top of page

News-7 Tema: Terror i Paris 7. Januar 2015

Paris ramt af terror
 

 

Terrorangrebet mod satirebladet Charlie Hebdo d. 7. Januar 2015 udviklede sig til en højdramatisk jagt på terrormistænkte med 88.000 udstationerede styrker.

 

I mere end 2 døgn eftersøgte franske specialtrænede styrker de 2 formodede gerningsmænd, brødrene Cherif Kouachi og Said Kouachi.

 

Og den jagt var særdeles kompliceret, idet den gik fra den ene by uden for Paris til den anden.

 

De 2 brødre var fredag d. 9 Januar 2015 lidt over 17.30 dræbt efter en aktion i den bygning i byen Dammartin-en-Goële, hvor de havde forskanset sig med et gidsel - en mand, der er uskadt.

 

Hvorfor politiet ikke fangede brødrene før, og hvordan det lykkedes dem hele tiden at flytte sig, står stadig hen i det uvisse.

 

Samtidig med aktionen i Dammartin-en-Goële var et andet gidseldrama i Paris-bydelen Porte de Vinciennes også overstået, efter specialstyrker angreb et jødisk supermarked, hvor manden Amedy Coulibaly havde forskanset sig med flere gidsler. 4 blev dræbt i dette gidseldrama 

 

Amedy Coulibaly blev senere dræbt af politiet. 

 

Gidseldramaerne var en kulminationen på 3 døgns drama omkring Paris.

 

De flygtede igennem mere end 1 døgn fra politiet, der omringede dem i et trykkeri. 

 

Den anden gidseltager Amédy Coulibali, skød og dræbte 1 færdselsbetjent torsdag d. 8 Januar 2015, og, han tog senere de her gidsler i et jødisk supermarked i det østlige Paris.

 

 

Overblik: Da terroren ramte Paris
 

 

Onsdag 7. januar

 

12 mennesker bliver om formiddagen dræbt i en blodig massakre på det satiriske ugeblad Charlie Hebdo i det 11. arrondissement i Paris.

 

2 maskerede mænd flygter i en bil, som senere bliver fundet i det 19. arrondissement. Derefter truede de sig til en ny bil og kørte.

 

Onsdag aften jagter fransk politi de to mistænkte brødre i byen Reims i det nordøstlige Frankrig.

 

Torsdag 8. januar

 

De mistænkte bliver ifølge Le Parisienset set i en bil i amtet l'Aisne i Nordfrankrig nær den belgiske grænse.

 

Senere på dagen bliver de igen set ved en tankstation nær byen Villers-Cotterêts cirka 80 kilometer nordøst for Paris, hvor politiet møder talstærkt op og blokerer vejene i området.

 

Siden fortsætter den massive menneskejagt i de små landsbyer Corcy og Longpont. Natten til fredag jagter specialstyrkerne og helikoptere de 2 mænd i et stort skovområde i nærheden kaldet Fóret de Retz.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fransk politi efterlyste senere 4 personer i forbindelse med terrorangrebene i Paris. De to Kouachi-brødre, Amedy Coulibaly og dennes tidligere kæreste.

 

Fransk politi foretager flere operationer efter angrebet på det satiriske magasin Charlie Hebdo. Se galleriet herunder.

 

 

 

 

 

 

 

Fredag 9. januar

 

Fredag morgen ser en fransk lærerinde Kouachi-brødrene bryde ind i en bil i byen Montagny-Sainte-Félicité, da hun ankom til sin skole.

 

Morgenen igennem jagter politiet gerningsmændene rundt i området nord for Paris. Cirka klokken 9:30 jagter politiet dem på A2 motorvejen mod byen Dammartin-en-Geöle.

 

Og herefter bevæger de sig til virksomheden Création Tendance Découverte i Dammartin-en-Goëles industrikvater, hvor dramaet slutter med, at de mister livet.

 

Le Figaro skriver, at de 2 brødre kom ud af lagerbygningen på virksomheden i Dammartin, mens de skød mod politiet.

 

4 politifolk blev såret under aktionen.

 

Disse byer har de mistænkte været jagtet af politiet.

 

 

 

Senere fredag slog franske specialstyrker  til i et jødisk supermarked i Paris. Amedy Coulibaly tog hele butikken som gidsler. Dramaet sluttede først 9 timer efter, 4 blev dræbt også terroristen.

