
København ramt af Terror
2 civile mænd blev dræbt og 6 betjente såret, da en mand lørdag d. 16 Februar 2015 og natten til søndag d.17 februar 2015 åbnede ild ved henholdsvis kulturhuset Krudttønden på Østerbro og foran synagogen i det indre København.
Gerningsmanden var den 22 årige Omar Abdel Hamid El-Hussein. Han blev senere skuddræbt på Nørrebro, da han åbnede ild han mod politiet.
I denne artikel kan i få alt hvad vi ved om angrebet netop nu. Vi følger med live min. for min.
Artiklen opdateres løbende









37 årige Dan blev dræbt
37-årige Dan Uzan blev dræbt foran Synagogen med ét skud på helt klos hold, mens han stod sammen med 2 svært bevæbnede betjente.
Det fortæller formanden for det jødiske samfund i Danmark Dan Rosenberg Asmussen til News-7.dk
- Der stod 2 betjente ved indgangen til synagogen sammen med vores medlem Dan Uzan. Gerningsmanden kommer hen til indgangen cirka kl. 00:30. Det er altså en person, som de åbenbart ikke fatter mistanke til. Der passerer jo folk forbi på gaden sådan en aften i København, forklarer Dan Rosenberg Asmussen.
- Som jeg er informeret, så trækker gerningsmanden en pistol - og skyder altså først på helt klos hold vores medlem, der står for adgangskontrollen til synagogen - og så sårer han også de to politibetjente, og forsvinder så, siger Dan Rosenberg Asmussen.




Udsendelse: Terror i København
Terrordøgnet der ramte Danmark
Lørdag d. 16 Februar 2015 kl. 15:33: Politiet får det første alarmopkald.
En gerningsmand åbner ild mod kulturhuset, hvor den svenske mohammedtegner og forfatteren Lars Vilks er inviteret til en debataften. Politiet besvarer ilden.
Den 55-årig filminstruktør Finn Nørgaard bliver dræbt under skudvekslingen. To livvagter og en agent fra PET bliver såret i henholdsvis skulderen, ben og lysken. De meldes uden for livsfare.
Lørdag, kort tid efter skyderiet: Gerningsmanden stikker af fra kulturhuset, stopper en bilist og stjæler vedkommendes bil. Det var en mørk VW Polo, med registreringsnummer, AT 25919, og gerningsmanden kørte ad Jagtvej.
Lørdag, 16-tiden: Den formodede gerningsmand tager en taxa fra Kildevældsskolen på Østerbro.
Lørdag, 16:15: Overvågningsbilleder viser, en taxa der sætter den formodede gerningsmand af på en adresse i Mjølnerparken på Nørrebro.
Lørdag, 16.37: Den formodede gerningsmand forlader stedet igen.
Lørdag kl. 17:15: Gerningsmandens flugtbil bliver fundet tæt ved kildevældsskolen Borgervænget på ydre Østerbro.
Lørdag kl. 19:23: Politiet efterlyser en arabisk udseende mand og udsender et overvågningsfoto af den formodede gerningsmand.
Lørdag kl. 22:04: Politiet offentliggører nye billeder af den formodede gerningsmand.
Lørdag kl. 23:00: Politiet får adgang til overvågningskameraer omkring lejligheden på Nørrebro. Lejligheden er nu under konstant observation af politiet.
Søndag kl. 01:00: En 30-årig vagt ved den jødiske synagoge i Krystalgade bliver skudt og dræbt af en gerningsmand. Den unge mand var vagt, fordi der fandt en jødisk konfirmationsfest sted i menighedshuset bag synagogen.
2 betjente, der ekstraordinært var udstationeret pga det forhøjede alarmberedskab, bliver sårede i henholdsvis arm og ben. De meldes uden for livsfare.
Søndag kl. 01:51 er der politiaktion ved lufthavnen, hvor politiet også gennemsøger tog.
Søndag kl. 01:12 bliver Nørreport afspærret og det samme gør området omkring Krystalgade.
Søndag kl. 04.50: Den formodede gerningsmand vender tilbage til området omkring lejligheden.
Politiets Aktionsstyrke tager kontakt ved at råbe ham an, hvorefter han afgiver flere skud mod aktionsstyrken, der besvarede beskydningen og dræber den formodede gerningsmand.
Søndag kl. 8.00 - Politiet fortæller ved pressebriefing, at de formoder at det er den samme person, der står bag skyderiet både ved Krudttønden og i Krystalgade. Denne person har politiet skudt ved en aktion ved Nørrebro station kl. 5.25.
Kl. 09:00 - Politiet ransager en række adresser i Mjølnerparken på Nørrebro, hvor den formodede gerningsmand angiveligt besøgte en adresse mellem de to angreb.
Kl. 10:30 Statsministeren og justitsministeren holder pressemøde: Sikkerhedsniveauet vil ikke blive yderligere skærpet, for det var allerede forhøjet. Det var det, der forhindrede, at de to episoder ikke udviklede sig mere katastrofalt.
Politiet vil fortsat være meget synlig og massivt tilstede i København, pga efterforskning.
Statsministeren takkede civilsamfundet og specielt de aktive vidner, der sammen med dygtigt politiarbejde har været med til at sikre hurtig opklaring.
Mordvåbnet er fundet
Allerede kort efter det første terrorangreb mod kulturhuset Krudttønde, meldte vidner om, at gerningsmanden bar på et 90-100 centimeter langt gevær.
På billedet - som ses i venstre side på denne artikel - ses en politimand, der kommer gående med to poser:
En med tøj og en med en lang genstand pakket delvist ind i plastik. Og ifølge politiet, er der ingen tvivl om, at der er tale om et gevær. Senere blev det bekræftet at, der var tale om et MP5 automatvåben.

Dronningen sender tanker til ofrene
Dronning Margrethe udtrykker sin sympati med de dræbte efter angrebet, hvor en bevæbnet mand først beskød Krudttønden på Østerbro og derefter en synagoge i det indre København.
- Det er med sorg, jeg erfarer omfanget af det seneste døgns begivenheder. Mine tanker går til den dræbte filminstruktør og den unge vagtmand fra det jødiske samfund, som blev mål for gerningsmandens handlinger, udtaler dronningen i en pressemeddelelse.
Politiet har været talstærkt til stede i det københavnske bybillede efter de to skyderier. Også Politiets Efterretningstjeneste og flere andre myndigheder er involveret.
- Jeg ønsker at rette en tak til politiet og myndighederne for deres hurtige og effektive indsats, udtaler hun.
Også dronning Margrethe lægger vægt på, at det er vigtigt at holde sammen.
- Det er vigtigt, at vi i en så alvorlig situation står sammen og værner om de værdier, som Danmark bygger på, udtaler hun.
Her er gerningsmanden
Politiet bekræfter, at gerningsmanden til de 2 terroranslag er Omar Abdel Hamid El-Hussein.
Oplysningerne stemmer overens med et foto, der har været i cirkulation, og det faktum, at manden har en fortid i bandemiljøet. Det har politiet oplyst.
Ifølge politiet har Omar Abdel Hamid El-Hussein kun været løsladt fra fængslet i omkring to uger.
Han har tidligere, i november 2013, været i politiets søgelys for et groft knivstikkeri ved Ny Ellebjerg Station. Her blev en 19-årig mand stukket flere gange i det ene ben og i balden med en stor kniv. Dengang blev han efterlyst for overfaldet, senere blev han anholdt og dømt.
I december 2014 blev han idømt to års fængsel for grov vold. Det er formentlig den lange periode med varetægtsfængsling, som betyder, at Omar Abdel Hamid El-Hussein allerede var på fri fod igen.
Galleri: Terror i København




Obama støtter Danmark
16 Februar 2015 havde statsminister Helle Thorning-Schmidt en samtale med den amerikanske præsident, Barack Obama.
Her har Barack Obama givet udtryk for sin medfølelse og sympati med den danske befolkning, lige som man har gjort det klart, at USA står klar med al den støtte, som Danmark har brug for i kølvandet på weekendens terrorangreb.
Obama fordømmer terrorangrebet i København, hvor 2 uskyldige mistede livet.
Helle Thorning-Schmidt befandt sig i Statsministeriet, mens samtalen mellem de 2 statsledere stod på.
Den amerikanske præsident benyttede desuden lejligheden til at takke Danmark som en tæt ven og allieret, og præsidenten takkede for støtten i kampen mod Islamisk Stat.
Det var efter mindehøjtideligheden, at Thorning og Obama talte i telefon sammen.

Mindehøjtidlighed
Statsminister Helle Thorning-Schmidt opfordrede i en tale 16. Februar 2015 ved en mindehøjtidelighed på Østerbro i København til, at Danmark står sammen efter weekendens terrorangreb.
- Vi står skulder ved skulder. Muslimer, jøder og kristne, mennesker af forskellig politisk overbevisning. Vi står sammen som danskere, sagde hun i sin tale.
Det sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), da hun talte foran en tusindtallig skare på Gunnar Nu Hansens Plads på Østerbro i København.
Her blev ofrene for terrorangrebene i København mindet med et minuts stilhed, ligesom opbakningen til ytringsfriheden og demokratiet blev markeret, mens de mange fremmødte fik en lejlighed til at fordøje weekendens begivenheder.
- Vi er fulde af sorg. Vi er tynget. For hvordan skal vi reagere, når terror rammer vores land?
- Vores svar er klart: Når andre forsøger at skræmme os og splitte os, er vores svar altid et stærkt fællesskab. sagde statsministeren i sin tale.
Hun opfordrede også til, at man ikke lod sin hverdag påvirke af de voldsomme begivenheder.
Vi står fast på, at vi vil leve et almindeligt liv, hvor vi går til møder og til fest. Vi vil leve, som vi vil, og vi er dem, vi er. Og i aften holder vi hinanden i hånden, sagde hun.
Foruden statsministeren og de mange tusinde fremmødte deltog en lang række andre ministre og partiledere også i ceremonien, ligesom kronprins Frederik også var mødt op.
Fra udlandet deltog Sveriges statsminister Stefan Löfven, ligesom Norge blandt andre var repræsenteret af udenrigsminister Børge Brende.
Talerne blev suppleret af musik og sang fra blandt andre Pernille Rosendahl og Marie Carmen Koppel.
Mindehøjtideligheden var arrangeret af samtlige partier i Københavns Borgerrepræsentation.
Allerede sent lørdag aften blev begivenheden annonceret på Facebook, og siden har mere end 21.000 mennesker tilkendegivet, at de deltager.
Politiet skønner, at omkring 500 tog turen i samlet flok fra den jødiske synagoge i Krystalgade i det indre København og ud til Østerbro.
Og da beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev bød velkommen, var der ifølge politiet 40.000 mennesker samlet.
Over resten af landet har man arrangeret lignende mindehøjtideligheder, blandt andet i Århus, hvor mellem 2000 og 3000 mennesker ifølge politiet blandt andet holdt et minuts stilhed for de to ofre for attentatmanden.
Men også i Esbjerg, Aalborg, Odense, Svendborg og flere andre byer samledes borgere for at mindes de dræbte og markere sammenhold.
I Svendborg skønner Fyns Politi, at mellem 1000 og 1200 mennesker mødte op.



