top of page

Historisk Grænsekontrol 

Midlertidig grænsekontrol i Danmark

Pas og ID kontrol ved den danske grænse

 

Danmark indfører øjeblikkeligt midlertidig grænsekontrol mod Tyskland.

 

Det oplyste statsminister Lars Løkke Rasmussen på et på et pressemøde i Statsministeriet, hvor han var ledsaget af udlændingeminister Inger Støjberg , justitsminister Søren Pind og transportminister Hans Christian Schmidt.

 

- Det er et stort skridt, og det skal naturligvis ses på den baggrund af den alvorlige migrations- og flygtningekrise, som Europa står midt i. Den nok største og mest komplicerede krise, vi endnu har set i dette århundrede, sagde Løkke:

 

- Siden starten af september er flere end 91.000 kommet til Danmark. 13.000 har søgt asyl i Danmark, mens andre formentlig er rejst videre til Sverige og Norge, sagde statsministeren.

 

Den midlertidige grænsekontrol vil i første omgang vare i 10 dage, men kan forlænges i yderligere 20 dage.

 

Løkke oplyser, at den midlertidige grænsekontrol vil bestå af stikprøver af den løbende trafik over grænsen, men at der ikke er tale om, at alle fra Tyskland bliver kontrolleret.

 

- Politiet vil altså ikke bede alle om at vise pas, siger statsministeren.

 

Da klokken slog midnat udvidede svenskerne ID-kontrollen ved grænsen. Det betyder blandt andet, at den svenske lov om transportøransvar er trådt i kraft.

 

Transportøransvaret betyder, at DSB , busselskaber og rederier skal sørge for, at ingen af deres rejsende krydser grænsen ulovligt. Sker det alligevel, kan transportøren risikere bøder på op til 40.000 danske kroner.

 

Det står endnu ikke klart, om det svenske transportøransvar har medført en ophobning af flygtninge og migranter i Danmark. Statsministeren oplyser, at Danmark også er klar til at indføre transportøransvar, men at det ikke kommer til at ske lige nu.

 

De svenske myndigheder vurderer, at så mange som 80 procent af de flygtninge og migranter, der rejser mod Sverige, ikke har gyldigt ID.

 

De vil ikke kunne rejse til Sverige - men vil i stedet kunne søge mod Sandholm-lejren i Nordsjælland, hvis de ønsker at søge asyl i Danmark.

 

Den danske regering befinder sig i en klemme midt i mellem Sverige og Tyskland, der begge kritiserer Danmark for at være usolidariske og ikke tage imod nok flygtninge.

 

Svenskerne vil have os til at indføre grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse, men det synes tyskerne omvendt er en rigtig dårlig idé.

Midlertidig grænsekontrol i Danmark

DF: Et skridt i den rigtige retning

 

- Et skridt i den rigtige retning! Der kommer en form for grænsekontrol...

Sådan lyder reaktion fra Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, efter at regeringen har valgt at indføre midlertidig grænsekontrol i foreløbig 10 dage.

 

Han håber dog, at det bliver langt mere omfattende end det.

 

- Men hvorfor skal det være så omstændeligt og tage så lang tid? Det naturlige er jo, at der er en venlig og situationsbestemt kontrol ved et lands grænser! Schengen er brudt sammen. Illusionen om de ydre grænser er brast! Hvorfor skal det tage så lang tid at erkende?, skriver DF-formanden på Facebook.

 

Midlertidig grænsekontrol i Danmark

Grænsekontrolen er i fuld gang

 

Den midlertidige grænsekontrol er  i gang.

 

De første 4 betjente havde kl. 12 trukket i de gule veste og er klar til at lave stikprøver i forbindelse med den midlertidige grænsekontrol, som regeringen har indført fra mandag kl. 12.00.

 

News-7's mand på stedet  

 

- 4 betjente har netop gjort sig klar. De har stillet op og trukket i de gule veste, siger han og har taget dette billede.

Politikerene koger på de socaile medier

Grænsekontrol 

Grænsekontrol til Sverige er også indført

 

Den meget omtalte grænsekontrol mellem Danmark og Sverige er en realitet.

 

Den første kontrol blev foretaget på toget med afgang fra Københavns Lufthavn Kastrup klokken 23.46 søndag aften. Det sker, efter den svenske regering i december valgt at indføre grænsekontrol.

 

Svenskerne vedtog loven om det såkaldte transportøransvar, som trådte i kraft ved midnat natten til mandag. Loven pålægger transportører, såsom DSB, at tjekke rejsendes id.

 

Togrejsende til Sverige skal nu gennem en sluse i Københavns Lufthavn, hvor de får tjekket deres billed-id, inden de får lov til at stige på toget.

 

I alt vil der være 34 sluser, og der vil være fem steder i lufthavnen, hvor man kan komme til perron 1, som alle tog afgår fra.

 

Sveriges ID-kontrol ved alle grænseovergange for at dæmme op for de store flygtningestrømme kan blive startskuddet til mere menneskesmugling Øresund, Østersøen og Kattegat. Nu skal kun personer med gyldige papirer have adgang til Sverige.

Grænsekontrol 

Grænsekontrol til Sverige er også indført

 

For første gang i 60 år skal man vise ID billedlegitimation - for at krydse den dansk-svenske grænse.

 

News-7.dk har samlet et overblik over, hvad det betyder for trafikken mellem Danmark og Sverige.

 

Togtrafikken

 

DSB indfører kontrol på togstationen ved Københavns Lufthavn.

 grænsekontrol

 

Her skal passagerer fremvise gyldigt billed-id, for eksempel pas eller kørekort, for at komme videre med toget mod Sverige.

 

Alle toge kører hvert 20. minut mellem Københavns Lufthavn og Sverige, og passagerne skal gennem en af de i alt 34 sluser i lufthavnen, hvor man skal vise id.

 

Færgetrafikken:

 

Der vil også være id-kontroller fra færgerne i Helsingør, Rønne på Bornholm samt ved færgeforbindelserne fra Grenå og Frederikshavn

 

Anden trafik:

 

Buspassagerer, som krydser Øresundsbroen, får tjekket identifikation inden ombordstigning, mens personbiler kan køre over Øresund som vanligt.

bottom of page