 

 

Præsident: Vi er alle i chok
 

 

Frankrigs præsident Francois Hollande afbrød et ministermøde, da det kom frem, at politiet formentlig havde lokaliseret de 2 Kouachi-brødre, som stod bag det blodige terrorangreb på det franske satire Magasin Charlie Hebdo.

 

Og efter at have overvåget politiets biljagt fra Indenrigsministeriet valgte han klokken 11 at holde en improviseret tale for den franske befolkning.

 

- Den dag tragedien fandt sted, var det svært at finde ord. Men nu er det vigtigt, at vi står sammen, og befolkningen skal vide, at vi gør alt, hvad vi kan for at beskytte dem, sagde Francois Hollande.

 

Kort inden præsidentens tale blev det bekræftet fra franske regeringskilder, at 2 mænd - som med stor sandsynlighed er Said og Chérif Kouachi - er lokaliseret i en fabriksbygning nordøst for Paris.

 

I sin tale bekræftede Hollande også, at en forhandlingsaktion er i gang.

 

- Frankrig er i chok. Og begivenhederne er ikke slut endnu. I dag kan vi se, hvor vigtigt det er at holde sammen, siger præsidenten.

 

Francois Hollande understregede flere gange i sin tale, hvor vigtigt, det er at stå sammen. Og han pegede blandt andet på, at man ikke skal beskylde alle franske muslimer for at være medskyldige i tragedien.

 

Han understregede også, at Frankrigs efterretningstjeneste for nyligt har forpurret en række attentatplaner, men at man aldrig kan være 100 procent sikker på at kunne undgå et terrorangreb som det, der foregik mod Charlie Hebdo.

 

- Jeg er overbevist om, at vores land kan samle sig igen. (...) Der vil altid være trusler, man skal overvinde, og vi holder et skarpt øje med dem, men vi kan klare det sammen, siger Hollande.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

PORTRÆT:
Dræbt gidseltager blev radikaliseret i fængslet
 

 

Allerede som teenager blev Coulibaly involveret i kriminalitet og fik angiveligt flere pletter på straffeattesten. Blandt andet for et væbnet røveri i 2001, mens han stadig var mindreårig.

 

Det franske magasin L'Obs, mødte Cherif Kouachi, den ene af de 2 brødre, der angreb Charlie Hebdo, allerede i 2005 eller 2006.

 

Da sad de begge i det berygtede og notorisk overfyldte Fleury-Mérogis-fængsel syd for Paris. Her, fortæller flere franske medier, blev Amédy Coulibaly konverteret til Islam og radikaliseret.

 

Efter sin første fængsling for væbnet røveri, bliver han angiveligt pusher og får endnu en dom. Ved løsladelsen kommer han i lære som fjersynsinstallatør i sin fødeby. Men det varer ikke længe

 

I 2010 bliver han arresteret af en fransk anti-terror enhed, anklaget for at have deltaget i et forsøg på at befri Smaïn Aït Ali Belkacem fra fængslet.

 

Under ransagninger i forbindelse med den sag, finder politiet ammunition til en Kalashnikov-riffel. Det betyder endnu en fængselsdom, som Coulibaly løslades fra for 1 år siden.

 

Ifølge Le Monde har Coulibaly og Cherif Kouachi samme mentor, den radikale Djamel Beghal, der er dømt for at have planlagt et terrorangreb på Paris.

 

Politiet søger også efter Amédy Coulibalys partner Hayat Boumedienne, som han også bor sammen med.

 

Hayat Boumedienne er 26 år og har været sammen med Amédy Coulibaly siden 2010, hvor han blev løsladt efter den fireårige dom for væbnet røveri.

 

Hun blev også forhørt af politiet i 2010, i forbindelse med Coulibalys indblanding i flugtforsøget.

 

Dengang fortalte hun, at hun sammen med Amédy Coulibaly besøgte den radikale islamist Djamel Beghal, og at de skød med armbrøster på landet ved byen Murat. 

 

Djamel Beghal benægter ifølge avisen Le Figaro, et hvert kendskab til angrebene i Paris.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fakta: Charlie Hebdo
 

 

Her kan du få et overblik over, hvad Charlie Hebdo er for et blad

 

Charlie Hebdo blev stiftet i 1969, men nedlagt igen i 1981. I 1992 blev det relanceret og er udkommet ugentligt siden.