Kæmpe blomsterhav i København
![]() | ![]() | ![]() |
---|---|---|
![]() | ![]() | ![]() |
![]() |
Hele verden fulgte med
Det var ikke kun i Danmark man fuldte med i terrorangrebet. Vi har her klip fra 5 udlandske Tv- Stationer, som sendte live.
Her er Omar Abdels Facebook
News-7.dk har været et smut forbi Facebook, her vandt vi terroristen Omar Abdel Hamid El-Husseins Facebook-profil her blev lagt både tekst og videoer op i minutterne inden det første af to terrorangreb i København.
Facebook-siden blev lukket umiddelbart efter, men News-7.dk tog screenshots af siden, som du kan se her.
Omar El-Hussein brugte navnet Abu Ramadan AlMuhajir, men flere af hans Facebook-venner har bekræftet, at det er hans profil. Tidligere hed han noget med 'Free Gaza', fortæller en af hans tidligere skolekammerater til News-7.dk
På siden kan man se, at den seneste statusopdatering er sendt ud klokken 15.24 i lørdags - kun ni minutter før politiet fik meldingen om skud på Krudttønden.
I opdateringen, som er skrevet på arabisk, men med bogstaver og tal fra det latinske alfabet, står der:
'Jeg sværger troskab til Abu Bakr og vil adlyde ham i modgang og medgang og vil ikke gå imod de ordrer, jeg får tildelt, med mindre jeg bevidner åbenlys vantro,' lyder det i opdateringen, der peger på, at Omar El-Hussein sværgede troskab til Islamisk Stat.
23 minutter inden - klokken 15.01 - har han udsendt endnu en arabisk opdatering, denne gang med arabiske bogstaver.
'Han er Den som drev de vantro af skrifterne bort fra deres hjem ved den første samling. I troede ikke, at de vantro ville drage bort, og de vantro troede, at deres fæstninger ville beskytte dem mod Allah; men Allah viste sig for dem fra et sted, de ikke regnede med, og kastede frygt i deres hjerter, så de ødelagde deres huse med deres egne og de rettroendes hænder. Så tag jer i agt, o I oplyste folk,' lyder det.


Video: Folketinget holder
1 min. stilhed
Folketingssalen plejer at være fyldt med ord og højspændt debat. Men få dage efter terrorangrebet i København var stemningen mørk og stille.
Folketingets formand Mogens Lykketoft ringede med klokken og bad politikerne på Christiansborg holde ét minuts stilhed for de to danskere, der i weekenden blev ofre for terrorisme.
Inden da holdt han en kort tale, der fordømte angrebet og hyldede ofrene:
- Vi er alle blevet ramt af det der er sket. Hjertet bløder når fredelige borgere dræbes for deres brug af ytringsfriheden eller deres tilhørsforhold til det jødiske samfund, lød det fra Mogens Lykketoft.
- Det skal ikke lykkedes nogle få terrorister at hidse op til en kamp mellem verden religioner. Terroren rammer verden over sagesløse og uskyldige mennesker i alle trosretninger. Faktisk er de fleste ofre for terroristers anslag fredelige mennesker af islamisk tro.
- Jeg tror vi alle er slagne af rædsel over, at en rodløs kriminel tilsyneladende er blevet inspireret af barbariet hos IS og al-Qaeda og satte sig for, at her i København at efterligne rædslerne i Paris.
- Lad os med et minuts stilhed, mindes ofrene for weekendens terror i København og bekræfte vores fælles vilje til at stå skulder ved skulder i forsvaret af vores demokrati og vores fælles rettigheder.
Regeringen har fremlagt deres Terrorplan
Under overskriften "Et stærkt værn mod terror – 12 nye tiltag mod terror" fremlagde regeringen torsdag D. 19 Februar 2015 sin plan for at forhindre et nyt terrorangreb i Danmark.
Et centralt punkt i planen er, at både PET og politiets beredskab skal styrkes, så der bliver bedre mulighed for at overvåge kriminelle miljøer og enkeltpersoner.
Samtidig vil regeringen styrke PET’s kapacitet til at analysere og bearbejde indhentede efterretninger og følge udviklingen i det generelle trusselsbillede.
Regeringen vil blandt andet styrke beredskabet i de politikredse, der særligt bliver belastet, og de operative overvågningsopgaver i PET.
- Vi har i Danmark ikke plads til dem, der vil rive alt det ned, vi igennem generationer har bygget op, siger justitsminister Mette Frederiksen om regeringens nye terrorplan
"Et stærkt værn mod terror – 12 nye tiltag mod terror” blev fremlagt af statsminister Helle Thorning-Schmidt, økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard, justitsminister Mette Frederiksen og forsvarsminister Nicolai Wammen.
6 Politifolk blev kvæstet
Foruden de 2 civile dødsofre ved weekendens dobbeltattentat blev i alt 6 politi- og PET-folk skudsåret.
Terroristen, Omar Abdel Hamid El Hussein, var ved det første angreb ved kulturhuset Krudttønden på Østerbro bevæbnet med en M95-automatriffel, og ved det andet angreb ved den jødiske synagoge på Krystalgade var han bevæbnet med mindst en pistol.
Det fremgår af retsbogen fra mandagens grundlovsforhør af 2 mænd, der er sigtet for at have hjulpet Omar El-Hussein med de to angreb.
Her kan man også læse en detaljeret gennemgang af, hvem der blev ramt af skud ved de to terroranslag, og hvor de blev ramt.
Ved hændelsen på Krudttønden, hvor den 55-årige filminstruktør Finn Nørgaard døde af et skud i brystet, blev 2 livvagter fra Politiets Efterretningstjeneste samt 2 betjente fra Københavns Politi såret af skud.
Den ene livvagt blev ramt af skud i venstre ben, og den anden blev ramt i venstre overarm.
En anden politiassistent bliver ved angrebet foran synagogen skudt i den ene fod.

Politiets våben virkede ikke
Flere kilder fortæller, at en eller måske to af politiets maskinpistoler svigtede, da Omar El-Hussein natten til søndag d. 15 Februar 2015 trådte tæt hen ved Dan Uzan foran den jødiske synagoge og dræbte ham med et skud mod hovedet.
Politiets ledelse har ikke ønsket at kommentere oplysningerne - og årsagen til de tilsyneladende våbenproblemer er ikke klar.
Ifølge vidneforklaringer og retsdokumenter fra Københavns Byret spillede Omar El Hussein fuld, da han vaklede op foran Dan Uzan, hvorefter han på klods hold trak en pistol og dræbte den 37-årige frivillige vagt med et skud i hovedet.
Herefter vendte han sig mod de to betjente, der stod lige til venstre for den dræbte, hvor han igen trykkede seks-syv gange på aftrækkeren.
Betjentene kastede sig ifølge forklaringer ned på jorden for at undgå at blive skudt - alligevel blev den ene ramt i armen og den anden i foden.
Begge var udstyret med MP5 maskinpistoler, men nåede ikke at standse eller efterfølgende ramme den flygtende gerningsmand.
Efter attentatet slap gerningsmanden væk fra Synagogen - i retning mod Peder Hvidtfeldts Stræde, samme retning, han kom fra.
Ifølge kilder i politiet var den formodede gerningsmand allerede én gang tidligere gået forbi synagogen, hvor to betjente på stedet netop var blevet afløst af det nye hold på to mand - alle var bevæbnet med maskinpistoler.
Inden han kort efter - omkring klokken 00:40 - igen stod foran synagogens sikkerhedssluse og dræbte Dan Uzan.


Politiet om angrebet
Københavns Politi har den 17. Februar 2015 offentliggjort en pressemeddelelse, hvori de fortæller, at den formodede gerningsmand dræbte den 55-årige filminstruktør Finn Nørgaard med ét eneste skud.
Politiet skriver desuden, at gerningsmanden først forsøgte at komme ind ad andre indgange end hovedindgangen. Herefter blev han mødt på gaden af den 55-årige filminstruktør, som han skød og dræbte.
Københavns Politi kan nu bekræfte de forlydender, der er offentliggjort af pressen, om den formodede gerningsmands identitet.
Krudttønden
Afhøringer og tekniske undersøgelser viser, at gerningsmanden ved sin ankomst til stedet, først forsøgte at komme ind ad andre indgange end hovedindgangen, hvorefter han på gaden blev mødt af nu afdøde, mod hvem han afgav et skud, der var dræbende. Afdøde er ikke ramt af andre skud.
De tekniske undersøgelser viser, at det våben, som politiet senere fandt på boldbanerne ved Mjølnerparken, er gerningsvåbnet, en såkaldt M 95. Gerningsmanden har på stedet afgivet 28 skud.
Synagogen
De tekniske undersøgelser viser, at gerningsmanden på stedet har afgivet to skud med en kaliber 7,65 mm og syv skud med en 9 mm pistol. Begge våben er identiske med de to pistoler han blev fundet i besiddelse af efter at have skudt mod politiet på Svanevej.
Svanevej
De tekniske undersøgelser viser, at gerningsmanden, da han blev råbt an af politiet, afgav to skud med en 9 mm pistol, samt et skud med en 7,65 mm pistol – dette projektil sad i ratstammen på det køretøj politiets kom kørende i til stedet.
- Med de resultater vi nu har fået omkring gerningsvåbnene og gerningsmandens skudafgivelser, er vi kommet vigtige skridt videre i vores efterforskning. Vi forstyrrer fortsat mange med afhøringer, genafhøringer, indsamling af videomateriale og meget mere, og er meget glade for den store tålmodighed, velvilje og forståelse vi oplever hos alle.
- Pressen har rigtig mange spørgsmål, som ønskes besvaret, men af hensyn til den videre efterforskning, kan vi ikke komme med flere detaljer på nuværende tidspunkt, forklarer ledende politiinspektør Jørgen Skov, Københavns Politi.


Timeline: Terrorangrebet min. for min.
Dronning Margrethe:
Vi er alle i Chok
Weekendens angreb i København kom som et chok. Frygten for Danmark som et terrormål havde dog nået kongehuset.
Terrorangrebet i weekenden mod Krudttønden på Østerbro og en synagoge i det indre København har rystet Danmark, men frygten for et angreb i Danmark var allerede rykket tættere på efter angrebet mod det satiriske magasin Charlie Hebdo i Paris.
Det sagde dronning Margrethe ved et pressemøde for hollandske journalister tirsdag eftermiddag på Fredensborg Slot.
- Det, der skete lørdag, var et stort chok for alle. Det har uden tvivl sat spor hos alle i landet, lyder det fra dronningen ifølge et indslag på den hollandske tv-station NOS.
- Men realistisk set, efter det der skete i januar i Paris, spurgte vi os selv, hvorvidt vi ville blive de næste. Det blev vi, sagde hun ved pressemødet.
Hun understregede samtidig, at hun er stolt af måden, hvorpå landet har reageret på angrebene i København, der kostede to civile mennesker livet og sårede fem politibetjente.
- Vi har holdt ryggen ret, lød det.
Dronningen sagde også, at befolkningen er i sorg, men at det kun er naturligt.
Derudover skriver nyhedsbureauet, at dronningen bemærkede, at der på dette tidspunkt over alt i verden sker ting, som ingen havde forestillet sig kunne ske for bare nogle år siden.
Regentparret holdt pressemøde på Fredensborg Slot for hollandske journalister forud for et statsbesøg fra Hollands konge Willem-Alexander og hans hustru dronning Máxima.
Det er ifølge kongehuset en fast tradition at møde den udenlandske presse i forbindelse med både indgående og udgående statsbesøg.
Se pressemødet med Dronningen og Prins Henrik her.


