.
