top of page

Efter 21 år: 

Prinsgemalen går på pension

Stor bombe fra Dronningen

Prinsgemalen går på pension

 

Nytårstalen 2015 blev en bombe af en tale i forhold til de foregående år.

 

Først havde majestæten besvær med at udtale visse ord, dernæst var der rod i papirerne og Dronning Margrethe ledte i lange sekunder efter det rette manuskript-ark.

 

Dernæst smed hun bomben: Prinsgemalen, Prins Henrik, trapper ned og går på en slags pension.

 

 

- Min mand har besluttet, at tiden nu er inde for ham til at `drosle ned' - til, hvis jeg må sige det på almindeligt dansk, at gå på pension. Fremover vil Prinsgemalen derfor kun i meget begrænset omfang tage del i de officielle arrangementer, som igennem så mange år har været en naturlig del af hans liv.

 

 

- Det er hans beslutning, jeg forstår den og jeg respekterer den. Jeg er min mand dybt taknemmelig for al den støtte, hjælp og inspiration, han har givet mig igennem alle årene. Jeg ser frem til, at jeg fortsat kan varetage mine opgaver, og at jeg stadig har min mand at støtte mig til, selvom det bliver mindre synligt.

 

Den 81-årige Prins Henrik har haft et turbulent år 2015, hvor han blandt fik kritik for ikke at deltage i fejringens af dronningens fødselsdag på grund af sygdom - for kort efter at rejse udenlands på ferie.

Prinsgemalen går på pension

Her er meddelsen fra kongehuset

 

PRESSEMEDDELELSE

 

Som meddelt i Hendes Majestæt Dronningens nytårstale har Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen besluttet at gå på pension med virkning fra 1. januar 2016 efter mere end 40 års virke for Danmark og danske interesser.

 

Hans Kongelige Højhed vil ”drosle ned”. Det indebærer, at Prinsgemalen fremover ikke deltager i en række officielle arrangementer og begivenheder, bl.a. nytårskure, Folketingets åbning, ambassadørmodtagelser og statsbesøg i udlandet.

 

Derimod vil Prinsgemalen fortsat deltage i andre arrangementer af officiel karakter, herunder nytårstaflet og forskellige begivenheder, der finder sted, hvor Regentparret har residens.

 

Hans Kongelige Højhed beholder hovedparten af sine protektioner og æreshverv, og Prinsgemalen vil som hidtil deltage i en bred vifte af gøremål, bl.a. indenfor kunst og kultur.

 

Beslutningen ventes ikke at få konsekvenser for Kongehusets samlede aktivitetsniveau. De berørte opgaver vil blive løst af Hendes Majestæt Dronningen eller øvrige medlemmer af den kongelige familie. Derfor lægges der ikke op til ændringer i den samlede statsydelse til Kongehuset.

 

Langt hovedparten af Prinsgemalens andel af statsydelsen går til Kongehusets faste omkostninger, herunder drift af bygninger, personale og administration. Dette vil også være tilfældet fremover. Udløser beslutningen yderligere udgifter, vil de blive dækket af Kongehuset.

 

Prinsgemalen glæder sig til at få mere tid til at beskæftige sig med kunst, litteratur og musik – områder, der alle står Prinsgemalens hjerte nær.

 

Med venlig hilsen

Michael Ehrenreich

Hofmarskal

Prinsgemalen går på pension

Dronningen får mere arbejde

 

Prins Henriks 'pensionering' er hans egen beslutning og ikke nødvendigvis dronningens, siger ekspert til News-7.dk

 

Den markante melding i dronningens nytårstale om prins Henriks "pensioniering", får temmelig store konsekvenser.

 

Det vurderer historikeren Lars Hovbakke Sørensen.

 

- Dronningen vil få en større arbejdsbyrde, fordi hun ved officielle arrangementer i højere grad kommer til at stå alene. Hun vil også få et større ansvar, konstaterer han.

 

Det er ikke tilfældigt, at nyheden fra kongehuset er serveret i nytårstalen.

 

- Det har været vigtigt for dronningen at få sagt på et tidspunkt, hvor alle lytter, i stedet for bare at lade det sive, siger Lars Hovbakke Sørensen, der er ekstern lektor ved Københavns Universitet og mangeårig iagttager af kongehuset til News-7.dk

 

Muligvis vil prins Henriks beslutning om at drosle ned få konsekvenser for det traditionelle sommertogt.