Et sidste farvel til Dan Uzan
Onsdag den. 18. Februar 2015 sagde familie, venner og bekendte til den dræbte Dan Uzan et sidste farvel, da den 37-årige mand blev begravet på Mosaisk Vester Begravelsesplads i København.
Dan Uzan blev terroristens andet offer, da han natten til søndag blev skudt og dræbt foran Københavns Synagoge i Krystalgade.
Ceremonien begyndte klokken 14.00 og i kapellet var der være tre talere. Rabiner Jair Melchior, tidligere overrabiner Bent Lexner og formand for det Jødiske Samfund i Danmark, Dan Rosenberg Asmussen, sagde alle tre ord under begravelsen.
Dan Uzans familie ønsker ifølge mindesiden danuzan.com at etablere en fond til minde om Dan Uzan. Derfor opfordrede de til, at man i stedet for at sende blomster, kan støtte fonden ved at sende et beløb - stort som lille - til en konto hos Det Jødiske Samfund i Danmark.
Det officielle Danmark er rigt repræsenteret ved begravelsen. Statsminister, Helle Thorning-Schmidt, Justitsminister, Mette Frederiksen, overborgmester, Frank Jensen, Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl fra DF, Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard og formanden for Liberal Alliance, Anders Samuelsen, er blandt nogle af de mange gæster, der er mødt op for at vise deres sorg og respekt.
Der var plads til cirka 250 gæster i kirken, men hundredvis af almindelige danskere strømmede til kirken
Dan var en mand af handling mere end af ord. Han gjorde de rigtige ting og havde hjertet på det rigtige sted. Dan var altid klar til at hjælpe andre, lyder det fra kirken.
- Den vigtigste ting er, hvordan vi lever vores liv, mens vi er her. Der er mange, der er kommet her i dag. Ikke fordi, Dan er død, men fordi, Dan var, hvem han var. Alle der har mødt Dan vil sige, at han var et af de gladeste mennesker, de nogensinde har mødt. Dan var ikke bare glad, han skabte glæde omkring sig. Den glæde og den varme, han spredte med sin latter og sin person, den vil ikke blive begravet med Dan i dag. Den vil vi tage med os i vores videre liv, lyder det fra kirken i en af talerne.


Nye billeder af Omar
Det har siden terrornatten i lørdags været uvist, hvad den formodede terrorist, Omar Abdel Hamid El-Hussein, foretog sig imellem de to terrorangreb. Indtil videre har Københavns Politi blot oplyst, at han i en kort periode besøgte en internetcafe på Nørrebro.
Politiet har offentliggjort 2 nye billeder af den formodede terrorist, hvor han er på vej ind ad døren til en internetcafe på Nørrebrogade kl. 21.15 lørdag aften.
På det tidspunkt havde han allerede skudt og dræbt den 55-årige filminstruktør Finn Nørgaard og såret tre betjente, da han angreb Krudttønden, hvor den svenske tegner Lars Vilks var til stede.
Politiet mener, at El-Hussein var iført det samme tøj, da han angreb synagogen i Krystalgade omkring 3 timer senere.


Et sidste farvel til Omar
600 mennesker- En del af dem unge mænd klædt i store dynejakker og med ansigterne dækket til - var fredag d. 20 februar 2015 samlet ved en grav på den muslimske begravelsesplads i Brøndby.
De var alle kommet for at sige et sidste farvel til Omar Abdel Hamid El-Hussein, som stod bag terrorangrebet i København.
Politiet fortalte kort efter begravelsen, at omkring 600-700 personer var mødt frem.
Det er et normalt antal til en begravelse på netop den gravsplads i Brøndby, fortæller Muslimsk Begravelsesservice.
Den terrormistænktes hvide kiste ankom omkring klokken 14.20 i en sort rustvogn.
En halv time senere blev graven dækket til, og et tyndt lag blomster blev fordelt over graven.
Op mod halvdelen af de fremmødte, der alle var mænd, havde maskeret deres ansigter med jakker eller tørklæder.
Flere rettede deres pegefingre mod himlen, mens andre slog sig for brystet med en knyttet næve. De fleste var tavse.
Inden fredagens begravelse blev der afholdt en kort mindehøjtidelighed i forbindelse med fredagsbønnen hos Islamisk Trossamfund på Dortheavej i Københavns nordvestkvarter.

Omar cyklede rundt i København før angrebet
De nyeste, frigivede billeder fra overvågningskameraer i det indre København viser, at den mand, som stod bag angrebene på synagogen i det indre København, cyklede rundt i byen i timerne inden.
Derfor vil Københavns Politi gerne i kontakt med personer, som har set gerningsmanden i tidsrummet klokken 23.25 til klokken 00.41. Det sidste tidspunkt er det tidspunkt, hvor Dan Uzan blev skudt foran synagogen i Krystalgade.
- Det er vores indtryk, at han har været i området for at rekognoscere forud for skudattentatet, idet han cykler frem og tilbage ad blandt andet Købmagergade, og dermed passerer Krystalgade, hvor han har haft frit udsyn til vagten og politifolk på stedet, siger ledende politiinspektør Jørgen Skov i en pressemeddelelse.
På billederne kan man se en person iklædt mørkt tøj med en hvid stribe cykle af sted.
Politiet skriver, at det drejer sig om området omkring Amagertorv - ved Storkespringvandet - Købmagergade, Krystalgade og Peder Hvitfeldts Stræde.
Samtidig skriver politiet nu, at de tekniske undersøgelser viser, at der - på den beklædning, der er fundet i forlængelse af skudattentatet ved kulturhuset Krudttønden - er fundet DNA, som svarer til den formodede gerningsmands DNA. Altså Omar Abdel Hamid El-Husseins DNA.
Præcis hvad det betyder i forhold til at fastslå, hvem der stod bag angrebet på kulturhuset Krudttønden og synagogen i Krystalgade, ønsker politiet ikke at komme nærmere ind på, lyder det fra kommunikationsafdelingen


Farvel til Fin Nørgaard
Bisættelsen af den 55-årige filminstruktør Finn Nørgaard, der 14. februar 2015 blev skudt og dræbt i et attentat mod deltagerne i et debatmøde i Krudttønden på Østerbro, er tirsdag D. 24 .Februar blevet afholdt
Kort før kl. 12 strømmede de mange hundrede sortklædte mennesker ind i Grundtvigs Kirke,
- Finn døde på valentinsdag, hjerternes dag. Måske er der et særligt symbol i dette, for Finn havde et stort hjerte for andre, og han har berørt rigtig manges hjerter gennem sit liv, skriver Finns to søstre i et mindeord, der tirsdag er bragt i flere medier.
Det var Svært bevæbnet politi der var på plads langs vejen op til kirken og ved indgangen til kirken.
Derudover var mænd fra PET placeret under, hvad der svarer til hvert andet vindue inde i kirken. Tidligere på dagen havde politiet undersøgt området med hunde.
Der ifølge politiets vurdering omkring 750 personer til stede i kirken.
Ud over de pårørende, venner, politi og presse var statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og justitsminister Mette Frederiksen (S) til stede.
Statsministeren meddelte allerede mandag, at hun ville deltage ved Finn Nørgaards bisættelse. Lige som hun deltog ved begravelsen af den 37-årige Dan Uzans
Mindeord for Finn Nørgaard:
Kære bror og elskede ven. Du er savnet mere end ord kan beskrive
Vores smukke, dejlige bror har mistet livet. Uventet, voldsomt og alt for tidligt.
Blandt de øvrige deltagere i bisættelsen er Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, De Konservatives formand, Søren Pape, De Radikales partileder, Morten Østergaard, Liberal Alliances partileder, Anders Samuelsen og Københavns overborgmester, Frank Jensen
Flere religiøse ledere var også til stede. Heriblandt formanden for Muslimernes Fællesråd, Sami Kücükakin, og formanden for Det jødiske samfund i Danmark, Dan Rosenberg Asmussen.
I kirken var der både taler fra Finn Nørgaards venner og flere musikalske indslag.
Derudover var der flere fællessalmer, som samlede alle de mennesker, der var mødt op i kirken.
Ifølge Finn Nørgaards venner og familie, elskede den 55-årige filminstruktør børn og unge.
De har derfor har etableret Foreningen Finn Nørgaard for at ære Finn og sikre, at hans gavmilde personlighed og værdier løftes videre i livet. Foreningen uddeler midler til projekter og initiativer, der støtter udsatte børn og unge.
- Finn var et af de slags mennesker, som alle ønsker som ven, og bisættelsen viste også, at han havde rigtig mange venner, siger hans ven gennem 25 år Ole Mølgaard, der er en af initiativtagerne til foreningen til News-7.dk
Pengene vil blive uddelt hvert år på Finn Nørgaards dødsdag 14. februar.
I stedet for blomster har foreningen opfordret til, at man yder et bidrag til foreningen. Ved middagstid tirsdag d. 24 februar 2014 var der indsamlet omkring 40-50.000 kroner.


