Brexit
Storbritannien stemte nej til EU
Et politisk jordskælv har ramt Europa.
Storbritannien forlader EU
Dermed er en af de største politiske beslutninger i nyere europæisk historie virkelighed.
Sejren til EU-modstanderne sendte allerede få min. efter rystelser gennem valutamarkederne og har sendt det britiske pund helt ned under gulvbrædderne, og beslutningen går mod alle odds på bettingmarkederne samt en lang række meningsmålinger, der de seneste dage har spået fortsat britisk EU-medlemskab.
Men i løbet af nattens optælling stod det hurtigt klart, at ikke alt var, som spåkonerne forudsagde.
Store flertal for Brexit - britisk exit fra EU - vrimlede frem i provinsbyer som Middlesbrough, Sunderland, Luton samt i næsten alle landområder i England.
Store flertal for fortsat EU-medlemskab i London, Skotland og til dels Nordirland har ikke kunnet dæmme op for EU-skepsisen i særligt de gamle arbejderklasseområder i Nordengland og omkring Birmingham i The Midlands.
Brexit
Briterne har stemt! Storbritanniens medlemskab af EU er nu fortid.
Det skete torsdag den 23. juni, hvor valgstederne havde åben mellem 8.00 og 23.00 dansk tid.
Resultatet af afstemningen kom dagen efter, fredag den 24. juni.
Sådan lød spørgsmålet?
Spørgsmålet, som omkring 45 millioner briter skulle tage stilling til, går på, om Storbritannien skulle forblive i eller forlade EU.
På afstemningssedlen kunne de britiske borgere vælge mellem 2 forskellige holdninger til Storbritannien i EU:
-
Forbliv medlem af Den Europæiske Union
-
Forlad Den Europæiske Union.
 |  |  |
|---|---|---|
 |  |  |
 |  |
Brexit
Sådan kommer briterne ud af EU
Hvis briterne havde troet, at deres nej til EU betyder et hurtigt farvel til unionen, så kan de godt tro om igen.
For beslutningen om at forlade EU er blot startskuddet til en lang og kompliceret proces frem mod en endelig udtræden.
Det forklarer professor ved Københavns Universitet Rebecca Adler-Nissen til News-7.dk.
- Der er nogle rammer for, hvordan man melder sig ud, hvor man følger noget, der hedder artikel 50 i Lissabon-traktaten. Der har man op til to år til at forhandle en form for udgang, lyder det indledningsvis fra professoren.
Hun slår fast, at den briterne nu står foran en proces, som er alt andet end simpel.
- For at sige det ligeud, så melder der sig tusindvis af spørgsmål.
- For eksempel: Hvilke rettigheder har eksempelvis de danskere, der bor i Storbritannien?
De er jo EU-borgere, men hvis den frie bevægelighed skal stoppes, så mister man alle de rettigheder, man har til bare at slå sig ned og tage arbejde, siger Rebecca Adler-Nissen og kommer med et nyt eksempel.
- Hvad skal ske med de midler, som Storbritannien får fra EU til eksempelvis regionaludvikling, hvis man er gået i gang med et projekt?
Rebecca Adler-Nissen nævner desuden, at det britiske nej rejser et række spørgsmål om, hvordan man skal forholde sig til EU's indre marked, der indebærer, at eksempelvis varer og arbejdskraft frit han bevæge sig mellem EU-landene:
- Hvor længe skal Storbritannien fortsat leve op til det indre markeds regler? Vil man helt ud af det indre marked, eller kun noget af det? siger Rebecca Adler-Nissen og fortsætter:
- Vil man uden for toldunionen? Så skal man til at betale kæmpe told for at handle med Storbritannien.
- Det smertefuldt. EU har over 53 handelsaftaler, som Storbritannien er del af. Hvad med dem?
Sejrherre efter Brexit:
- Den alminelige britte har vundet
En af de helt store sejrherrer, Ukip-formanden Nigel Farage, er lykkelig over, at briterne nu har besluttet sig for at forlade EU.
Det siger partiformanden i en video, som han har offentliggjort på sin Twitter-profil.
