top of page

Carl Philip fik sin  Sofia

 

Efter måneders forberedelse oprandt øjeblikket. Den svenske prins Carl Philip og Sofia Hellqvist har sagt ja til hinanden foran kongefamilier, venner og millioner af tv-seere i Slotskirken i den svenske hovedstad.

 

Indvendigt var Slotskirken udsmykket med sarte pastelfarvede blomster, der sammen med farverne i de mange elegante kjoler skabte en smuk baggrund bag det forelskede par.

 

Dronning Margrethe ankom i den røde kjole, hun fejrede sin egen 75-års fødselsdag i. Med sig havde hun kronprins Frederik, kronprinsesse Mary, prins Joachim og prinsesse Marie.

 

Før præsten stillede det store spørgsmål, blev der læst op fra Det Nye Testamente. Blandt andet læste Carl Philips storesøster, kronprinsesse Victoria, højt fra Første Korintherbrev, der også kaldes kærlighedskapitlet.

 

Adskillige i den royale familie kæmpede forgæves med at holde tårerne tilbage.

Den danske kronprins Frederik og den norske kronprinsesse Mette-Marit sad begge med våde kinder, da kirken blev fyldt med tonerne af Coldplays følsomme sang Fix You, fremført af orkester og kor.

 

Carl Philips forlover var bedstevennen Jan-Åke Hansson, som han delte værelse med på den svenske kostskole Lundsberg.

 

Prinsens baggrund som racerkører fik præsten med i sin tale, der under mild latter fra salen sammenlignede et depot, hvor motorcykler skifter dæk med et hjem, hvor de nygifte kan få påfyldt deres energi.

 

Det royale bryllup havde masser af pop og pagt. Ud over Coldplays Fix You blev den amerikanske sangerinde Rihannas megahit Umbrella fremført i en ny svensk udgave som Paraply.

 

Også Beethovens stille klassiker Joyful, joyful blev nyversioneret med opløftende gospelkor og klap, mens parret gik ud af kirken til modtagelse fra blitz og jubel.

 

Udenfor kirken hyldede tusindvis af spændte royalister det nygifte par med smil og viftende svenske flag, hvor Carl Philip og Sofia Hellqvist gav det først kys som ægtefolk.

 

Efter vielsen steg det glade par op i en hestekaret, som skal køre dem rundt i Stockholms gader. Politiet regner med, at op 100.000 personer vil lykønske parret på ruten.

 

I aften er det planen, at gæsterne skal danse til musik leveret af den svenske dj Avicii.

Kongeligt Bryllup i Sverige

Carl Philip

   Sofia 

Festen begyndte i går

 

Allerede i går fredag var fejringen af den kongelige vielse i gang.

 

Her inviterede det kommende ægtepar til en privat middag i et underjordisk rum på Skeppsholmen, der ligger midt i den svenske hovedstad.

 

Turen dertil gik i S/S Stockholm, og både kongeparret og prinsens søstre, Madeleine og Victoria, var blandt middagsgæsterne.

Interview: Vi er så glade for hinanden

 

Hele Sverige og royalister i resten af Europa har ventet spændt på den svenske prins Carl-Philips bryllup med Sofia Hellqvist. I dag skete det så.

 

Aftenen før transmitterede svensk TV1 et halvtimes interview med parret, der blev forlovet for 1 år siden, men har kendt hinanden i en årrække.

 

- Vi ventede med forlovelsen, fordi vi ville føle os helt trygge i hinanden,«sagde parret i interviewet, hvor de kiggede på hinanden som var de nyforelskede.

Han har tidligere kaldt hende for 'verdens dejligste pige', og da Prins Carl-Philip blev spurgt om, hvad han faldt for ved den smukke Sofia, svarede han uden tøven:

 

- Hendes dybe blå øjne, hvorefter han så helt genert ud. Og hurtigt fandt frem til et par mere almén-menneskelige komplimenter:

 

- Hun har et godt livssyn, og hun er viljestærk,« sagde den forelskede prins, mens Sofia Hellqvist fremhævede prinsens ydmyghed, at han er meget jordnær og et meget sødt menneske.