![]() | ![]() | ![]() |
---|---|---|
![]() | ![]() | ![]() |
![]() | ![]() |

Mindehøjtidlig for Fin og Dan
Det eneste, de gjorde, var at passe på andre.
Finn Nørgaard, da han mødte gerningsmanden foran Krudttønden på Østerbro og forsøgte at stoppe ham i at beskyde gæsterne til et arrangement om ytringsfrihed.
Dan Uzan, da han stod vagt foran Den Jødiske Synagoge i Krystalgade i hjertet af København for at beskytte gæsterne til en konfirmationsfest.
Tirsdag aften d. 24 Februar 2015 blev de mindet af familie, venner, bekendte og repræsentanter fra det officielle Danmark ved en rørende ceremoni i samme synagoge, som natten 14/15 Februar dannede ramme om det andet skudattentat på blot 24 timer.
Knust af sorg indtog Dan Uzans storesøster Andrea Uzan talerstolen i den stopfulde synagoge. På vej op af trappen måtte hun tage en dyb indånding, inden hun tydeligt bevæget sagde tak for den store støtte, som familien Uzan har modtaget efter deres bror og søn brutalt blev revet fra dem.
- Der findes ingen ord. Der findes ingen ord, men alligevel står jeg her. I dyb sorg og med et knust hjerte, men også af stor taknemmelighed,lød det fra den efterladte søster.
- Min lillebror Dan var en ven af mennesket. Han troede på og udøvede godhed. Han troede på det gode i mennesket, fortsatte hun, inden hun sendte sine tanker til Finn Nørgaards efterladte og til de 5 betjente, der også blev såret.
Undervejs i ceremonien sang Goldschmidts børnekor Leonard Cohens rørende sang ’Halleluja’ og snart stemte alle de fremmødte i.
Mange kæmpede en brav kamp for at holde tårerne tilbage, men ligeså mange måtte give op og lade dem trille.
Det gjaldt også rabbiner Jair Melchior, som var den første til at tale under mindehøjtideligheden.
- Hvis Dan havde hørt alle de ting, der er blevet sagt om ham i den sidste uge, var han løbet sin vej. Intet kunne flytte på ham, når han skulle passe på os. Men ros eller tak kunne få ham til at krybe i et musehul sin størrelse til trods, sagde rabbineren. Han talte også om, hvordan Det Jødiske Trossamfund i Danmark igen skal komme til at føle tryghed.
- Når man står foran fare, er der to muligheder. Man kan stikke af og gemme sig eller stå sammen og se faren i øjnene. Jeg har fået henvendelser fra flere, der ønsker at melde sig ind i det jødiske samfund, lød det fra rabbiner Jair Melchior.
Efterfølgende understregede statsminister Helle Thorning-Schmidt i sin tale, at vi i Danmark skal ’leve i forskellighed, men med respekt for hinanden’.
Kære familier. I har mistet, og ingen kan erstatte jeres tab. I har et tomrum i jeres hjerter, som aldrig helt kan fyldes ud. I står med en dyb sorg. Alligevel har I haft styrken til at dele den sorg med resten af Danmark, siger statsministeren.
- Vi burde trøste jer
- Det var os, der burde trøste jer, men det er jer, der har vist os, at der er en vej ud: Ud af de mørke timer og de lange dage. I har svaret med værdighed og med en dyb og bevægende omsorg for de værdier, jeres kære troede på, sagde statsministeren.
- For vi har en vilje til at møde uret med ret. Vi har en tro på, at det, vi bygger op i fællesskab, altid vil være stærkere, end det, som den enkelte kan rive ned, siger hun.
Samtidig takker statsministeren synagogen og menigheden for at åbne dørene for kristne, muslimer, mennesker af alle politiske overbevisninger.
- Det jødiske samfund er en del af Danmark, siger Helle Thorning-Schmidt.



Michael var den første læge på stedet
Akutlæge Michael Cronqvist som befandt sig i orkanens øje under begge skyderier ved forrige weekends terrorangreb i København, står nu frem og fortæller om dramaet, som han oplevede det.
Det gør han i et interview med Ugeskrift For Læger, hvor han beskriver den hæsblæsende vagt time for time.
Klokken 15.40 kom den første melding om angrebet til akutlægen.
- Mand skudt på Østerbro! Vi rykker ud. Min første tanke er, at det er lige lovlig tæt på, hvor jeg selv bor med min kone og børn. Den type opgaver er ofte ikke i nærheden af Østerbro, så det virker lidt underligt. Vi er godt klar over, at der bliver holdt foredrag på Krudttønden. Set i lyset af hændelsen i Frankrig tænker jeg, at det måske kan være terror, forklarer han til ugeskriftet.
- Da vi ankommer, mener politiet, at det er sikkert nok til, at vi kan komme frem. Vi orienterer os dog hele tiden og vil have politi på alle vores sider. Vores fokus er på at komme frem til den sårede, men da vi kommer derhen ligger manden livløs på jorden. Det er et skudsår i brystet. Han skal hurtigst muligt af sted mod Rigshospitalet. Han overlever ikke, fortsætter han.
Imens Michael kører tilbage til basen, bliver tre af de sårede under skyderiet tilset af en akutlæge.
Her forsøger at forstå, at Danmark er ramt af terror. Men vagten er på ingen måde slut, og klokken 0113 kommer endnu en rystende melding forklarer han til ugeskriftet.
- Kode rød! Tre er skudt i Krystalgade. En død på stedet, og to er blevet kørt direkte på Rigshospitalet.
Michael Cronqvist bliver ledt ud til Jarlners Plads, hvor han og det øvrige sundhedspersonale holder i venteposition klar til at blive indsat. Her bliver han udnævnt som indsatsleder for sundhedsberedskabet.
- Sammen med politiet og redningsberedskabet skal vi sikre overblikket og planlægge, hvordan vi beskytter, redder og eventuelt behandler folk i indsatsområdet. hvor han er med til at koordinere siger han.
Først 04.45 forlader han stedet, og yderligere tre timer senere - klokken 8 slutter den vanvittige vagt. Michael Cronqvist erkender da også i interviewet at det var lidt svært at falde i søvn.


Danskerne er ikke bange for terror
Selvom terroren kommer helt tæt på, vil vi ikke lade os blive bange.
I en meningsmåling, svarer 68 procent, at risikoen for et nyt terrorangreb ikke kan afholde dem fra at deltage i politiske arrangementer eller debatmøder om ytringsfrihed. 18 procent svarer det modsatte.
Men et er, hvad vi svarer, noget andet er, hvad vi rent faktisk gør. Helle Merete Brix der er medstifter af Lars Vilks-komitteen stod bag det berømte debatmøde på Krudttønden forrige lørdag. Hun mener, at tanken er god, men tvivler på, om vi rent faktisk vil møde op.
- Jeg tror, at når folk sidder alene og skal svare på sådan et spørgsmål, så tænker de, at selvfølgelig tør de at møde op, men det er ikke det samme som, at de også gør det i praksis.
- Overordnet set synes jeg da, at det lyder opmuntrende.
Ytringsfriheden er under pres
Mere end hver tredje af de adspurgte svarer også, at de mener, at ytringsfriheden er begrænset på grund af frygten for terror.
- Det er menneskeligt, det er hele formålet med terror, det er at skabe frygt, siger Helle Merete Brix tl News-7.dk

Omars bror varetængsfængslet for at hjælpe sin bror
En ung mand er ved Københavns Byret blevet varetægtsfængslet i 26 dage for at hjælpe gerningsmanden til terrorangrebet i København.
Manden er sigtet efter straffelovens paragraf 237 for i forening og efter aftale at have skaffet Omar Abdel Hamid El-Hussein en skudsikker vest og mindst en kniv.
Straffelovens paragraf 237 lyder: 'Den, som dræber en anden, straffes for manddrab med fængsel fra 5 år indtil på livstid'.
Den sigtede nægter sig skyldig og afviser at udtale sig under retsmødet, oplyser DR's reporter i byretten.
Retten har nedlagt navneforbud i sagen med henvisning til, at den sigtede risikerer unødig krænkelse.
Manden er altså sigtet for medvirken til gerningsmandens handlinger den 14. og 15. februar, der ramte Krudttønden på Østerbro og den jødiske synagoge på Krystalgade i Indre By.
Han blev anholdt fredag d. 27 februar 2015 og er således den tredje, der sidder fængslet i sagen.
I forvejen sidder to mænd varetægtsfængslet for at hjælpe Omar Abdel Hamid El-Hussein.
De er sigtet for at hjælpe med at skaffe et våben af vejen, give et tilflugtssted til gerningsmanden og hjælpe med at skaffe de to pistoler, der blev brugt ved skyderiet i Krystalgade.
De er altså ikke sigtet for selve terrorangrebet.


Betjente var uden særlig meget erfaring under terrorangrebet
Oplysninger om politiledelsens håndtering af terrorangrebet d. 14- 15 Februar 2015 giver anledning til, at politiets beskyttelse af såvel Krudttønden som den jødiske synagoge, hvor de 2 angreb fandt sted, nu kritiseres.
Betjentene, der stod vagt ved Krudttønden, hvor det første terrorangreb fandt sted, havde under et halvt års erfaring som uddannede betjente. Derudover bar de 2 udsendte betjente ikke skudsikre veste under attentatet.
- Det siger sig selv. Jo mere erfaring man har, desto dygtigere er man også til at reagere under pres. Og en nyuddannet politibetjent har i sagens natur ikke den store erfaring.
Skal man kunne reagere effektivt i situationer som denne kræver det, at man trænet til at reagere under stress. Og man skal også have haft fornødne erfaring med og uddannelse i at håndtere våben,« siger den tidligere jægersoldat og forfatter Thomas Rathsack, der der bl.a. har erfaring med beskyttelse af VIP’ere - personer der kræver beskyttelse..
En gennemgang af forløbet og de oplysninger i sagen viser, at politiets indsats langt fra var en ubetinget succes.
Eksperter, mener, at politiets beskyttelsesindsats ved både Krudttønden og synagogen var alt andet end tilstrækkelige.
Begge steder lykkedes det nemlig Omar El-Hussein at komme helt tæt på bygningerne og skyde henholdsvis 55-årige Finn Nørgaard og 37-årige Dan Uzan.
- Politiets beskyttelse af Krudttønden viser, at politiet slet ikke havde forestillet sig, at der ville komme nogen med en maskinpistol og skyde løs. Det man frygtede var, at en terrorist ville forsøge at smugle en pistol eller en bombe ind, og derfor har man haft politi og PET-vagter indenfor, ligesom man har benyttet sig af metaldetektorer. Men man har ikke været forberedt på at angreb af den art, siger terrorforsker ved Forsvarshögskolan Magnus Ranstorp.
Sonny Schürer, der er vice-præsident i sikkerhedsfirmaet AS Solutions, siger:
- Hvis der er flere lag af vagter, så er beskyttelsen også mere effektiv. Det kan være vagter ude foran bygningen eller observatører længere væk. Jo tidligere en suspekt person opdages, des større chance er der for, at han ikke gør skade.
Københavns Politi vil ikke kommentere 'enkelt dele i den operative indsats', før en redegørelse ligger klar.
Men ledende politiinspektør Jan Bjørn afviser, at det var forkert, at helt nyuddannede betjente blev sendt ud i forbindelsen med beskyttelsen af Lars Vilks på Krudttønden