- Vi gjorde det. Det er vores uafhængighedsdag. Det er de helt almindelige, ordentlige briter, som har underkendt eliten i landet, de store banker og de store virksomheder, siger Nigel Farage, som ellers i går aftes tvivlede på, at briterne ville forlade EU-samarbejdet.
Men 51,9 % af briterne endte med at stemme for, at Storbritannien skulle forlade EU, mens 48,1 % mente, at briterne skulle blive i samarbejdet.
- Og jeg vil bare give alle jer, der har hjulpet mig igennem årene, og som har stemt for, at vi nu kan få vores land tilbage, et megastort tak. Vi har gjort det, understreger han igen.
Formanden fra det EU-skeptiske højrefløjsparti har talt til pressen foran parlamentet i London, og der roste han igen vælgerne for "at turde at gå imod eliten og gøre det rigtige".
Han understregede samtidig, at der er stor uoverensstemmelse mellem den britiske regering og det, det britiske folk mener.
- De forstår ikke, hvad massseindvandringen har gjort ved det her land, sagde Nigel Farage og påpegede, at det netop var det spørgsmål, der afgjorde valget.
Ukip-formanden talte også om, hvordan euroskepsissen er begyndt at vokse i de andre EU-medlemslande, og at andre lande kan følge med.
- Et flertal i Danmark ønsker at forlade EU, så det kan være, at de bliver de næste. Det kan være, vi får et 'Dexit'. EU har fejlet, og EU er ved at dø, og jeg håber, at det her er det første skridt mod et Europa med suveræne nationalstater, sagde han.
Danske politikere er rystet
Brexit
72% af britterne stemte ved valget
33.568.184 ud af 46.500.001 britere valgte d. 23 Juni 2016 at stemme ved den historiske folkeafstemning om, hvorvidt Storbritannien bør forlade EU eller blive.
Dermed endte stemmeprocenten på 72,2 %
Ved valget til parlamentet sidste år lå stemmeprocenten på 66 procent, så gårsdagens afstemning ligger højt set med britiske briller, og det er da også den højeste stemmeprocent i England siden 1992, hvor der også var parlamentsvalg.
Stemmeprocenten har forud for valget ikke været til at forudse, men for 2 dage siden skrev avisen The Independent, at der kunne ende med en rekord, da rekordmange vælgere netop havde lade sig registrere inden gårsdagens valg.
Afstemningen endte som bekendt med et britisk farvel til EU. 51,9 stemte for at forlade EU, mens 48,1 procent stemte for at blive i EU.
Brexit
Lars Løkke: En trist dag for Europa
Det britiske resultat rokker ikke ved, at Danmark hører hjemme i EU.
Sådan lyder det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i en skriftlig kommentar.
- EU er Danmarks bedste mulighed for at påvirke den verden, vi på godt og ondt er en del af. Vi kan gøre nogle ting bedre alene, men vi er stærkere sammen. Danmark og dansk økonomi er dybt afhængig af det europæiske fællesskab, udtaler han.
Statsministeren respekterer det valg, som et flertal i den britiske befolkning har truffet.
- Jeg vil samtidig ikke lægge skjul på, at jeg synes, at det er et meget trist resultat for Europa og for Danmark. Det er nu op til den britiske regering at fastlægge den videre vej for Storbritannien. Jeg håber, at Storbritannien fortsat ønsker at bevare tætte relationer til EU, udtaler Lars Løkke Rasmussen.
Han understreger, at der i befolkningerne eksisterer en skepsis mod EU, og at den skal tages meget alvorligt.
- Det kræver en ekstraordinær indsats at genvinde borgernes tillid og opbakning til det europæiske samarbejde. EU skal fokusere på de store problemer, som optager Europas befolkninger, men holde sig fra områder, hvor medlemsstaterne kan gøre det bedre selv.
- Jeg vil nu afvente den britiske regerings udmelding om, hvad Storbritannien nu agter at gøre. Og så ser jeg frem til at diskutere situationen med mine europæiske kolleger på EU-topmødet i næste uge, udtaler statsministeren.
News-7.dk i England
Store smil på gaden i London
"Happy Independence Day"
Ordene kommer fra elektrikeren Dominic Bee.
Han smiler. Glæden stråler ud af ham, og det skyldes en ting: At et flertal af briterne har stemt for, at Storbritannien skal forlade EU. Det var lige, hvad han havde håbet på.