 

De 2 mødtes gennem fælles bekendte for nogle år siden, og på SVT1 afslørede de, at det var kærlighed ved første blik:

 

- Det klikkede bare mellem os, da vi mødte hinanden,« sagde de i munden på hinanden.Når den 30-årige svenske kvinde fra lørdag bliver en del af kongefamilien, får hun - udover prinsesse-titlen også status som Hertuginde af Värmland.

 

I interviewet fremgik det at den kommende prinsesse har været operativ chef for udsatte børn og unge på et ulandsprojekt i Sydafrika, og at hun ellers er dygtig til dans, teater og sang. Hun er certificeret yoga-lærer uddannet i USA.Hun har desuden haft flere jobs som model og har deltaget i den svenske udgave af reality-programmet 'Paradise Hotel'.

 

Det svenske kongepars midterste barn Carl-Philip er uddannet grafisk designer, og interesserer sig brændende for motorsport. Både på to og fire hjul. Hvilket hans kommende prinsesse synes vældigt godt om:

 

- Jeg er selv et udpræget konkurrencemenneske, og er vildt imoneret af Carl-Philip og andre sportsfolk, der kan konkurrere på højt niveau,sagde Sofia Helkvist, der indrømmede, at hun aldrig har været fascineret af prinsesse-drømme, da hun var barn og ung.

 

- Nej, jeg har altid været noget af en tomboy. Altså en drengepige. Men da jeg fortalte min mor om Carl-Philip, var hendes første søde kommentar: 'Hvis nogen har fortjent en prins, så er det dig, min pige', fortalte Sofia Hellquist i det svenske tv-interview.

Foto: Bryllup i Sverige

Kysset

 

Efter en flot karettur gennem Stockholm endte prins Carl Philip og prinsesse Sofia tilbage på slottet ved Logården.

 

Her steg de ud af kareten og vinkede til deres mange fans, som i flere timer havde ventet på dette øjeblik. Parret vinkede igen og igen og gik op ad slotstrappen. 

 

Fra en position hævet over publikum kiggede parret først ud og smilede til alle. 

 

Og så kom det alle havde ventet på kysset ved Logården. 

 

Sofia og Carl Philip talte flydende kærlighedens sprog og lod læberne mødes blidt og kærligt men med en styrke, der ikke lod nogen være i tvivl. Her var et nygift par, som elsker hinanden over alt på kloden. 

 

Kysset fik Stockholm til at gå amok i et kollektivt jubelbrøl.

 

Logård-scenen bød også på royale ord.

 

Prinsen takkede for den folkelige opbakning på deres livs skønneste dag. Det var bestemt også noget, der fik folk på gaden til at juble og hylde brudeparret. 

Popmusik i kirken

 

Prins Carl Philip og prinsesse Sofia strålede af glæde og lettelse, da den første del af vielsen i kirken var overstået og det var tid til et stykke musik.

 

Brudeparrets havde valgt "Fix You", som det engelske band, Coldplay, står bag og som blev fremført af Salem Al Fakir.

 

Alle i kirken lyttede til nummeret, der handler om at bære hinandens byrder og dele af teksten brugte overhofprædikant, Lars-Göran Lönnermark, da også i sin tale til parret.

 

Da dørene gik op og Sofia Hellqvist trådte ind og gik mod sin kommende mand, var det heller ikke til traditionelle toner.

 

Prins Carl Philip og Sofia havde valgt, at turen op ad kirkegulvet skulle foregå til toner af musikeren Enya. Stykket var smukt og bevægende - og kronprinsesse Victoria måtte da også knibe en tåre.

 

Da parret endelig havde fået hinanden og det var tid til at forlade kirken som ægtemand og hustru, rejste et gospelkor sig op og begyndte at synge.

Dermed kunne prinseparret forlade kirken til tonerne af gospelsangen "Joyful, joyful".

 

De danske kongelige strålede

 

Dronning Margrethe havde valgt den røde kjole, majestæten også bar, da hun fejrede sin 75-års fødselsdag på Christiansborg Slot og kjolens smukke farve kom virkelig til sin ret, da dronningen ankom i den svenske eftermiddagssol.

 

Prinsesse Marie, der havde selskab af sin prins Joachim, var i sart grøn med en overdel med læg, hvortil hun bar en smuk clutch.

 

Prinsessen smilede om kap med solen, præcist som hun gjorde, da hun sidst var til bryllup i Sverige, da prinsesse Madeleine blev gift i 2013.