 

Navnet betyder 'Charlie ugentligt' og refererer dels til Charlie Brown fra tegneserien 'Radisserne' og er samtidig en reference til den tidligere franske præsident Charles de Gaulle.

 

Bladet er kendt som venstreorienteret og publicerer ofte satiriske artikler om højrefløjen i Frankrig.

 

 Charlie Hebdo er også kendt som antireligiøst, og gjorde sig særligt bemærket i 2006, da det trykte de omstridte Muhammad-tegninger fra Jyllands-Posten.

 

Angrebet i år er ikke første gang, bladets provokationer har ført til vold. I november 2011 blev hovedkvarteret ramt af brandbomber og hjemmesiden blev hacket efter Charlie Hebdo havde publiceret en særlig udgave ved navn 'Charia Hebdo', som gjorde grin med islam.

 

I september 2012 fik Charlie Hebdo de franske ambassader i flere lande til at hæve sikkerhedsniveauet, da det endnu engang havde gjort muslimer vrede ved at trykke nøgenbilleder af profeten Muhammad.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

KLIP:
Da brødrene skød på åben gade
 

 

Klippet her kom ud kort tid efter terrorangrebet i Paris. Det viser hvordan de 2 brødere, skød og dræbte en politimand lige efter angrebet på Charlie Hebdo. Klippet er meget voldsomt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De blev dræbt ved terrorangrebet
 

 

  • Frédéric Boisseau, pedel

  • Jean Cabut, tegner

  • Elsa Cayat, klummeskribent

  • Stephane Charbonnier, redaktør og tegner

  • Philippe Honoré, designer

  • Bernard Maris, klummeskribent

  • Mustapha Ourrad, redaktør

  • Michel Renaud, gæsteredaktør

  • Bernard Verlhac, tegner

  • Georges Wolinksi, tegner

  • Ahmed Merabet, politibetjent

  • Franck Brinsolaro, Charbonniers bodyguard

 

 

 

 

 

 

 

Udsendelser: Terror i Paris
 

 

 

 

 

 

 

 

 

Charlie Hebdo er på gaden igen - Også i Danmark
 

 

Onsdag d. 15 januar udkom det franske satiremagasin Charlie Hebdo igen. Og det kan igen købes i Danmark.

 

- Vi måtte puste ud og holde en lille pause. Nogen af os trængte til at komme igang mens andre havde brug for mere tid, siger chefredaktør Gérard Biard til AFP 

 

Magasinet blev så efterspurgt i Danmark, at de 300 eksemplarer hurtigt blev udsolgt.

 

Der kom dog flere.

 

- Vi bliver ved med at importere dem, så længe vi kan afsætte det på det danske marked. Indtil videre har der ikke været stor efterspørgsel efter det her blad blandt forhandlerne. Man kan godt sige, at interessen er faldet noget, sagde adm. direktør Christian Lanng Nielsen fra Bladkompagniet til News-7.dk efter udgivelsen.

 

Det jødiske supermarked er åben igen
 

 

Det jødiske supermarked i Paris genåbnede 15 marts 2015 efter at have været lukket siden terrorangrebet i Paris 7. til 9. januar, hvor de 3 gerningsmænd dræbte 17 af deres landsmænd.

 

Det var i det jødiske supermarked, at den tredje gerningsmand i Charlie Hebdo-terrorangrebene skød og dræbte 4 gidsler, inden han selv blev dræbt af politiet.

 

 

 

 

 

 

Nyt særnummer 1 år efter terror mod Charlie Hebdos
 

 

Terrorangrebet for et år siden har gjort det franske magasin både berømt og velbeslået, men har ikke mindsket modet på at lægge sig ud med hvem som helst.

 

Forsiden af særnummeret er ikke overraskende tilegnet Gud. Eller rettere sagt, en gud af ubestemmelig men klart monoteistisk observans, der tegnet med en kalashnikov på ryggen løber af sted under overskriften:

 

Et år senere er morderen stadig på fri fod.

 

Skylden for massakren, der dræbte 12 på Charlie Hebdos redaktion 7. januar 2015, kan, med andre ord, kun delvist placeres hos de fysiske gerningsmænd, som døde i ildkamp med politiet et par dage senere.