- Vi elsker Europa og europæerne, vi kan bare ikke lide europæernes demokrati, siger han.
Han har været vågen hele natten for at følge med i resultaterne, efter han selv stemte 'forlad EU' i går, og nu står han i centrum af London på vej på arbejde.
- Nu må politikerne lytte, siger Dominic Bee.
Storbritannien skal i fremtiden lave sine egne love på demokratisk vis og ikke længere være tvunget til at følge EU's politik og den antidemokratiske lovgivning, der kommer fra EU. For det britiske demokrati har mange år bag sig, og det fungerer bedre end EU.
Dominic Bee, en glad, konservativ elektriker.
På en nærliggende café breder smilene sig over ansigterne på Gary Ridgwell og Wayne Manktelow.
De har begge været oppe klokken fire i morges for at nå fra Kent i det sydøstlige Storbritannien til London, hvor de arbejder med elektricitet.
- Det føles godt, at vi er ude, siger den ene. Den anden nikker.
- Vi har mistet vores identitet, så vi er tilfredse med, at vi nu kan få den tilbage, siger den anden.
De stemte begge 'forlad EU' i går.
Deres tiltro til de britiske politikere ligger på lille sted, med lederen af UK Independence Party, Nigel Farage tror de på. Og nu håber de, at Storbritannien igen kan få kontrol med indvandringen til landet.
- Politikerne er tvunget til af følge folket, siger de nærmest i kor.
En bygningsarbejder i nærheden er enig. Det er tid til forandring, siger han.
Men frygter de to mænd ikke, at et exit af EU vil give den britiske økonomi et ordentligt hak i tuden?
Jo, måske på den korte bane, men på den lange bane, vil EU-landene ikke stoppe samhandlen med Storbritannien, lyder det. Tyskland vil da ikke stoppe med at sælge biler til Storbritannien, er logikken.
Gary Ridgwell og Wayne Manktelow kommer begge fra det EU-skeptiske Sydøstengland.
Der er også dem, som tvivler på, om afstemning får nogen som helst betydning.
En af dem er Jason Spiteri, der arbejder med at køre mad ud til caféer og restauranter.
Han stemte ikke i går, for hvad forskel gør det, spørger han. Han kan se både fordele og ulemper ved et britisk exit af EU.
- Jeg kommer lige fra arbejde, og der virkede folk glade, tilføjer han.
Jason Spiteri
Men der er også triste miner. Dem der havde stemt for at forblive i EU.
- Jeg føler mig nedslået her til morgen, siger Mauro Boggi, der er på vej til arbejde.
Han frygter, at den britiske økonomi vil tage skade af et farvel til EU.
Samtidig tvivler han på, om Storbritannien vil kunne bremse op for indvandringen, som mange på 'forlad EU'-siden håber på.
- Der har altid været immigation, og de folk, som er her, vil blive her, siger Mauro Boggi, hvis forældre rejste fra Italien til Storbritannien i sin tid.
Mauro Boggi
Der er også Elise O'Connor. Hun bor til daglig i USA, men arbejder tit i Storbritannien, hvor hun hjælper firmaer med computersystemer.
Og selvom hun glæder sig over, at pundet falder efter afstemningen, så det bliver billigere for hende at veksle dollars til pund, så er hun alligevel overrasket og chokeret over resultatet.
- Folk er naive, men hvis det her kan ske i Storbritannien, hvad kan der så ikke ske i USA ved det kommende præsidentvalg, spørger hun.
Hun ser det britiske opgør med EU som et tegn på, at den amerikanske, republikanske præsidentkandidat Donald Trump får lettere ved at finde.
- Jeg frygter, det vil være lettere for ham, siger hun.
Brexit
Cameron går af efter nederlaget
Den britiske premierminister, David Cameron, går af efter EU-nederlaget.
Det siger han, efter at et flertal af briterne har besluttet, at Storbritannien skal forlade EU-samarbejdet.
- Landet behøver et nyt lederskab, men ikke med mig som kaptajn, siger David Cameron.
Han vil forlade posten i forbindelse med den konservative partikongres til oktober. Og han ringede allerede i morges til dronning Elizabeth for at fortælle, at han vil træde tilbage.