 

Kronprinsesse Mary havde valgt en lys blå kjole med en meget smuk ryg. Kjolen har kronprinsessen ikke tidligere har båret.

 

Dertil bar kronprinsessen det diadem, hun også bar, da hun gav kronprins Frederik sit ja i Vor Frue Kirke i København i 2004.

Kronprinsesse Victoria kom i kjole fra H&M

 

Den svenske kronprinsesse Victoria lignede en million, da hun ankom til kirken forud for brylluppet mellem prins Carl Philip og Sofia Hellqvist.

 

Kronprinsessen havde dog langt fra betalt så meget for sin kjole, der er fra den svenske tøjkæde H&M, oplyser det svenske hof.

 

Tøjkæden har udsendt en kollektion, der hedder ”Conscious” og det er fra den kollektion, kronprinsesse Victoria har valgt sin kjole.

 

Til kjolen bar kronprinsessen prinsesse Sibyllas diadem. 

De har desginet kjolderne

 

Da Sofia Hellqvist og prins Carl Philip tidligere i dag gav hinanden deres ja i Stockholm, var brudens søstre, Lina og Sara Hellqvist, klædt i kjoler af den svenske designer Viktoria Chan.

 

Ifølge svenskdam.se har de 2 søstre valgt farverne mintgrøn og lavendel som farverne på deres kjoler ved brylluppet.

 

- Det har været en stor ære at designe Hellqvist-søstrenes kjoler til det kongelige bryllup. Jeg har prøvet at skabe en balance, hvor kjolerne matcher, men samtidig er forskellige, siger Viktoria Chan.

 

Det har desuden været en udfordring for hende at designe kjoler, der skiller sig ud fra mængden, men som ikke stjæler al opmærksomheden.

 

Viktoria Chan er kendt for at arbejde med fine detaljer og proportioner, der gennemsyrer hele designet, og hun understreger, at hun med de to kjoler har forsøgt at give en elegant og romantisk stemning.

 

Hyggesnak i Loggården

 

Da den smukke vielse i Slottskyrkan var vel overstået, kørte prins Carl Philip og hans prinsesse Sofia afsted på karettur gennem Stockholm. 

 

Efter at være rullet ned ad Slottsbacken, kom kareten fordi Logården foran Stockholms Slott. I en smukke slothave stod alle venner og familiemedlemmer og vinkede til brudeparret.

 

Blandt de mange kongelige, der vinkede til de nygifte var Danmarks kronprinspar og Hollands dronning Maxima. 

 

Da kareten var væk, skulle de mange gæster have tiden til at gå, mens de ventede på at få hestevognen med Carl Philip og Sofia retur. 

 

Ventetiden var særdeles behagelig for kronprinsesse Mary og kronprins Frederik samt dronning Maxima, der hyggesludrede med hinanden og nippede til lidt champagne. 

 

Det var tydeligt at se, at de tre nød hinandens selskab. Der blive grinet en del undervejs i samtalen. 

 

Kort efter var brudeparret tilbage. De endte karetturen ved Logården, hvor de blev modtaget hjerteligt af Mary, Frederik Maxima og de mange andre glade gæster til det skønne bryllup i Stockholm.

Bryllups Menu

 

Fire lækre retter er på tallerknerne hos gæsterne, der er med til bryllupsfest for prins Carl Philip og prinsesse Sofia.

 

Første ret består af hvide asparges i hyldeblomst og ådalsrom og asparges- og græsløgsemulsion.

 

Derefter får gæsterne grillet jomfruhummer med kammuslinger, inden de skal have let saltet, stegt sandart fra Hjälmaren med grillede grøntsager.

 

Til dessert får selskabet champagne- og ferskensorbet med fersken, hindbær og hvid chokolade.

Carl Philip og Sofia bliver viet

Twitter: Royalt bryllup

Kng Carl Gustaf:

Du har fundet en dejlig kvinde 

 

Ingen ved bryllupsmiddagen på det kongelige slot i Stockholm var i tvivl om, at kong Carl Gustav har et meget tæt og kærligt forhold til sin søn, så det blev en personligt og rørende tale fra en far, som var endog meget stolt af sin søn.