 

Det egentlige ansvar påhviler den religiøse fanatisme, der også før angrebet var satiremagasinets hovedfjende, og som nu mere end nogensinde berettiger dets eksistens.

 

Eller som chefredaktør Laurent Sourisseau formulerer det i en leder:

 

- Hvordan fortsætte med at lave avis efter dette? Det er alt det, vi har oplevet de seneste 23 år, som giver os det nødvendige raseri.

 

Jubilæumsudgaven, der udkommer onsdag d. 6/1 - 2016  og tæller gæsteskribenter som kulturminister Fleur Pellerin og skuespilleren Juliette Binoche, er trykt i cirka 1 mio. eksemplarer. Det er skæbnens ironi, at det førhen evigt lukningstruede magasin efter angrebet er blevet en god forretning med et ugentligt oplag på 270.000 eksemplarer.

 

Til gengæld bliver det produceret under massive sikkerhedsforstaltninger i en forskanset bygning i det sydlige Paris. Den nye tilværelse som verdensberømtheder i et gyldent bur har imidlertid ikke forhindret Charlie Hebdo-folkene i et at lægge sig ud med snart sagt hvem som helst.

 

I de forløbne måneder har tegninger af det nedskudte russiske fly i Egypten, den druknede flygtningedreng Aylan Kurdi og politikeren Nadine Morano fremstillet som De Gaulles mongoldatter ført til diplomatiske protester og sagsanlæg.

 

Også særnummerforsidens tredobbelte angreb på de monoteistiske religioner vækker vrede. Eksempelvis advarer Isabelle Balkany, som er konservativ viceborgmester i en forstad til Paris, mod de sekulæres »intellektuelle terrorisme« og konkluderer på Facebook:

 

- Jeg er ikke længere Charlie ...

 

Terror i Paris: 1 år efter
 

 

 

Ambassadør: Det har været et hårdt år
 

 

Midt i salen med guldtapet, store gobeliner og antikke møbler fra slottet i Versailles står et stort, sort skilt med ordene:

 

JEG ER CHARLIE.

 

Sloganet, der blev udbredt efter angrebet på satiremagasinet Charlie Hebdo 7. januar 2015, har i et år stået midt i salen på den franske ambassade på Kongens Nytorv i København.

 

Og det er stadig aktuelt, forklarer Frankrigs ambassadør i Danmark siden 2011, Francois Zimeray.

 

- Alle generationer skal kæmpe for at bevare deres rettigheder. Intet kan tages for givet.

 

Francois Zimeray gør status over ytringsfriheden i Frankrig her ét år efter angrebet på Charlie Hebdo og det jødiske supermarked, der i alt kostede 17 personer livet.

 

- Der er udfordringer for ytringsfriheden i dag - ikke kun fra den islamiske trussel, men også fra den politiske korrekthed i form af selvcensur, og det skal vi bekæmpe, mener ambassadøren.

 

Han fremhæver Frankrigs tradition for ukorrekthed og blasfemi.

 

- Vi ser ikke blasfemi som en fornærmelse, men som en fundamental rettighed, siger Francois Zimeray, der ikke mener, man kan sikre fri tanke uden at tillade blasfemi.

 

- Det er helt i stil med Charlie Hebdo, siger Francois Zimeray, der selv før har været chokeret over bladets tegninger - især om paven.

 

- Men jeg vil stadig kæmpe for deres ret til at fortsætte. Pointen er ikke, at man skal være enig med Charlie Hebdo, når bladet kritiserer religioner, siger Zimeray.

 

- Pointen er at være enige i deres ret til at at gøre det. Et samfund uden den ret er ikke et frit samfund, siger Francois Zimeray.

 

Det er endnu for tidligt at sige om ytringsfriheden i Frankrig generelt er styrket - eller svækket - efter angrebet på Charlie Hebdo, mener ambassadøren.

 

Francois Zimeray ser dog tegn på mere selv-censur i visse kredse i Frankrig.

 

- Vi kan ikke acceptere selv-censur. Der må ikke være nogle grænser, siger han.

 

- Så længe vi føler en trussel mod vores kerneværdier som ytrings- og tankefrihed, beholder vi 'JEG ER CHARLIE'-skiltet, siger ambassadøren.

Manden bag #JeSuisCharlie: 3 ord der ændrede alt
 

 

For et år siden var vi alle Charlie.