- Jeg er stolt af de resultater, jeg har opnået i de seks år, jeg har været leder for landet, understreger han.
Det var den konservative premierminister, der i 2013 lovede briterne en afstemning om deres fremtid i EU. Han har argumenteret for, at briterne skulle blive i unionen under de nye medlemsvilkår, som han tidligere på året fik forhandlet på plads med de andre EU-lande.
Men det har et flertal af briterne nu afvist.
David Cameron siger, at han gjorde, hvad han kunne for at få overbevist briterne om, at de skulle blive.
Folkets beslutning skal respekteres, og der er ingen tvivl om, hvad folk har ment
- Jeg mente, at Storbritannien var stærkest som en del af EU. Men folkets beslutning skal respekteres, og der er ingen tvivl om, hvad folk har ment, siger han og takker alle dem, der har hjulpet ham i forbindelse med kampagnen.
David Cameron sagde også, at han har ændret mening om EU-traktatens artikel 50, som han havde lovet at iværksætte straks efter afstemningen i tilfælde af et Brexit.
Nu vil det blive op til den nye premierminister at beslutte, hvornår det skal ske.
Portræt:
David Cameron tabte hans kamp
Siden 1973 har Storbritannien været en del af EU. Men snart er det slut. Brexit er en realitet, og det samme er premierminister David Camerons afgang.
Det meddelte han, få timer efter at Storbritannien efter flere måneders intensiv kampagne fra både 'Leave-' og 'Stay-siderne' vendte tommelfingeren ned til EU.
Afstemningen har længe været undervejs, og David Cameron har kæmpet for at forblive en del af unionen, både i hjemlandet og i EU.
I 2013 lovede han at genforhandle Storbritanniens EU-medlemskab og derefter afholde folkeafstemningen. Genforhandlingen resulterede i en række fordelagtige særaftaler for Storbritannien, der skulle gøre tanken om fællesskabet mere spiseligt for briterne. Det lykkedes ikke.
- Landet behøver et nyt lederskab, men ikke med mig som kaptajn, sagde David Cameron.
- Jeg er stolt af de resultater, jeg har opnået i de seks år, jeg har været leder for landet, understregede han.
David Cameron blev i 2005 valgt som De Konservatives partileder og overtog et parti, der havde tabt tre valg til Tony Blairs Labour-parti.
De senere år har han kæmpet med et land i splittelse. Først var det afstemningen om skotsk løsrivelse, der truede. Omkring 55 procent stemte nej til løsrivelsen.
Men afstemningen om EU gik den forkerte vej for Cameron, der har udtrykt bekymring for, om skotterne ville forlange endnu en afstemning om tilhørsforholdet, hvis Brexit blev stemt igennem.
Af sine støtter bliver han beskrevet som modig og charmerende.
Modstanderne har kaldt ham doven og hensynsløs. Medforfatteren til en bog om den nu snart forhenværende premierminister, James Hanning, har kaldt ham en mand ”uden indre ild”.
David Cameron er søn af en børsmægler og har gået på privatskolen Eton og dernæst Oxford University.
Han var blandt andet medlem af den famøse Bullingdon Club, der er blevet kaldt en slags middagsklub for rigmandssønner, der blev kendt for deres dyre udskejelser og ødelæggelser.
Flere gange er han blevet beskyldt for at være elitær. Under den sidste valgkamp forsøgte han dog at vise tegn på folkelighed ved at spise en hotdog. Men han spiste den med kniv og gaffel, og billedet gik i rundhyl på de sociale medier.
I det hele taget er flere forsøg på at vise folkelighed gået galt. Under oversvømmelserne i 2014 var man bekymret for, hvordan vælgerne ville reagere, hvis de så ham i hans dyre gummistøvler.
Derfor blev en medarbejder fra staben sendt i supermarkedet efter et par billige af slagsen, fremgår det i bogen ”Cameron at 10”. Trækket gav bagslag, for vælgerne bed i stedet mærke til de skinnende nye gummistøvler.
Premierminister David Cameron siger, at han træder tilbage i oktober, når en afløser er fundet.