 

Kongen fortalte om de tre uddanneler som sønnen har gennemført i militæret, på designskole og på landbrugsskole. Men især betonede kongen de mange ligheder, der har været gennem årene mellem far og søn. De har begge et rigtig dårligt boldøje, men til gengæld havde de lige fra prins Carl Philip var lille fundet hinanden gennem sporten, især løb og skiløb. Det var blevet til mange kilometers løb sammen gennem årene, fortalte kongen.

 

Kongen sluttede med at påpege, at der var endnu en lighed mellem ham selv og sønnen, nemlig at de begge havde formået at finde en enestående og rigtig kvinde i deres liv - nemlig prinsesse Sofia og dronning Silvia.

Prins Carl Philip i sin tale:

Jeg er så glad og lykkelig

 

Prins Carl Philip holdte sin måske vigtigste tale.

 

Ved bryllupsmiddagen på Stockholm Slot holdt den svenske prins en kærlig og dybfølt tale til sin hustru.

 

- Det kræver mod ikke at vælge den lette vej - men mod til at blive på den svære vej, fordi det er rigtigt. Hver gang vil forsøgte at være bort fra hinanden, førte kærligheden os sammen, sagde prinsen i sin tale og fortsatte:

 

-  Du gør mig til verdens lykkeligste mand. Du fylder mit liv med kærlighed og glæde. Alle, som kender dig, ved, at det eneste, der overgår din ydre skønhed, er din indre skønhed.

 

Kærligheden kender ingen grænser, uanset køn, religion eller baggrund, sagde prinsen, der givetvis har måttet kæmpe for at overbevise både sin familie og det svenske folk om, at den tidligere 'Paradise Hotel'-deltager var prinsesse-materiale.

 

- Jeg ved med sikkerhed, at du vil påtage dig din nye rolle med ansvar, fortsatte prinsen sikkert sin tale, hvor han takkede det svenske folk.

 

- Jeg kan ikke sige, hvor glad jeg er for, at I har taget godt imod Sofia. Jeres støtte har betydet meget for mig.

 

Prinsen løftede også sløret for den hidtil vigtigste dag i sit liv. Det var i juni 2014, hvor han var kørt små 700 km til arbejdsformidlingen i Mora.

 

- Og det var ikke for at søge en stilling, jokede prinsen, der i stedet havde sat sin svigerfar stævne for at bede om Sofia Hellqvists hånd.

 

- Jeg ved ikke, hvad der venter os i fremtiden, men jeg ved, at med din kærlighed så kan jeg tage en hvilken som helst udfordring op. Du er mit forbillede.

 

Sofia, du ved bedst, at jeg elsker dig, sagde prinsen, hvorefter alle gæster impulsivt rejste sig og klappede

 

Prinsen var den tredje taler i rækken. Først var det kong Carl Gustaf, der usædvanligt for den kongelige kutyme, holdt en personlig tale til sit mellemste barn og hans nye kone. Og også brudens far, Erik Hellqvist har sagt ord til sin datter og svigersøn.

 

 

Bryllupskagen

Brudevalsen

Festen sluttede først i morges

 

Selv Dronning Silvia måtte overgive sig til dansegulvet under bryllupsfesten for prins Carl Philip og prinsesse Sofia lørdag aften. News-7.dk bringer her en række billeder fra den private nattefest.

 

Det gik ikke stille for sig, da parret fejrede deres bryllup sammen med familie og venner. Middagen sluttede kl. 23, og derefter blev der holdt et brag af en fest, hvor kendte musikere kom og optrådte. Ud gennem de store vinduer blev der spillet høj musik, og der blev danset igennem.

 

Den svenske elektropop-duo Icona Pop var de første til at sætte gang i festen, hvor Carl Philip gjorde dem selskab til nummeret 'I Love It'.

 

Da klokken blev kvart i tre om morgen, var det Avicii der satte gang i festen. Sammen med den verdenskendte DJ gik Carl Philip og Sofia amok, dansede og vinkede som aldrig før.

 

Selv Dronning Silvia var ifølge Aftonbladet ikke bange for at vise, at hun godt kunne finde ud af at feste med sin søn og svigerdatter.

 

Efter koncerten skulle man tro at parret og resten af gæsterne ville tage hjem. Men det nygifte par og gæsterne fortsatte festen til søndag morgen.

 

 

Helt nye billeder 

bottom of page