Vidne til News7: Sikkerheden var ikke ok
En betjent fra Politiets Efterretningstjeneste løb ud af kulturhuset Krudttønden efter angrebet 14. februar, havde gerningsmanden på skudhold og forsøgte at få ham på kornet med sin tjenestepistol.
Det hævder en ansat på Krudttønden, der flygtede ud i kulturhusets køkken, kort efter 28 skud var blevet affyret af den 22-årige Omar el-Hussein ved Krudttøndens hovedindgang.
News-7.dk har talt med vidnet, der ikke ønsker sit navn frem.
Da gerningsmanden angreb, befandt vidnet sig bagerst i lokalet. Så snart skuddene begyndte at brage, kastede han sig til gulvet, og PET-livvagten, der også var til stede ved scenen under angrebet, tog fat i tegneren - det formodede terrormål - Lars Vilks og skubbede ham ud i køkkenet og til kulturhusets yderste depotrum.
- Han åbner dørene - der er to dobbeltdøre i glas - ud til området, som ligger på bagsiden af Krudttønden, hævder den ansatte og forklarer, at PET-betjenten kom løbende med sit håndvåben hævet op over hovedet. Så snart livvagten havde åbnet dørene, tog han sigte, og PET-betjenten gik udenfor og gemte sig bag et skur, imens han rettede sit våben mod Serridslevvej.
Ifølge vidnet var gerningsmanden 10-12 meter fra bagindgangen til køkkenet, da han gik forbi ude på fortovet. Den ansatte frygtede, at gerningsmanden skulle vende sig om og få øje på ham.
- Jeg kan bare huske, at jeg tænkte: Hvis han vender sig om. Så jeg skynder mig at kigge rundt for at se, om jeg kan kravle op på noget.
Han forklarer, at PET dagen før debatarrangementet havde undersøgt Krudttønden, imens han var til stede. PET var specielt interesseret i de to depotrum, siger den ansatte.
Det 58-årige fortæller videre, at PET-betjenten, der kort efter angrebet kom løbende ud i køkkenet, havde sit våben trukket uden at give sig til kende som PET-betjent.
Det gjorde publikum i Stalden skræmt. Men selv om den ansatte var forbeholden over for den pågældende PET-betjent, kan han godt forstå, at betjenten ikke skød efter gerningsmanden.
- For hvem kunne han så have ramt? spørger vidnet.
-De to kvinder, der efterfølgende henvendte sig til betjenten, havde været ret tæt på, kunne jeg forstå. Uden at jeg dog selv har set det, tilføjer han.
Efter angrebet har der været spekulationer om, hvorfor der ikke var mere end 2 uniformerede betjente til stede ved arrangementet på Østerbro tidligere på dagen udover de danske og svenske livvagter, der især havde til opgave at sørge for Lars Vilks' sikkerhed.
PET ønsker på nuværende tidspunkt ikke at be- eller afkræfte nogen af de nye oplysninger over for News-7.dk


De kvæstede politifolk ventede 30 min på en ambulance
De 4 betjente, der blev såret ved angrebet på Krudttønden, måtte vente en halv time på en ambulance. Den første ambulance blev sendt afsted 2 minutter efter det første alarmopkald, men herefter gik der 25 minutter, før de næste ambulancer blev sendt afsted.
Det fremgår af Regionen Hovedstadens opgørelse over responstider i forbindelse med terrorangrebet, som News-7.dk har fået fat i.
Akutberedskabet blev alarmeret første gang klokken 15.35.51 om 1 skudepisode ved Krudttønden på Østerbro.
Klokken 15.37.07 blev den første ambulance sendt afsted, og den var fremme klokken 15.43.33.
En akutlægebil var fremme klokken 15.46.01.
Mens redningspersonalet kæmpede for at redde Finn Nørgaards liv, måtte de 4 sårede betjente vente i en halv time på lægehjælp.
Ambulance nummer 2 blev afsendt klokken 16.01.04 og var fremme 16:05:43 - en halv time efter det første alarmopkald.
Ambulance nummer 3 blev afstendt klokken 16.02.10 og var fremme 16.05.01.
Den 4. ambulance blev afsendt klokken 16.05.22 og var fremme klokken 16.09.24. På det tidspunkt var det 34 minutter siden, akutberedskabet fik det første alarmopkald.
Akutlægebil nummer 2 blev afsendt 16.01.11 og var fremme klokken 16.08.04.
Af de 4 betjente, der blev såret ved Krudttønden, blev de 2 såret af skud, mens de 2 andre blev såret af glasskår.
Den første melding fra politiet var, at 3 betjente var blevet såret, men siden er det kommet frem, at yderligere 1 kvindelig betjent blev såret.
3 betjente blev såret i henholdsvis skulderen, benet og lysken, mens den fjerde betjent fik mere overfladiske skrammer.
Chef i akutberedskabet Peter Berlach siger til News-7.dk, at han er godttilfreds med responstiderne under terrorangrebet. Han fortæller, at det var politiet der indgav alarmen om skyderi på krudttønden:
- Meldingen fra politiet lyder på, at 1 person er skudt. Derfor sender vi en ambulance og 1 akutlægebil. De er fremme efter få minutter. Der er de i gang med at behandle den person, der efterfølgende er afgået ved døden. Det er først et godt stykke tid senere, da ambulancen oglægebilen er på vej væk, at politiet kommer og siger: Der er altså 3 til, siger Peter Berlach til News-7.dk
En lægeassistent der normalt kører bag ved ambulancen, blev tilbageved krudttønden og ydede førstehjælp.
Da akutberedskabet nogle timer senere blev alarmeret om skyderiet ved Synagogen i Krystalgade, gik det langt hurtigere med at sende ambulancer afsted.
Det første alarmopkald kom klokken 00.44.18, og under 6 minutter senere holdt den første ambulance i Krystalgade.
I alt blev 2 akutlægebiler og 6 ambulancer sendt afsted til Krystalgade, hvor 2 betjente blev såret og den private vagt Dan Uzan omkom.
De 6 ambulancer ankom til synagogen lige i rap, den sidste ankom klokken 01.02.23.
Ambulancen ankom også hurtigt, da politiet senere skød og dræbte gerningsmanden Omar Abdel Hamid El-Hussein.
Alamopkaldet indgik klokken 05.06.00. 1 ambulance blev afsendt klokken 05.07.16 og var fremme klokken 05.10.35 - 4 minutter og 35 sekunder efter det første alarmopkald.
Omar var død da ambulancen ankom til Svanevej,og der blev ikke givet førstehjælp, oplyser Peter Berlach.
I det hektiske terrordøgn stod akutberedskabet også standby ved en mulig bomberydnings aktion ved den formodede gerningsmands flugtbil. Herudover stod akutberedskabet standby med 1 ambulance og 1 akutlægebil ved 2 indtrængningsaktioner i løbet af natten.
Region Hovedstaden har en målsætning om, at 90 %. af de akutte A-kørsler skal være fremme hos patienterne indenfor 13 minutter.
Responstider opgøres som den tid, der går, fra det besluttes at sende et køretøj, til køretøjet er fremme ved den angivne adresse.
I forbindelse med risikofyldte opgaver som et terrorangreb aftales et opsamlingssted med politiet.
Claus Oxfeldt, der er formand i Politiforeningen, siger til News-7.dk at man har lært af fejlen. Men han har ikke yderligere oplysninger om denne sag.



Omar ville have hjælp fra kommunen 12 dage før terrorangrebet
12 dage før skuddrabene på to mennesker i København, søgte den formodede gerningsmand Omar Abdel Hamid El-Hussein om hjælp hos Københavns Kommune.
Han troppede af egen fri vilje op på jobcenter for unge, på Vesterbro efter næsten 1 års varetægtsfængsling for et knivoverfald i et S-tog.
På mødet mandag d. 2 februar 2015 ønskede han hjælp til at finde en bolig, og at komme i arbejde. Det fortæller kilder til News-7.dk
Det var jobcenters opfattelse, at Omar ikke var klar til hverken job eller uddannelse, blandt andet fordi han ikke havde nogen bolig og samtidig afventede en endelig dom for knivstikkeriet. I stedet mente centret, at han skulle han gøre resten af sin HF færdig.
Jobcenteret bookede et nyt møde i kalenderen med Omar El-Hussein d. 12. februar 2015, hvor man efter hensigten ville arbejde på, at han blandt andet fik en bolig og kom i gang med uddannelse.
Men Omar El-Hussein dukkede aldrig op til mødet. Det har kontorchef i Integrations- og beskæftigelsesforvaltningen, Pernille Kjeldgaard bekræftet overfor News-7.dk
Og derefter var det for sent. 12 dage efter Omar El-Hussein henvendte sig til Ungecenteret, slog han lørdag den 14. februar 2015 til mod Krudttønden, hvor filminstruktør Finn Nørgaard mistede livet.
Senere blev den jødiske vagt ved synagogen, Dan Uzan, skudt og tidligt søndag morgen blev Omar El-Hussein selv dræbt af politiets kugler.
Når Omar El- Hussein henvendte sig for at få hjælp, burde systemet være parat til at gribe ham, siger formand for Kriminalforsorgsforeningen, John Hatting, der repræsenterer de civilt ansatte i fængslerne
- Akkurat som når bander griber unge, når de er parate til at indgå i dårligt selskab, skal samfundet gribe de samme unge, når de søger hjælp. Det kan man godt tage det som udtryk for, når Omar møder om i et jobcenter, siger John Hatting til News-7.dk
John Hatting understreger, at han ikke peger fingre af den enkelte sagsbehandler i jobcentret, der mødte Omar El-Hussein efter løsladelsen. Men havde systemet reageret rettidigt, havde man ikke bare booket en ny tid til yderligere visitering. I stedet burde man have grebet chancen, da Omar El-Hussein trådte ind i Ungecentret, påpeger John Hatting.
- Der er behov for en fleksibel indsats, som kan tilpasses situationen og hvor man træder til her og nu. Det kender vi allerbedst fra mentorordninger, hvor vi ved, at det har en afgørende betydning, at unge, der har oplevet mange svigt, kan mærke, at man interesserer sig for dem. Jeg ved godt, at der ikke bare sidder en mentor klar i baglokalet i Jobcentret. Men i Omar El-Husseins tilfælde kunne man have sat noget i gang, hvor han ville blive kontaktet efter 12 timer eller 24 timer. Det er ikke umuligt, uddyber John Hatting.
Også Socialrådgivernes formand Majbrit Berlau ser alvorlige svigt i systemet, når unge som Omar El-Hussein løslades til ingenting.
- Manden skulle aldrig have været løsladt uden bolig, uden handleplan og uden klar kontaktperson. Det er vores faglige vurdering. Når man løslader til gaden, så er risikoen for tilbagefald alt, alt for høj. De er plukkeklare for bander eller for meget radikaliserede subkulturer. Det dårlige selskab er det eneste, der griber dem, når systemet på den her måde svigter. Vi gør ikke det bedste, vi ved, siger hun ttil News-7.dk
Københavns Kommune henviser til tavshedspligt i personsager og ønsker dermed ikke at kommentere denne sag.


1000 mennesker lavede fredsreng 1 måned efter terrorangrebet
Folk klappede, og stemningen var glad, da fredsringen omkring synagogen i Krystalgade klokken 14 d. 14 marts 2015 blev dannet af omkring 1000 fremmødte.
De nåede hele vejen rundt om synagogen, hvor 37-årige Dan Uzan blev dræbt i terrorangrebet mod København.
I forvejen var det anslået, at der skulle 600 mennesker til at nå hele vejen rundt, og det lykkedes derfor uden problemer.
- Det er et signal om, at vi vil freden, og at vi skal ræsonnere over, hvad der skete. Vi vil sende et klart signal om, at vi ønsker et fredeligt samfund i Danmark, siger intiativtager til fredsringen Niddal El-Jabri.
Blandt de fremmødte var også Dan Uzans far, Sergeot Uzan, som gik hele vejen rundt om fredsringen og takkede de mange mennesker, der deltog i markeringen.
- Det handler ikke om had og fordomme, men om menneskets hjerte, når de er samlede og gør noget for hinanden.
- Det er et håb for menneskeligheden og demokratiet, siger han.
Initiativet til fredsringen vækker også glæde i det jødiske samfund. Siger Dan Rosenberg Asmussen, formand for Det Jødiske Samfund i Danmark.
- Initiativtageren har palæstinensisk baggrund, så det understreger, at det er et modigt initiativ. Det er den slags initiativer, der skal til, hvis vi skal konfrontere had og fordomme, så vi synes, det er et rigtig flot initiativ, siger han.


