top of page
Tema: Prinsesse Diana
 

Det er i år 20 år siden at hele verdens Prinsesse Diana døde i en tragisk trafikulykke midt i Paris. Eller var det nu også en ulykke, var det hele mon planlagt? Historien om Prisesse Diana dør aldrig og alle er vilde med historien. For hvad skete der med Diana.

 

Den britiske prinsesse Diana døde den 31. august 1997. Og i dag diskuteres det stadig ivrigt, om hun blev myrdet i tunnellen i Paris eller om der var tale om en tragisk bil-ulykke, da hun sammen med sin kæreste Dodi al-Fayed og deres chauffør forsøgte at flygte fra en flok nysgerrige fotografer.

 

En ting er dog helt sikkert. Diana tilbragte sommeren 1997 sammen med sine 2 sønner og kæresten Dodi al Fayed i pragt-villaen 'Castle St. Therese' ved den franske riviera. Og dette luksuriøse bygningsværk, der blev prinsesse Dianas sidste kærligheds-rede, er nu sat til salg for den svimlende sum af hele 95 millioner euro, der svarer til 707 millioner kroner.

 

Villaen eller måske nærmere betegnet slottet, der ligger ved den franske riviera tilhører Dodis far, multimillionæren Mohamed al-Fayed, der nu vil sælge sin fashionable ejendom, fordi familien ikke længere bruger den.

 

Pragt-villaen har blandt andet 7 badeværelser, tre receptioner, svømmebassiner, spa, tennisbaner samt alt, hvad der behøves for at leve et sublimt luksusliv, som man næsten ikke engang kan forestille sig.

 

Her er et af de billeder, der gik verden rundt i 1997 og for alvor beviste, at Diana og Dodi var kærester

Her er det tydeligt, at Diana virker både lykkelig og glad kun en måned før sin død i august 1997

Diana og Dodi tog selvfølgelig også på diverse sejlture på Middelhavet i en stor luksusyacht

Pragt-villaen Castle St. Therese er nu sat til salg for 707 millioner kroner

Imponerende indretning i luksus-villaen.

Lækre swimmingpools lå lige ud til havet foran den pragtfulde villa

Her er soveværelset, hvor Diana og Dodi sov i sommeren 1997

Diana - 20 år efter
 
Prinsesse Diana efterlod et meget rørende brev
 

Prins William var kun 15 år, da hans elskede mor, prinsesse Diana, mistede livet i en tragisk bilulykke i Paris. Dermed nåede hun ikke at møde sit kommende barnebarn, lille prins George.   

 

Men inden hun døde i 1997, sørgede prinsesse Diana for at indtale varme ord og gode råd til sin ældste søn og fremtidige børnebørn på lydbånd – som om hun vidste, at hun ikke ville få et langt liv.

 

- Elsk dine børn – for meget. Lad dem vide, at jeg våger over dem, er ifølge norsk SE og HØR et af Dianas budskaber på de hemmelige optagelser, som magasinet Globe angiveligt har fået fat i.

 

Prinsesse Diana henvender sig, ifølge magasinet, også til sin svigerdatter, hertuginde Catherine, som hun aldrig kom til at møde.

 

- Jeg ved, at vi to ville være blevet nære veninder. Du må være helt speciel – ellers ville du ikke være Williams udkårne, lyder det i optagelserne.

 

Prinsesse Dianas nære veninde, designeren Lana Marks, er slet ikke i tvivl om, at lydbåndet er ægte.

 

- Det er helt utroligt. Jeg ved godt, hvordan hun talte, og det er som at høre hende, udtaler Marks til Daily Mail.

News-7.dk i Paris
 

News-7.dk var i sommers i Paris, for at se på Prinsesse Diana- Historien der aldrig ville dø. Her kan i se hele vores udsendelse. Vi taler også med Billed-Bladets Journalist Trine Larsen, som dækkede den tragiske sag tilbage i 1997.

Historen om Prinsesse Diana...

 

Prinsesse Diana, der blev et forbillede for mange, både for sin stil og for sit store, humanitære engagement, blev for alvor verdenskendt, da hun som 19-årig blev forlovet med den dengang 30-årige prins Charles i februar 1981.

 

Den 29. juli 1981 fandt det storslåede bryllup sted i St. Paul’s Cathedral i London med 3.500 gæster i kirken. 750 millioner mennesker fulgte med på TV, og i Londons gader klemte flere millioner mennesker sig sammen for at kunne følge brudeparret på den efterfølgende karettur.

 

Brudekjolen, der var designet af Elizabeth og David Emanuel, var gennemført 1980’er-pompøs med et brus af flæser, brede skuldre og et virvar af sløjfe- og blondedetaljer, og der gik hele 10.000 perler og metervis af elfenbensfarvet silketaft til den royale kreation. Slæbet var 7,62 meter langt, og på hovedet bar hun Spencerfamiliens diadem og et slør af silketyl.