 

Kort efter terrorangrebet på det franske satireblad Charlie Hebdo dukkede de 3 ord ”Je Suis Charlie” – ”Jeg er Charlie” – frem på alverdens sociale medier samt på flere af verdens avisforsider. Men faktisk var de tre ord mere eller mindre tilfældige.

 

Den 7. januar sidste år var Joachim Roncin på arbejde som grafisk designer for et fransk modemagasin, da nyheden om terrorangrebene på Charlie Hebdos redaktion i Paris brød.

 

Kalasjnikov-bevæbnede mænd var brudt ind på magasinet og havde skudt chefredaktøren samt flere tegnere på bladet, inden de fortsatte til et jødisk supermarked. I alt 17 mennesker blev dræbt under angrebene.

 

Lynhurtigt samledes Joachim Roncin og hans kolleger sig foran computeren for at følge de seneste opdateringer og uden at tænke nærmere over det, tegnede han de tre ord – hvidt på sort – ”Je Suis Charlie” - som et logo og lagde det på sin Twitter-profil.

 

- Det tog kun et øjeblik at lave logoet, og jeg tænkte ikke nærmere over det. Jeg var i chok over, hvad der var sket, og jeg havde bare brug for at komme ud med alle mine tanker på en eller anden måde, siger Joachim Roncin 

 

Herfra tog det dog fart, og logoet og de tre ord i form af hashtagget #JeSuisCharlie spredte sig hurtigt som ringe i vandet.

 

Ifølge The Telegraph blev hashtagget #JeSuisCharlie, da det var på sit højeste, tweetet mere end 6.500 gange i minuttet. I løbet af et døgn var det brugt mere end tre millioner gange, og flere internationale aviser printede ordene og Joachim Roncins logo på deres forsider.

 

Når Joachim Roncin i dag tænker tilbage på dagen og på sit logo, er han stadig forbløffet over, hvor hurtigt de tre ord spredte sig.

 

- Jeg lavede aldrig logoet for at gøre det til en viral ting. Jeg lavede det blot for at ære ofrene i angrebet og for at vise min solidaritet, siger Joachim Roncin.

 

Og ifølge Nathalie C. Larsen, uddannet retoriker og nu social medie-specialist hos kommunikationsbureauet Geelmuyden Kiese, reagerede Joachim Roncin da også, som de fleste af os reagerer i disse digitale tider: Vi skriver vores umiddelbare tanker på de sociale medier.

 

Det skaber ifølge hende et digitalt fællesskab, hvor vi kan få afløb for vores følelser. Og selv om vi teknisk set befinder os flere tusinde kilometer væk, er afstandene på de digitale medier små.

 

- Je Suis Charlie favner en følelse, som vi alle stod med, da angrebene skete. Vi havde brug for at udtrykke vores medfølelse med det franske folk, for symbolsk set var det os alle i den vestlige verden, der følte os ramt på vores værdier, siger Nathalie C. Larsen.

 

Joachim Roncin er da også kun glad for, at mange tog de 3 ord til sig.

 

- De tilhører alle dem, der havde brug for at sørge over ofrene i angrebene. De tilhører dem, der var bange, og dem der blot ville vise deres solidaritet, siger Joachim Roncin.

 

- Vi skal sætte pris på vores demokrati

Joachim Roncin er stadig Charlie i dag. Mere end nogensinde faktisk, siger han.

 

Han tror også, det er derfor, logoet og de tre ord stadig bliver spredt og i nogle tilfælde brugt i nye sammenhænge som for eksempel #JeSuisDanois efter terrorangrebet på krudttønden i København.

 

- Det har været et forfærdeligt år for Frankrig, men også for resten af verden. Vi har været vant til at høre om terror, men det har altid været noget, der skete andre steder. Nu sker det i vores egen baghave, siger Joachim Roncin.

 

Han arbejder i dag stadig som grafisk designer, men han bruger også en stor del af sin tid på at rejse rundt til landets skoler og fortælle eleverne om sit logo, og hvad de tre ord betyder for ham.

 

- Jeg fortæller dem, hvorfor ytringsfrihed er vigtigt for vores demokrati. Jeg fortæller dem, at jeg skabte det her logo og de her tre ord, og hvorfor det er vigtigt, at jeg kan skrive og sige, hvad jeg har lyst til. Og jeg fortæller dem, hvorfor vi skal sætte pris på vores demokrati.

bottom of page