top of page

Blodbad i Istanbul

41 dræbt og 239 kvæstet i terror

 

Atatürk Lufthavn i Istanbul blev d. 29 juni 2016 ramt af et forfærdeligt angreb, hvor endnu ukendte gerningsmænd sprængte flere bomber og skød uhæmmet rundt blandt flypassagererne i lufthavnen. 

41 er dræbt og 239 er sårede. 

Blandt de døde er 23 tyrkiske borgere og 13 udlændinge.

 

Dansk borgerservice oplyser, at der ikke er meldinger om, at der er danskere blandt de dræbte. 

Nogle af de dræbte udlændinge tæller fem saudiarabere og to irakere.

 

Andre nationaliteter er en kineser, en jordaner, en tuneser, en usbeker, en ukrainer og en iraner, siger tyrkiske embedsmænd.

109 af de sårede er udskrevet fra hospitaler efter at være blevet behandlet.

Angrebet fandt sted i en ankomsthal i en terminal for internationale flyvninger. Her sprængte to bomber - den ene på stueetagen og den anden på første etage.

Overvågningsbilleder fra lufthavnen viser angiveligt en af personerne bag angrebet detonere en af sprængningerne, netop som, hvad der formodes at være en betjent, har formået at nedlægge manden. 

Endnu en eksplosion skulle være sket på parkeringspladsen uden for lufthavnen.

3 personer menes at stå bag angrebet, men det er endnu uvist. Ifølge premierminister Yildirim peger de indledende undersøgelser dog på, at den ekstremistiske gruppe Islamisk Stat står bag.


De tyrkiske myndigheder oplyser, at de 3 mænd angiveligt ankom til lufthavnen i en taxi. Her åbnede de ild med automatvåben mod menneskemængden og sprængte efterfølgende sig selv i luften.

Vidner har fortalt, at der også er blevet affyret skud på en parkeringsplads. 


I løbet af de sidste timer er der dukket flere og flere øjenvidneberetninger op fra mareridtet. 

Den sydafrikanske turist Paul Roos befandt sig midt i terror-dramaet sammen med sin kone

- Vi var i den internationale afgangshal og så manden skyde helt vildt rundt om sig. Han skød på alle, der var foran ham. Han var klædt helt i sort. Hans ansigt var ikke masket. Jeg var 50 meter fra ham, siger han til ABC.

- Vi gemte os bag en disk, men jeg rejste mig op og så ham. 2 eksplosioner lød kort efter hinanen. På det tidspunkt var han stoppet med at skyde. 

- Hen vendte sig om og begyndt at gå mod os. Han havde sit skydevåben inde i sin jakke. Han kiggede sig rundt meget nervøst, for at se om nogen ville stoppe ham og derefter gik han ned ad rulletrappen. Så hørte vi nogle flere skud og så en anden eksplosion, og så var det ovre, siger han.

Terror i Istanbul

Tirsdag den. 28 juni blev en af verdens største lufthavne ramt af terror. Atatürk Lufthavnen i Istanbul blev ramt af 3 selvmordsbomber. 41 er dræbt og 281 er kvæstet.

Blodbad i Istanbul

Overblik: Det ved vi

29 Juni 2016 blev Atatürk-lufthavnen i den tyrkiske storby Istanbul udsat for et bombeangreb. Her er det store overblik over den blodige massakre.

 

Ofre:

  • Den tyrkiske guvernør i Istanbul oplyser, at 41 personer er blevet dræbt. Derudover er 239 blevet såret under angrebet.109 af de sårede er ifølge de tyrkiske myndigheder blevet udskrevet fra hospitalet.
     

  • Størstedelen af de dræbte er tyrkere, men der var ifølge den tyrkiske guvernør også 13 udlændinge blandt de dræbte.
     

  • Det drejer sig ifølge de tyrkiske myndigheder om fem saudiarabere, to irakere, en kineser, en jordaner, en tuneser, en usbeker, en iraner og en ukrainer.
     

  • Det tyder på, at ingen danskere er dræbt under angrebet. Borgerservice hos Udenrigsministeriet har ikke kendskab til, at danskere skulle være kommet til skade i angrebet.

 

Gerningsmænd:

  • Tre personer menes at stå bag angrebet. Det er endnu uvist, hvem de er, og om de tilhører en bestemt gruppe. Premierminister Yildirim siger dog, at de foreløbige undersøgelser peger på, at den ekstremistiske gruppe Islamisk Stat bærer skylden.

 

Forløb:

  • Ifølge Binali Yildirim kom de tre selvmordsbombere til lufthavnen i en taxi. Her åbnede de ild med automatvåben mod menneskemængden og sprængte efterfølgende sig selv i luften. Der skulle i alt have været tre eksplosioner.