Endnu en anholdt i terrorsagen
Politiet har anholdt endnu en ung mand i forbindelse med terrorangrebet i København
Han er sigtet for på en eller anden måde at medvirke til skudattentaterne mod kulturhuset Krudttønden og synagogen i Krystalgade
Politiet ønsker over for News-7.dk ikke på nuværende tidspunkt at komme nærmere ind på, hvilken rolle den anholdte har haft i angrebet.
Man vil heller ikke oplyse offentligheden om, hvilken paragraf manden er sigtet efter. Ej heller hvilken relation han har til gerningsmanden.
I forbindelse med anholdelsen har politiet foretaget ransagninger af flere adresser.
Den nye unge mand der er anholdt er dermed den 4. person, som er blevet sigtet for en eller anden rolle i terrorangrebet.
I forvejen har politiet anholdt og sigtet 3 mænd for at hjælpe gerningsmanden Omar Abdel Hamid El-Hussein med blandt andet at skaffe et våben af vejen og give ham et tilflugtssted efter det første angreb på Østerbro.
Disse tre sigtede kommer alle fra Mjølnerparken på Nørrebro i København og kender gerningsmanden
4 er sigtet i forbindelse med terrorangrebet i København
-
4 er i alt sigtet efter terrorangrebet i København.
-
Den 4. blev anholdt 19. marts
-
18-årig mand varetægtsfængslet
-
En og sigtet for medvirken og forsøg på manddrab ved at have hjulpet gerningsmanden, Omar Abdel Hamid El-Hussein, med at skaffe en skudsikker vest og mindst én kniv.
-
2 mænd på 19 og 22 år er fængslet
-
mistænkt for at have bortskaffet et automatvåben, der blev brugt ved attentatet på Østerbro.

Redegørelse om terrorangrebet
Hvad vidste myndighederne op til terrorangrebet i København 14. og 15. februar 2015?
Justitsminister Mette Frederiksen holdte torsdag den 19. marts kl. 18:00 pressemøde om en række myndigheders indsats op til terrorangrebet i København i februar.
Kriminalforsorgen, Rigsadvokaten, Domstolsstyrelsen og Københavns Kommune har alle afleveret redegørelser af forløbet op til terrorangrebet udført af Omar El-Hussein.
Justitsminister Mette Frederiksen (S) beder Folketingets Finansudvalg om 20 millioner kroner til sikring af jødiske bygninger i Danmark mod terrorangreb. Det fremgår af det aktstykke, som Mette Frederiksen har afleveret til Finansudvalget.
I aktstykket står der blandt andet:
- PET har gennemført en besigtigelse og vurdering af en række bygninger mv. blandt andet i lyset af angrebet mod synagogen i Krystalgade den 14.-15. februar 2015, og er fremkommet med en række anbefalinger til forbedring af den fysiske sikkerhed ved de pågældende lokaliteter.
- Jeg mener det er nødvendigt at iværksætte en række tiltag, siger justitsminister Mette Frederiksen på pressemødet, hvor hun fremlægger redegørelser for forløbet op til angrebene i København 14. og 15. februar.
Hun vil også stramme op på reglerne for prøveløsladelse.
- Grundlæggende skal prøveløsladelse være afhængig af, at man opfører sig ordentligt som indsat. Derfor skal vi se på, om der skal ske prøveløsladelse i færre tilfælde. Senest 1. august skal der kortlægges praksis for prøveløsladelse siger hun.
Justitsminister Mette Frederiksen udtaler videre:
”Det, vi har i dag, er ikke er en færdig evaluering. Men vi kan allerede nu se, at der er områder, hvor myndighederne kan blive bedre. Det har vi et fælles ansvar for som myndigheder, praktikere og politikere. Jeg håber på et bredt samarbejde i Folketinget om en meget vigtig udfordring.
Jeg vil derfor allerede i dag tage fat på de emner, som jeg mener, vi i lyset af myndighedernes redegørelse bliver nødt til at konfrontere og have en åben debat om.”
Justitsministeren vil sikre, at opfølgningen munder ud i konkrete initiativer på både den korte og den lange bane. Når problemernes omfang er kortlagt, er der grundlag for at tage politisk stilling til fremadrettede tiltag eller lovændringer.


-
Brug af betingede straffe
-
Brug af prøveløsladelse
-
Brug af samfundstjeneste
-
Brug af reststraf
-
Personundersøgelser
-
Samarbejde mellem myndigheder
-
Opførsel under afsoning
-
Forebyggelse af radikalisering i fængslerne
Disse punkter vil justitsministeren have kigget efter
2 unge mænd i retten sigtet for at hjælpe Omar
2 unge mænd er blevet sigtet for at have hjulpet med at bortskaffe den M95 automatriffel, som Omar El-Hussein benyttede ved angrebet på Krudttønden, og de er desuden sigtet for at hjælpe med at skaffe tøj af vejen efter angrebet på Krudttønden.
Derudover er de sigtet for at have skaffet effekter til angrebet ved synagogen. Af sigtelsen fremgik det dog ikke nærmere, hvilke effekter der er tale om.
Begge mænd nægter sig skyldig i sigtelserne, men yderligere detaljer om sigtelserne kommer ikke frem, idet dørene i vanlig stil blev lukket ved grundlovsforhørene på grund af politiets fortsatte efterforskning i saget.
Den 30-årige mand var til retsmødet iklædt en rød hættetrøje, da han ankom til retslokalet. Samtidig sad hans kæreste på tilhørerrækkerne, og den sigtede mand sendte et kys gennem luften, idet han kom ind i lokalet.
Mens anklager Stig Fleischer læste de alvorlige sigtelser op, græd den unge mands kæreste, og han forsøgte derfor at trøste hende ved et beroligende nik.
Den 30-årige mands forsvarer Lise Holten krævede navneforbud på grund af mandens ifølge hende ringe involvering.
- Det er så lille en flig af sagen, hvor han er nævnt, så det er unødigt krænkende, hvis hans navn bliver nævnt i det her kompleks, siger hun.
Efter fremstillingen af den 30-årige, blev den 25-årige også stillet for dommeren.
Han blev ført ind i retslokalet iført en sort hættetrøje, og anklageren oplyste, at han var blevet anholdt klokken 06.26 fredag d. 20 Marts.
Dommeren spurgte derfor, om han havde haft lejlighed til at tale med sin advokat, Berit Ernst, hvilket den 25-årige svarede ja til.
På spørgsmålet om, hvorvidt den 25-årige ville udtale sig, svarede han nej, og ønskede ikke at sige mere i sagen, ud over at han nægter sig skyldig.
Politiet gik efter at få begge mænd varetægtsfængslet, hvilket dommeren var enig i.


PET- Chef stopper
PET-chef Jens Madsen fratræder sin stilling efter at have bestredet posten i godt og vel halvandet år. Det oplyser Justitsministeriet.
Det sker få timer før, at Rigspolitiet fremlage en evaluering af myndigheders indsats under terrorangrebet i februar hvor, der var voldsom kritik af PETs indsats op til angrebene.
PET har fået hård kritik fra flere fronter efter terrorangrebet, hvor Omar El-Hussein åbnede ild mod Krudttønden og synagogen i Krystalgade og dræbte 2 personer.
Siden er det kommet frem, at PET 4 måneder forinden var blevet orienteret om, at den 22-årige mand udgjorde en potentiel terrortrussel. Allerede tilbage i september 2014 gjorde Kriminalforsorgen PET opmærksom på, at Omar El-Hussein var blevet radikaliseret, og at han havde givet udtryk for, at han var klar til at kæmpe for Islamisk Stat i Syrien.
Derudover har der været hård kritik af de manglende sikkerhedsforanstaltninger omkring de jødiske institutioner i København, og flere terroreksperter undrede sig højlydt over, at PET ikke havde skærpet foranstaltninger efter angrebene i Paris i januar.
Justitsministeriet oplyser, at Jens Madsen i stedet vil tiltræde en anden stilling hos Rigspolitiet.
Hovedpersonen selv siger, at det har været en 'meget krævende periode'.
- Det har været en spændende udfordring at lede PET de sidste halvandet år. Det er ikke nogen hemmelighed, at det er en meget krævende stilling og har været en meget krævende periode, siger Jens Madsen i en pressemeddelelse.
- Efter grundige overvejelser har jeg aftalt med departementschefen i Justitsministeriet og rigspolitichefen, at jeg nu vil kaste mig over nye opgaver med at udvikle dansk politi, siger han.
BLÅ BOG
Jens Madsen kom til PET fra en stilling som statsadvokat for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet.
Jens Madsen tiltrådte som 1. januar 2014 som chef for PET. Han kom fra en stilling som statsadvokat for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet.
Han blev efter sin juridiske kandidateksamen i 1994 ansat som finansinspektør hos Finanstilsynet.
I 1997 begyndte han i Statsadvokaturen for Økonomisk Kriminalitet, hvor han blandt andet har beskæftiget sig med bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme på både nationalt og internationalt plan.
Jens Madsen var i 2003 udstationeret til Europarådet, og han har i perioden 2008-2010 gennemført en Master of Public Administration.
Jens Madsen blev ansat i PET på i 6år.