 

- Men det vil give hende et større ansvar, og hun kommer til alene at hænge på det hele så at sige, lyder det fra historikeren.

 

- Man skal også lægge mærke til, at hun siger, at det er hans beslutning. Det er også en vigtig pointe. Og det er et signal om, at det ikke er nødvendigvis er noget, som dronningen har ønsket, siger Lars Hovbakke Sørensen til News-7.dk

Prinsgemalen går på pension

Der er mange reaktioner efter nyheden

 

Kort efter dronningens nytårstale flød de sociale medier over med reaktioner på Prins Henriks pension - både seriøse som useriøse

 

Dronning Margrethe smed en bombe, da hun i nytårstalen annoncerede prinsgemalens pension. Få sekunder efter rungede braget på de sociale medier i form af reaktioner.

 

Både de seriøse som de mere vittige.

 

Udenrigsminister Kristian Jensen (V) er en velunderrettet herre. I hvert fald smed han en takkehyldest til prinsgemalen på twitter allerede før Dronning Margrethe på direkte tv fra Fredensborg var færdig med talen.

 

- Tak til Prinsgemalen for din store indsats, særligt for dansk erhvervsliv. Personlig tak for oplevelser i Indonesien,« skrev Kristian Jensen (V) der ledsagede ordene med et billede fra efterårets statsbesøg i Indonesien, der altså blev Prins Henriks sidste som aktiv prinsgemal.

 

I den mere humoristiske ende af reaktions-skalaen bemærker komikeren Sebastian Dorset, at prinsgemalen nu endelig får mulighed for at holde fri.

 

- Omsider får HKH Prins Henrik mulighed for at slappe lidt af, efter mange års slid og slæb.

 

Radio- og tv-værten Peter Falktoft, der er kendt fra ‘Monte Carlo’-programmerne, har længe været en selvudråbt fan af livsnyderen Prins Henrik. I sit tweet hentyder han til, at kongehusets apanage for næste år blev reguleret op i takt med Danmarks Statistiks lønindeks for statsansatte. Næste år vil Prins Henrik modtage otte millioner kroner i årpenge.

 

- Seriøst, året er reddet. Det er genialt. Prinsgemalen 'drosler ned'.... Han har lige fået lønforhøjelse, og så kalder han den. Min helt, skriver Peter Falktoft.

 

Justitsminister Søren Pind (V) sender et ‘tak’ med store bogstaver til Prins Henrik.

- Hans gerning er overset af alt for mange, slutter Søren Pind.

 

I en pressemeddelelse takker statsministeren prinsgemalen for en stor indsats igennem mange år

 

- Prinsgemalen har varetaget opgaverne som prinsgemal og ambassadør for Danmark med stor viden og dygtighed. Og med et engagement, der har affødt respekt både i Danmark og internationalt, udtaler Lars Løkke Rasmussen blandt andet og ønsker ham ‘held og lykke med dette nye kapitel i livet.’

Prinsgemalen går på pension

Pia Kjærsgaard: Flot at gå af som 81 årig

 

Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, respekterer prins Henriks beslutning om at trappe ned.

 

Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), fik sig lige som mange andre lidt af en overraskelse til champagnen, da hun så dronningens nytårstale.

 

Prins Henriks beslutning om at lade sig pensionere bakker hun dog fuldt op om.

 

- Stor respekt for dronningens og prinsgemalens beslutning. Det er uendeligt flot først at gå på pension, når man er 81 år, og jeg synes at vi har meget at sige prinsgemalen tak for, siger hun.

 

Pia Kjærsgaard er sikker på, at der er tale om en fælles beslutning, og hun har ingen grund til at tro, at det kommer til at få betydning for dronningens aktivitetsniveau.

 

- Jeg tror ikke, at det får nogen indflydelse. Jeg tror, at hun fortsætter ufortrødent, for det er hendes stil og hendes moral.

 

- Selvfølgelig spiller helbredet ind, men så længe hun kan, så er jeg sikker på, at hun fortsætter, som hun altid har gjort, siger den tidligere partiformand.

 

Den nuværende formand for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, har også fuld forståelse og respekt for beslutningen.

 

- Prins Henrik har ydet en god og engageret indsats for Danmark gennem næsten fem årtier, og hans beslutning medfører efter vores opfattelse ingen ændringer i forhold til kongehuset, skriver han i en pressemeddelelse.