  •  

  • Flere øjenvidner har til medier beskrevet kaotiske tilstande, efter at de første skud blev affyret.
     

  • Ifølge CNN Türk skete eksplosionerne i lufthavnens ankomsthal. Vidner har fortalt, at der også er blevet affyret skud på en parkeringsplads.

 

Øvrige konsekvenser:

  • Atatürk-lufthavnen blev lukket i kølvandet på angrebet. Natten til onsdag bliver der igen fløjet til og fra lufthavnen. Det er dog uvist, om de enkelte landes luftfartsmyndigheder tillader flyselskaberne at benytte sig af landingsbanerne i Istanbul igen.
     

  • Der er flere daglige afgange fra Københavns Lufthavn til Istanbul. Onsdagens flyvninger er ikke meldt aflyst på lufthavnens hjemmeside.
     

  • Politiet i den danske hovedstad har 'øget synligheden' i Københavns Lufthavn og ved andre trafikale knudepunkter efter angrebet i Tyrkiet.

Store ødelæggelser i lufthavnen

Blodbad i Istanbul

Dansk Øjnvidne

Den danske fodboldtræner Erdogan Aslan befandt sig i en bil foran udenrigsterminalen ved Atatürk lufthavnen i Istanbul, da eksplosionerne fandt sted.

 

- Jeg skulle aflevere en af mine venner, der arbejder i lufthavnen, så jeg holdt stille, fordi der var trafikkø. Jeg troede først, at de første skud skyldtes, at politiet der efter en tyv eller noget, fortæller en rystet Erdogan Aslan til News-7.dk gennem en telefonforbindelse fra Istanbul, og fortsætter:

- Pludselig hørte jeg en masse skud og skrig, og kort tid efter lød der en kæmpe eksplosion.

Det lykkedes Erdogan Aslan at komme væk fra køen for at bringe sig selv i sikkerhed. Han er nu tilbage hos sin familie i Istanbul.

- Det var et vanvittigt kaos. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg er fuldstændig i chok, og jeg ryster over hele kroppen. Det her er jo gået ud over helt uskyldige mennesker, siger han til News-7.dk

Erdogan Aslan er i Tyrkiet for at besøge sin familie. Han har endnu ikke hørt fra vennen, han kørte til lufthavnen.

- Jeg er meget påvirket efter episoden. Jeg så en mor løbe skrigende afsted, fordi hun lige havde afleveret sin mand og sit barn på 6 år, men hun blev stoppet af politiet. Der var så mange forfærdelige scener.

Erdogan Aslan er til dagligt træner i fodboldklubben Svebølle på Sjælland.

Blodbad i Istanbul

#PrayForTurkey

Da omfanget af tirsdagens store bombeangreb mod Atatürk-lufthavnen i Istanbul begyndte at gå op for folk verden over, greb de til tasterne for at udtrykke deres sympati med terrorangrebets mange ofre.

I timerne efter terrorangrebet tog hashtagget #PrayForTurkey form og klatrede hurtigt op ad listen over verdensomspændende trends på det sociale medie Twitter.

Her udtrykte brugerne deres sorg over, hvad der var sket og bedte for ofrene og deres familier.

 

Andre udtrykte vrede over terroristerne og de mange terrorangreb, der det seneste år har ramt verden.

 

Andre igen bedte for en fredeligere verden.

Lignende hashtag er blevet brugt for at mindes terrorens ofre i Paris og Bruxelles. Her udtrykte folk deres sympati under hashtag #PrayForParis og #PrayForBrusselss

Blodbad i Istanbul

PET holder øje

Gårsdagens terror-attentat i Europas tredjestørste lufthavn, Atatürk i Istanbul, får ikke Politiets Efterretningstjeneste (PET) til at ændre deres trusselsvurdering i Danmark.

Det oplyser PET i en mail.

- Terrortruslen mod Danmark er fortsat alvorlig. Terrorangrebet mod lufthavnen i Istanbul giver ikke anledning til at ændre på den vurdering, udtaler Flemming Drejer, chefpolitiinspektør ved PET.

- PET følger løbende udviklingen i trusselsbilledet og handler ud fra det i samarbejde med det øvrige politi. Danskerne skal ikke være nervøse, men opmærksomme, tilføjer han.

Fra Københavns Politi lyder meldingen, at politiet sørger for at være synlige i Københavns Lufthavn, så rejsende er trygge og får en god start på ferien.

Derudover følger man PET's anbefalinger.

- Vi følger udviklingen og de anbefalinger, som PET måtte komme med, hvis man skønner, at der skal foretages ændringer. Men indtil videre fortsætter vi det niveau, vi har haft hele tiden, siger Lars Krabbe, politikommissær hos Københavns Politi.

bottom of page