Terror- redegørelse:
Stor kritik af PET og Politiet
Rigspolitiets samlede evaluering af terrorangrebene i København den 14. og 15. februar viser, at det er nødvendigt, at politiet og Politiets Efterretningstjeneste (PET) ændrer en række procedurer.
Det fremgår af Rigspolitichefens redegørelse som Justitsminister Mette Fredriksen har fremlagt.
Denne redegørelse retter blandt andet kritik af politiets udrustning og manglende mentale forberedelse på et terrorangreb som det, der ramte den danske hovedstad i februar og kostede 2 civilie livet.
Ifølge evalueringen, som er på 143 sider, skal det blandt andet sikres, at alle danske politibetjente gennemfører den obligatoriske skydetræning hvert år.
Derudover skal politiet og PET blive bedre til at planlægge og iværksætte fast bevogtning ved udsatte mål, hvis et nyt terrorangreb rammer.
Evalueringen viser blandt andet, at der gik næsten 4 timer fra angrebet på Krudttønden, til politiet etablerede fast bevogtning ved synagogen i Krystalgade.
Evalueringen af indsatsen viser dog også, at 'myndighederne var velforberedte, velorganiserede og klar til hurtigt at organisere beredskabet'
Alligevel peger redegørelsen på 10 læringspunkter, der vil få betydning for politiets fremtidige beredskab.
Terrorangrebet i København viser nemlig vigtigheden af 'operativ parathed hos politipersonalet i det primære beredskab', som der står i evalueringen.
Politiet skal desuden fremover være bedre rustet til at imødegå det nye komplekse trusselsbillede, som denne type terrorangreb er udtryk for.
De bevogtningskoncepter, som politiet benytter i forbindelse med særligt sårbare og udsatte mål, vil nu blive genovervejet i lyset af angrebet, skriver Rigspolitiet videre.
'Evalueringen viser, at der kan være grund til at justere den måde, som bevogtningsopgaver traditionelt er blevet løst på i dansk politi. Det nuværende koncept tager således ikke fuldt tilstrækkeligt højde for, at politiet i dag kan blive mødt af en ny type gerningsmand af den karakter, som begik forbrydelserne i den foreliggende sag', står der blandt andet i Rigspolitiets redegørelse.
Tidligere kom det frem at PETs chef Jens Madsen fratrædder sin stilling
På det pressemøde, som justitsminister Mette Frederiksen afholdte, vil hun ikke svare på, hvorvidt Rigspolitiets redegørelse hænger sammen med PET-chefens fratrædelse.
- Han har aftalt med departementschefen, at han træder tilbage. Den aftale tager jeg til efterretning, siger justitsministeren.
Til gengæld vil Mette Frederiksen gerne kommentere det førnævnte faktum, at politibetjente først 4 timer efter angrebet på Krudttønden blev posteret ved indgangen til den jødiske synagoge.
Omkring klokken 15.30 angreb attentatmanden Omar El-Hussein debatarrangementet på Østerbro. Først klokken 19.22 var politiet på plads i Krystalgade.
- Det kan ikke forklares. Det er et klart kritikpunkt. Det er for lang tid. Det er selvsagt ikke tilfredsstillende, siger justitsminister Mette Frederiksen på pressemødet.
Samlet set er der dog grund til at rose politiets indsat i forbindelse med efterforskningen af terrorangrebet, mener justitsministeren.
- Det lykkedes i løbet af cirka et halvt døgn at lokalisere og uskadeliggøre gerningsmanden. Det fortjener ros, siger Mette Frederiksen.
Men dansk politi skal ikke desto mindre blive 'endnu dygtigere' til at håndtere eventuelle fremtidige terrorangreb, siger hun.
Politiet var ikke i højeste beredskab på Krudttønden
Debatarrangementet på kulturhuset Krudttønden var ikke kategoriseret som et såkaldt kategori 3-arrgangement, men som kategori 2. Det fremgår af Rigspolitiets evaluering.
Terrortruslen mod den svenske Muhammed-tegner Lars Vilks, der talte ved debatmødet, blev vurderet som alvorlig, fordi han tidligere har været genstand for angreb og planlægning af angreb og desuden lever under politibeskyttelse i Sverige.
Lars Vilks har i alt besøgt København 13 gange i 2013 og 2014. Heraf er det kun 1 arrangement, der har været klassificeret som kategori 3. Det drejer sig om et arrangement på Christiansborg i november 2014, som Trykkefrihedsselskabet stod bag.
- Ved dette arrangement var trusselsvurderingen anderledes, idet der ud over Lars Vilks deltog andre personer, hvoraf flere tidligere havde været angrebet og/eller været genstand for angrebsplanlægning fra personer, der vurderes at være militante islamister, fremgår det af rapporten.
Forud for arrangementet på Krudttønden var politiets vurdering, at det var tilstrækkeligt at tage udgangspunkt i et politimæssigt setup svarende til de seneste arrangementer. Politiet vurderede altså ikke, at der efter angrebene i Paris ville være øget risiko for terror.
- Trusselsvurderingen angav ikke konkrete trusler mod selve arrangementet, hedder det i rapporten.
Justitsminister Mette Frederiksen (S) lagde på pressemødet vægt på, at et terrorangreb er ekstra krævende for myndighederne.
- Der er tale om en ny type gerningsmand, der ikke afskrækkes af politiets tilstedeværelse. Samtidig oplever vi, at terrortruslen bliver mere kompleks. Den måde politiet traditionelt griber bevogtningsopgaver an på skal revideres, sagde hun.
Efter terrorangrebet i København mener regeringen, at politiet gav dem forkerte oplysninger om, hvor hurtigt politiet etablerede overvågning af Synagogen i Krystalgade i København. Det kom frem, da justitsminister Mette Frederiksen onsdag fremlagde politiets redegørelse om begivenhederne.
- Det indtryk, som offentligheden og regeringen fik, var at sikringen af synagogen blev sat i værk umiddelbart efter angrebet i Krudttønden. Det viste sig ikke at være rigtigt.Der går næsten fire timer fra angrebet i Krudttønden til der etableres fast bevogtning ved Synagogen i Krystalgade. Det er for lang tid, og en et klart kritikpunkt, sagde justitsminister Mette Frederiksen.
FAKTA
Rigspolitiets redegørelse identificerer ti læringspunkter, som primært vedrører politiets og PET’s forhold.
-
Bevogtnings- og beskyttelseskoncepter mv
-
Beredskabets robusthed
-
Styrket operationsstyring og -metode i PET
-
Efterforskningsredskaber
-
Logistik, herunder personaleressourcer, materiel og udrustning
-
Operativ styring
-
Styrkelse af den politimæssige indsats i krydsfeltet mellem bander og militant is-lamistiske grupper
-
Operationskapacitet i PET
-
Kildedækning i PET
-
Deling af oplysninger og samarbejde mellem myndighederne





Terror i København
Terrorangrebet minut for minut
Her kan du se, hvordan skudattentatet mod Krudttønden forløb minut for minut:
Kl. 13.30: Ankommer det danske og svenske livvagtshold med Lars Vilks til Krudttønden.
Kl. 13.40: Krudttønden bliver gennemgået sikkerhedsmæssigt. Mødelokalet bliver også gennemgået for sprængstoffer. PET’s sikkerhedskoordinator briefer de danske og svenske livvagter og danske politifolk.
Kl. 14.53: Lars Vilks gennemfører et kort interview udenfor Krudttønden med beskyttelse. Gæster bliver scannet og visiteret ved ankomst. Ved arrangementet er den samlede polititilstedeværelse på to PET-livvagter, to svenske livvagter, PET’s sikkerhedskoordinator samt to uniformerede politibetjente fra Københavns Politi.
Kl. 15.10: Debatmødet i Krudttønden starter. PET’s livvagtsleder opholder sig hos Lars Vilks i foredragssalen. De danske politibetjente samt svenske livvagter opholder sig i caféområdet ved glasruden ud til gaden.
Kl. 15.28: Gerningsmanden til skudattentatet, Omar El-Hussein, ses på videoovervågning passere Østre Fælled Torv 27 på vej mod Krudttønden. Efterforskningen viser, at Omar El-Hussein på vej mod Krudttønden tager geværet frem fra en taske. Tasken smider han fra sig på strækningen Serridslevvej 4-8. Han forsøger at komme ind til arrangementet igennem en nordvendt bagdør ind til det lokale, hvor selve arrangementet foregår. Døren er dog lukket og låst.
Kl. 15.30: Skudattentatet - Omar El-Hussein går om til facaden, og da han er én til to meter fra indgangspartiet, skyder han ind gennem glasset og ind i foyeren mod personerne i forhallen. Her opholder sig to svenske livvagter, to danske uniformerede betjente, den ene PET-livvagt, PET’s sikkerhedskoordinator og to bartendere. 2 betjente bliver ramt af skud i henholdsvis lår og overarm. Derudover får to andre betjente skader fra glasskår.
Omar El-Hussein afgiver minimum 28 skud med et M/95 gevær. En svensk og en dansk livvagt skyder mod gerningsmanden, men der er ingen tegn på, at han bliver ramt. Lars Vilks bliver trukket i sikkerhed i et lagerrum.
I forbindelse med skudattentatet flygter mange gæster via en nordvendt dør og løber væk fra gerningsmanden. Finn Nørgaard bliver skudt med et skud i højre side af ryggen, hvilket senere medfører hans død. Omkring tidspunktet hvor Finn Nørgaard bliver ramt af skud, åbner gæster en branddør ud mod Serridslevvej umiddelbart til venstre for indgangspartiet, hvor Omar El-Hussein befinder sig. Han vender sig mod dem med geværet, men gæsterne når at smække døren i igen.
Et vidne forklarer, at han på ca. 50 meters afstand afstand ser Omar El-Hussein afgive de sidste 5-10 skud. Vidnet ser ingen andre personer end gerningsmanden, og ser derfor heller ikke Finn Nørgaard eller andre blive ramt af skud.
Kl. 15.33: Der bliver afgivet nødopkald til Københavns Politis vagtcentral. Der oplyses, at en mand i sort jakke har afgivet skud mod Krudttønden.
Omar El-Hussein flygter ad Serridslevvej mod Jagtvej i nord. Via baggårde kommer han til Borgmester Jensens Allé ud for nummer 15, hvor han tvinger en kvinde ud af en personbil. Kvinden venter på sin kæreste. Nøglen sidder i tændingen og kvinden sidder på passagersædet. Omar El-Hussein ankommer kort efter skudepisoden til Mjølnerparken og cykler senere rundt i Indre By.
Efter midnat tager Omar El-Hussein ind til den jødiske synagoge i Krystalgade og udfører endnu et skudangreb, der koster den 37-årige vagt Dan Uzan livet og sårer to politifolk.
Her kan du se angrebet mod synagogen i Krystalgade minut for minut:
Kl. 19.22: Der etableres fast politibevogtning ved synagogen
Kl. 00.38: En patruljebil holder parkeret ud for Cafe Halvvejen på Krystalgade 11 overfor porten til synagogen, hvor der tæt på er en jødisk konfirmationsfest i gang. To politifolk og en civil vagt (ikke Dan Uzan) står på fortovet foran porten og slusen.
Kl. 00.40: Omar El-Hussein kommer til syne fra Peder Hvitfeldts Stræde og går til højre ad Krystalgade i retning mod synagogen. Han går ud og stiller sig på vejen.
Kl. 00.41: Skudattentatet - En patruljebil ankommer til Krystalgade og kører mod vest. Patruljebilen er bag Omar El-Hussein, der står ude på vejen. Han trækker ind på fortovet og går helt ind til facaden af bygningen på nordlige side af Krystalgade.
Patruljen observerer Omar El-Hussein, som de vurderer er beruset, idet han går usikkert og slingrer. Han tager fat i et vejskilt på hjørnet af Krystalgade og Peder Hvitfeldts Stræde og bøjer sig forover med ansigtet i retning mod Peder Hvitfeldts Stræde. Patruljen taler om, at han nok skal kaste op. Det er patruljens opfattelse, at Omar El-Hussein bemærker patruljen.
Patruljebilen har nu passeret Omar El-Hussein, der træder ud fra facaden og ud på fortovet. Han står stadig på fortovet. To andre personer går ad Krystalgade mod vest og passerer ham. Han går efter de to personer, der netop har passeret ham, i retning mod synagogen.
Patruljebilen forsvinder ud af videoovervågningen og Dan Uzan ses midt i slusen. Han går mod den yderste låge mod Krystal-gade og overtager den anden vagts plads. Den yderste port, der lukker automatisk, er endnu ikke lukket.
Omar El-Hussein går direkte over mod Dan Uzan. Han er iført en hætte-trøje med hætten oppe og muligvis en kasket. Han bærer en lille taske, som hænger skråt over venstre skulder og ned i højre side. Da han er omkring 1 m fra Dan Uzan, løfter han armen, og der ses lysglimt på videoovervågningen, som formodes at stamme fra pistolskud. Dan Uzan falder om på jorden.
Omar El-Hussein peger nu med armen mod de to betjente, som står nogle meter fra ham. Der ses lysglimt, og de to betjente falder begge bagover og lander på fortovet op af gitteret. Der ses endnu et lysglimt. Begge betjente bliver ramt – den ene i armen og den anden i foden. Omar El-Hussein sigter umiddelbart stadig mod betjentene.
Der ses yderligere to lysglimt fra Omar El-Hussein, der stadig peger på betjentene. Han afgiver i alt 6 skud med 2 forskellige pistoler – En i hver hånd.
Den ene politimand afgiver ét skud, der dog ikke rammer gerningsmanden. Den anden politimand afgiver ingen skud.
Omar El-Hussein vender sig om og løber mod øst ad Krystalgade. Samtidig rejser den ene betjent sig. Han holder sin maskinpistol foran sig og tager tilsyneladende ud efter sin radio, der sidder i bæltet. Omar El-Hussein drejer mod nord ned ad Peder Hvitfeldts Stræde og forsvinder.
00.42: De to betjente sætter i løb efter Omar El-Hussein ad Peder Hvitfeldts Stræde. Den anden vagt ligger på jorden. Han bevæger sig og tager sin radio eller mobiltelefon frem og ringer op. Begge betjente kommer tilbage til synagogen fra Peder Hvitfeldts Stræde.
Den ene betjent halter efter at være blevet ramt af skud i foden. Begge går over til Dan Uzan, som ligger på jorden. De to betjente der kørte forbi synagogen kort forinden, har hørt skud og kommer tilbage til fods med trukne våben.
Efter skudattentatet mod synagogen i Krystalgade flygter Omar El-Hussein mod Nørreport. Herefter forsvinder han. Han bliver senere fundet på Svanevej, hvor han efter skudveksling bliver dræbt.
Her kan du se forløbet, da politiet skyder Omar El- Hussein
Kl. 04.48 havde PET-observatører observeret og fulgt den formodede gerningsmand, hvilket var påbegyndt kl. 04.44. Meldingen blev formidlet til KSN.
Ca. kl. 04.50 modtog Politiets Kommandostation oplysning om, at videoefterforskerne fra Mjølnerparken havde observeret en mulig gerningsmand. Andre observatører fra PET i området samt aktionsstyrken blev adviseret herom. En patrulje fra Politiets Aktionsstyrke befandt sig i nærheden.
Kl. 05.02 tilgik der en anmeldelse til Københavns Politi fra 112 om skyderi 100 meter fra Nørrebro Station (Svanevej).
Terrorangrebet minut for minut: Sådan foregik attentatet mod synagogen
Kl. 05.03 oplyste forbindelsesofficeren hos Politiets Kommandostation, at Aktionsstyrken havde skudt en mand på Svanevej ud for nr. 1.
Kl. 05.03 havde Efterforskningsstaben i København modtaget underretning om skudepisoden på Svanevej og sendte en efterforskningsleder til gerningsstedet. En ny efterforskningsleder blev tilkaldt til indsættelse i Mjølnerparken. Efterforskningsstaben allokerede personale til begge steder.
Kl. 05.08 blev Den Uafhængige Politiklagemyndighed officielt underrettet af Kommandostationen om skudepisoden ved Svanevej.
Kl. 05.11 anmodede Kommandostationen Aktionsstyrken og efterforskningspersonalet om at visitere gerningsmanden for våben, id og mobiltelefoner. Mobiltelefoner skulle hurtigst muligt køres til Teglholmen for udlæsning med henblik på at identificere evt. medgerningsmænd
Kl. 05.15 sendte Politiets Kommandostation på Svanevej et foto af gerningsmanden. Dette blev videresendt til Efterforskningsstaben og videokoordinator.
Kl. 05.52 modtog Efterforskningsstaben to mobiltelefoner, der var sikret på gerningsmanden ved Svanevej. IT-efterforsker blev hentet på bopælen for at undersøge disse.
Kl. ca. 06.00 afholdt Københavns Politi fjerde strategiske stabsmøde på Politigården med deltagelse af politidirektøren og chefpolitiinspektøren. Forud var politidirektøren telefonisk af chefpolitiinspektøren blevet underrettet om en formodet gerningsmands skudveksling med politiet på Svanevej og efterfølgende død. Justitsministeriet og rigspolitichefen var inden stabsmøde telefonisk orienteret herom.
Kl. 06.05 gav Politiets Kommandostation på Svanevej en situationsmelding og blev anmodet om hurtigst muligt at sikre fingeraftryk fra afdøde med henblik på identifikation.
Kl. 06.16 underrettede efterforskningsstaben kommandostationen om, at den ene af de mobiltelefoner, der var indbragt fra Svanevej, var den samme som blev anvendt af gerningsmanden fra Krudttønden til at bestille taxa fra Borgervænget ca. kl. 15.55.
Kl. 06.22 oplyste Politiets Kommandostation på Svanevej, at gerningsmanden, der var skudt på Svanevej, var fundet i besiddelse af to pistoler, henholdsvis en 7,65 mm og en 9 mm.