Prinsgemalen går på pension

Portræt: En prins der aldrig blev konge

 

Da danskerne for første gang fik et glimt af den 32-årige greve Henri de Monpezat, tog han dem og pressen med storm.

 

Det var i september 1966 i Kastrup Lufthavn. Dagen før var den ellers tophemmelige forlovelse blevet afsløret af Ekstra Bladet, så det vrimlede med pressefolk og andre nysgerrige, da den flotte diplomat steg ud af flyet.

 

Sommeren efter blev han prins af Danmark.

 

- Som en anden nybagt student, skal jeg nu lære Danmark og danskerne at kende. Det er mit forsæt at bestå eksamen med pæn karakter, sagde han i sin bryllupstale til kronprinsessen.

 

Sagde nej til drømmejobbet - for Margrethe

 

Det var nu ikke fremmed for prinsgemalen at skulle bo og leve i et nyt land. Det havde han gjort flere gange gennem sit liv.

 

Han blev født 11. juni 1934 i Talence i Frankrig, men han voksede op i en overklassefamilie i Fransk Indokina, det senere Vietnam.

 

Da prinsgemalen vendte tilbage til Frankrig efter gymnasiet, flyttede han til Paris.

I en kort tid studerede han jura, men han endte med en magister i fransk litteratur og samfundsfag fra Sorbonne Universitetet.

 

Drømmen var at blive ambassadør, men da han endelig blev tilbudt et job som ambassadør i Mongoliet, takkede han nej. For han var blevet stormende forelsket i den danske tronfølger – og havde netop friet til hende.

 

Kærester i al hemmelighed

 

Parret havde året forinden mødt hinanden gennem gode venner, da prinsesse Margrethe læste på London School of Economics. De var kærester i al hemmelighed, hvor de mødtes i London og Henri ringede under falsk navn til sin forlovede.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Men selv om han tog danskerne med storm i Kastrup Lufthavn, blev den første tid efter brylluppet en prøvelse.

 

- Alt, hvad jeg gjorde, blev kritiseret. Mit dansk var svingende, jeg foretrak vin for øl, silkesokker for striksokker, Citröen for Volvo, tennis for fodbold. Jeg var anderledes, skrev han i sine erindringer 'Skæbne forpligter' i 1996.

 

Prinsgemalen gjorde et enormt arbejde for Danmark.

 

Han var sammen med dronningen vært for over 50 regerings- og statsoverhoveder, og han var på over 50 statsbesøg i udlandet.

 

I 2009 gik turen til hans elskede Vietnam, hvor prinsgemalen for første gang kunne vise sin hustru sit barndomsland.

 

Danskerne forstod ham aldrig

 

Men danskerne forstod ham ikke, og da prins Henrik i 2005 valgte at få titlen ”prinsgemal”, var der kritiske røster.

 

- Det var min beslutning at tage den titel. Hvorfor? For jeg var træt af at blive kaldt ”prinsen”. For hvad er en prins? Er det lille prins Felix? Eller er det dronningens mand? Forklarede prinsgemalen i Enegænger.

 

Prinsgemalen bestred en stilling, der ikke fandtes nogen beskrivelse af.

Selv definerede han sin rolle som en støtte og rådgiver for dronningen, og det var han.

 

LÆS OGSÅ: Eksperter om Prins Henriks pension: Dum timing for Kongehuset

Med årene var det ægte hjertelighed, han mødte, når han kom rundt i landet med dronningen eller alene. Men han lagde aldrig skjul på, at det var svært altid at gå bag dronningen som en skygge.

 

Han blev aldrig konge – kun prinsgemal, noget der oprigtigt gik ham på – og af og til var han ude offentligt med en kritik af hans stilling og manglende titel af konge eller ”hans majestæt”.

 

- Jeg har gjort min pligt

 

Prinsgemalen fik dog med alderen sit folkelige gennembrud. Det skyldtes ikke mindst hans smittende gode humør, hans nogen gange sorte humor og hans farverige tøj.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Da han fyldte 70 år, blev prinsgemalen spurgt om, hvad det vigtigste i hans liv havde været.

 

- Det vigtigste i mit liv er, at jeg har haft en harmonisk familie. Jeg tror, at jeg har gjort dem glade, og at de kan lide mig – og at vi har det godt sammen. Det er for mig det vigtigste, svarede han.