Blå bog
-
Konservative David Cameron er fra den velhavende middelklasse
-
Han blev uddannet på privatskolen Eton og tog eksamen i politik og økonomi på Oxford University
-
I 2001 blev han valgt for Conservative Party til Underhuset, hvor han i 2004 indtrådte i det konservative skyggekabinet.
-
Cameron blev formand for de konservative, da daværende partiformand Michael Howard i 2005 trak sig.
-
Som ny formand lagde han vægt på temaer som socialpolitik, uddannelse og miljø frem for traditionelle konservative mærkesager som lov og orden og skepsis over for EU.
-
Briterne har gennem mange år været EU-kritiske, og Cameron lovede derfor, at hvis han vandt valget i 2015, ville han genforhandle Storbritanniens forhold til EU.
-
I går stemte 51,9 procent af briterne så for at forlade EU, mens 48,1 procent stemte for at blive i EU.
-
Cameron, der er skuffet over briternes valg, mener ikke, han er den rette til at føre Storbritannien videre.
Frankrig's Præsident:
EU er sat på prøve
- Briterne har valgt at forlade EU. Det er et smerteligt valg, som jeg er dybt ked af, siger Frankrigs præsident Francois Hollande og tilføjer, at han respekterer briternes valg om at forlade EU.
Hollande mødte pressen efter til morgen at have holdt møde med Tysklands kansler Angela Merkel og EU-præsident Donald Tusk, hvorefter de gjorde det klart over for briterne, at de vil have indledt proceduren omkring Storbritanniens udmeldelse så hurtigt som muligt.
- Briternes valg sætter Europa på en alvorlig prøve, sagde præsidenten ifølge Le Monde, og tilføjede, at EU ikke kan fortsætte som før, men nu må koncentrere sig om det væsentligste.
- Befolkningen forventer, at EU genbekræfter sine værdier om frihed, tolerance og fred, sagde han.
Her nævnte han blandt andet områder som sikkerhed, forsvar for og beskyttelse af EU's grænser, vækst og beskæftigelse, harmonisering af skattepolitik og styrkelse af Euro-zonen.
Hollande advarede mod den populisme, der kan følge i hele EU efter Brexit og sagde, at han ville gøre alt for, at den opløsning af EU, der er på spil, ikke fører til yderligere splittelse, men forandring.
Den franske præsident rejser mandag til Berlin forud for rådsmødet tirsdag og onsdag. Her vil han mødes med Angela Merkel og sandsynligvis også rådsformand Matteo Renzi og aftale, hvad der videre skal ske
Tyskland's Kansler:
Der er ingen vej uden om
Tysklands kansler Angela Merkel har netop holdt pressemøde, efter det er en realitet, at Storbritannien forlader EU.
- Der er ingen vej uden om det. Det her et nederlag for EU, sagde hun og fortsatte:
- Hvad der sker de næste dage, måneder og år vil afhænge af, hvad vi - de resterende 27 EU-nationer - er villige til at gøre.
Den tyske kansler understregede dog, at målet er at få et tæt forhold til Storbritannien i fremtiden.
Desuden blev det understreget, at Tyskland har en stor interesse i og ansvar for, at det europæiske fællesskab bliver en succes.
Angela Merkel og resten af regeringen går en travl tid i møde, nu hvor Storbritannien har stemt om at forlade EU.
USA's Præsident:
Vi skal stadig arbejde med britterne
USA respekterer den britiske beslutning om at træde ud af EU, siger den amerikanske præsident, Barack Obama.
- Det britiske folk har talt, og vi respekterer deres beslutning, siger Obama i en pressemeddelelse.
Han tilføjer, at det britisk-amerikanske forhold fortsat vil være solidt, og at det britiske medlemskab af forsvarsalliancen Nato er en hjørnesten i amerikansk udenrigspolitik, sikkerhedspolitik og økonomisk politik.
- Storbritannien og EU vil fortsat være USA's uundværlige partnere, også når de begynder forhandlingerne om deres fortsatte forhold, siger præsidenten.
Den amerikanske viceudenrigsminister Anthony Blinken siger i samme ombæring, at USA vil arbejde tæt sammen med både EU og Storbritannien for at sikre, at den britiske udtrædelse af EU forløber så glat som muligt.
Aviser dagen derpå