De 5 sigtede bliver i deres celle
De 5 mænd, der sigtes for at have hjulpet Omar El-Hussein med drab og drabsforsøg i København, skal blive i deres celler i yderligere 4 uger.
Det har en dommer i Københavns Byret besluttet torsdag d. 21. September 2015.
Samtlige 5 nægter sig skyldige i medvirken til drabene på filmmanden Finn Nørgaard og den jødiske vagt Dan Uzan.
Benægtelsen gælder også sigtelsen om medvirken til forsøg på at dræbe flere politifolk og livvagter.
2 af de i alt 5 påståede hjælpere er frivilligt gået med til, at varetægtsfængslingen forlænges frem til 18. juni.
Derfor har dommer Marianne Madsen torsdag kun skullet tage stilling til, om det er nødvendigt også at holde de 3 øvrige frihedsberøvet i yderligere 4 uger.
Ligesom tidligere foregår retsmøderne bag lukkede døre. En forsvarer og pressen har forgæves bedt dommeren om åbenhed.
Hensynet til efterforskningen er ikke længere en gyldig grund til dørlukning, mener den 20-åriges forsvarer, advokat Mie Sønder Koch.
- På dette stadium er der afgivet detaljerede forklaringer, og der mangler primært teknisk efterforskning, oplyser Mie Sønder Koch.
Alligevel følger dommeren kravet fra anklageren, specialanklager Stig Fleischer.
Også forsvareren for en 18-årig mand ønsker offentlighed om sagen. Denne yngste mand i gruppen sigtes for at givet Omar El-Hussein en kniv og en skudsikker vest.
- Det er en separat del af sagskomplekset, argumenterer advokat Rolf Gregersen.
Han var også forsvarer for Omar El-Hussein og fik sin klient løsladt fra varetægtsfængslingen kort før de blodige begivenheder.



Ofrene for angrebet i København 14. februar blev 2. November 2015 hædret som helte af Frankrig.
Den franske stat har besluttet posthumt at tildele Finn Nørgaard den franske kunst- og litteraturorden, Arts et Lettres, mens Dan Uzan hædres med æresmedaljen Medaille de Courage.
Begge blev dræbt inden for et døgn. Først Finn Nørgaard foran Krudttønden på Østerbro, og siden mistede Dan Uzan sit liv, da han blev skudt foran synagogen i Krystalgade i København, hvor han holdt vagt.
Formanden for Det Jødiske Samfund i Danmark, Dan Rosenberg Asmussen, vil selv være til stede på den franske ambassade i København, hvor højtideligheden finder sted. Også Dan Uzans familie deltager.
- Det er en smuk gestus. Det er helt i tråd med den oplevelse, vi har af både Finn Nørgaard og Dan Uzan.
- Det var modige mennesker, der mistede livet i et forsøg på at yde beskyttelse og tryghed til andre, siger Dan Rosenberg Asmussen.
Det er den franske ambassadør i Danmark, François Zimeray, der skal lede højtideligheden. Han var selv til stede på Krudttønden, da den blev angrebet.
Han er ikke i tvivl om, at angrebet ville være endt meget værre, hvis det ikke havde været for Finn Nørgaard, der ifølge et vidne forsøgte at overmande gerningsmanden Omar el-Hussein.
- Hvis Finn Nørgaard ikke var løbet mod gerningsmanden, ville han have skudt os andre. For vi var nemme mål, da vi var løbet ud af lokalerne, har François Zimeray.
- Det er helt sikkert, at Finn Nørgaards opofrelse har reddet vores andres liv. Han opførte sig som en helt, da han gjorde det. Et mod, der bør være inspiration for alle.
Dan Uzan får en medalje for sit mod, fordi han valgte at stå vagt på en aften, hvor alle vidste, det var særligt farligt.
- Vi vidste, at gerningsmanden var derude et sted, og han valgte at være vagt. Det er også en heltemodig gerning, siger François Zimeray.
- Bag deres handlinger ligger en masse positive værdier, som det er vigtigt at hædre, hvis vi vil have en bedre verden.
De danske terrorofre hædres

Anklagemyndigheden er nu klar med tiltalerne mod de i alt fem mænd, der er mistænkt for at hjælpe Omar el-Hussein under terrorangrebet i København i februar sidste år.
4 af de 5 mænd bliver tiltalt efter terrorparagraffen i straffeloven, der kan give op til fængsel på livstid. Det bekræfter tre af de tiltaltes forsvarere til News-7.dk.
Justitsminister Søren Pind kalder i en pressemeddelelse tiltalen for "et vigtigt skridt".
- Anklagemyndigheden har i dag – efter min beslutning – rejst tiltale mod fire mænd for medvirken til terrorisme i forbindelse med angrebet ved Københavns Synagoge.
- Som justitsminister er det en af mine fornemmeste opgaver at værne om danskernes tryghed og sikkerhed. Med tiltalen er der taget et vigtigt skridt i forhold til at retsforfølge de personer, der efter anklagemyndighedens opfattelse bærer et medansvar for terrorangrebene i København.
De 5 mænd i alderen 19-31 år har, siden de blev fængslet i februar og marts sidste år, været sigtet for medvirken til drab blandt andet ved at have skaffet gerningsmanden Omar El-Hussein våben og en skudsikker vest. 4 af dem sidder stadig varetægtsfængslet, mens den 5. blev løsladt for 2 uger siden.
At flere af dem nu er tiltalt efter terrorparagraffen betyder, at Anklagemyndigheden mener at have bevis for, at de vidste, at Omar El-Hussein havde planer om at udføre et terrorangreb.
Flere af de 5 tiltalte har tilknytning til bandemiljøet i København og adskillige domme bag sig.
Straffesagen er forhåndsberammet til behandling af et nævneting i Københavns Byret fra den 10. marts 2016.
4 mænd tiltales for terror