 

- Og at jeg har gjort min pligt. Jeg føler det ikke som en pligt, men at jeg har gjort, hvad jeg kunne for mit land, Danmark, tilføjede han.

 

Prinsgemalen fik aldrig en anden titel, men han fik sin prinsesse – og med tiden det hele kongerige.

  • Blå bog: Prins Henrik drosler ned

  • Henri de Monpezat er født 1934

  • Den næstældste af i alt syv søskende.

  • Blev 10. juni 1967 i Holmens Kirke gift med Margrethe, der dengang var kronprinsesse i Danmark.

  • Far til kronprins Frederik (født 1968) og prins Joachim (født 1969)

  • Har læst blandt andet jura, statskundskab samt kinesisk og vietnamesisk sprog. Arbejdede inden ægteskabet blandt andet for den franske ambassade i London.

  • Ud over dansk og fransk taler prinsen engelsk, kinesisk og vietnamesisk.

  • Driver vinslottet Château de Caix i Cahors i Frankrig. Slottet er også regentparrets sommerresidens og ligger tæt på prinsgemalens barndomsegn.

  • Prinsgemalen har udgivet flere digtsamlinger og kogebøger.

Foto: Prins af Danmark i 48 år

 

Prins Henrik drosler betragteligt ned på sine arbejdsopgaver i år 2016, kunne Dronningen fortælle i hendes nytårstale.

 

Prinsgemalen har rundet 81 år, og det betyder altså, at dronning Margrethe nu vil stå alene i spidsen for Kongehuset. En plads, de ellers har delt, siden deres vielse i Holmens Kirke i 1967.

 

De 2 mødtes i London i 1966 og blev altså allerede året efter gift i Holmens Kirke i København, hvor Henrik opnåede status som prins af Danmark. Det har dog altid irriteret prinsgemalen, at han ikke opnåede officiel status af konge, men beholdt titlen som prins også efter, at den daværende prinsesse Margrethe overtog efter hendes far og blev dronning.

 

Senest i 2015 har prins Henrik udtrykt frustration over ikke at være anerkendt som ligestillet med sin hustru.

Dronningens nytårstale 2015

Terror og Flytningekrigse

 

Dronningen nævnte både terrorangrebene i Paris og København samt flygtningestrømmen til Europa i nytårstalen.

 

Terrorangrebene i Paris og København og den store flygtningestrøm til Europa har fyldt meget i nyhedsbilledet i 2015, og begge emner fandt også vej til dronningens nytårstale, der blev holdt på Fredensborg Slot.

 

Dronning Margrethe sendte varme tanker til de pårørende til de dræbte ved terrorangrebet på Krudttønden og synagogen i Krystalgade i København.

 

- Vi sad alle tilbage med chokket og forfærdelsen. Terroren var nået til os, siger dronning Margrethe om angrebet og takkede i øvrigt politiet for indsatsen i den forbindelse.

 

De mange flygtninge, der i år har fundet vej til Danmark, fik også en hilsen med på vejen, selv om det kneb med at finde rundt i talepapirerne.

 

- Jeg vil ønske, at det nye år må blive et godt år for de mange, der nu skal finde sig til rette i Danmark, sagde hun.

 

Nytårstalen er nummer 44 i rækken af taler, som dronningen har holdt, siden hun blev regent i 1972.

 

Og det er andet år i træk og 4. gang i alt, at dronningen må bryde med traditionen og holde sin tale på Fredensborg Slot.

 

Normalt opholder regentparret sig kun på slottet i sommerhalvåret, men en renovering på Amalienborg betyder, at slottet i Nordsjælland må tages i brug uden for sæsonen.

 

I stedet taler hun fra Havesalen på Fredensborg, som tidligere har dannet rammen om en række store begivenheder i den kongelige familie.

 

Det var her kronprins Frederik i 2003 præsenterede sin forlovede, Mary Donaldson, ligesom prins Joachim og Alexandra Manley samme sted proklamerede deres forlovelse i 1995.

 

I dag er dronning Margrethe og prins Henrik tilbage på Amalienborg for de kommende dage at være værter ved en række nytårskure.

 

Den fineste finder sted på det nye års første aften, hvor regeringen og repræsentanter for det officielle Danmark er indbudt til taffel i Christian VII's palæ.

bottom of page