 

Efter karetturen var der frokost på Buckingham Palace for 120 gæster, og her blev der, ud over bryllupskager, serveret slethvar med hummersauce, kyllingebryst med lammemousse, salat og jordbær med fløde.

 

Prinsesse Diana og prins Charles fik sønnerne prins William i 1982 og prins Harry i 1984, men i 1992 måtte parret erkende, at ægteskabet var slut, og de blev separeret. Skilsmissen gik igennem i 1996.

 

Året før havde prinsesse Diana mødt den pakistansk-britiske hjertelæge Hasnat Khan, som hun ifølge flere navngivne kilder og bogen ”Her Last Love” af Kate Snell, der danner forlæg for ”Diana”-filmen fra 2013, var meget forelsket i.

 

Prinsesse Diana formåede at holde forholdet særdeles hemmeligt i lang tid.

 

Hasnat Khan har efterfølgende bekræftet, at de havde et forhold, men han har altid – af respekt for prinsesse Diana – nægtet at fortælle mere om det.

 

Det sidste forår, prinsesse Diana var i live, var der dog kurrer på tråden mellem hende og hjertelægen. Han holdt rigtig meget af prinsessen, men var bekymret for, at et ægteskab med hende ville betyde, at han aldrig ville kunne leve et normalt, tilbagetrukket og anonymt liv på grund af hendes ikonstatus.

 

Det kom til et brud mellem de to, og i løbet af sommeren begyndte hun at se mere til Dodi Al-Fayed, som var med i bilen den fatale aften.

 

Prinsesse Dianas veninde Rosa Mockton har senere udtalt til magasinet Vanity Fair, at hun er sikker på, prinsesse Diana slet ikke var forelsket i Dodi Al-Fayed, men kun indledte et forhold til ham for at gøre Hasnat Khan jaloux.

 

Ifølge Vanity Fair forsøgte Hasnat Khan at få fat i prinsesse Diana den aften, hun drog ud på sin sidste køretur, men fordi prinsessen havde skiftet mobilnummer, lykkedes det ham ikke.

 

Avisen Daily Mail skriver, at Hasnat Khan hvert år, når dagen for prinsesse Dianas død nærmer sig, rejser væk fra Storbritannien.

 

- Der kunne have været hundreder af ”hvad-nu-hvis”. Hun kunne have levet meget lykkeligt og gift og have fået flere børn, med mig eller med en anden.

 

Det kunne have gået i den retning. Jeg prøver at lade være med at tænke på disse ting. Jeg kan ikke ændre noget som helst nu, sagde Hasnat Khan til Daily Mail sidste år.

 

Prinsesse Diana ville i år været fyldt 54 år.

 
 

 

Brudekjolen får Dianas sønner

 

Prinsesse Dianas brudekjole har været vidt omkring, for kjolen har været udstillet rundt omkring i hele verden siden prinsessens tragiske død for 17 år siden. Men nu bliver kjolen returneret til prinsessens to sønner, prins William og prins Harry.

 

Det var prinsesse Dianas ønske at en række personlige, værdifulde ejendele, bl.a. hendes brudekjole, skulle opbevares af hendes bror, Charles Spencer, på hans ejendom i Northamptonshire.

 

Ifølge prinsessens testamente skulle hendes personlige ejendele returneres til hendes sønner, når de begge var fyldt 30 år. I forbindelse med prins Harrys snarlige 30-års fødselsdag den 15. september har prins William og prins Harry derfor udsigt til snart at skulle modtage personlige ejendele efter deres afdøde mor prinsesse Diana. 

 

Prinsesse Diana bar sin ikoniske brudekjole i 1981, da hun sagde ja til prins Charles, og den er måske den mest berømte kongelige kjole overhovedet.

 

Den karismatiske eventyrkjole bliver husket for sin voldsomme udsmykning med perler og pailletter og dertil historiens længste brudeslæb.

 

Prins William og prins Harry vil desuden modtage andre personlige ejendele, som har tilhørt deres mor. Her er tale om en masse designerkjoler, familiemalerier, to diamant-diademer og andre værdifulde familiesmykker.

 

Men der er også tale om personlige videooptagelser, breve, billeder, afskedstalen fra Dianas bror, Earl Spencer, og Elton Johns sangtekst til den version af “Candle in the Wind”, som han optrådte med til prinsesse Dianas begravelse i Westminster Abbey.

 
 

 

I dag er det 20 år siden Diana blev dræbt

 

Prinsesse Diana døde alt for tidligt den 31. august 1997 i en voldsom trafikulykke i Paris, og det er mandag 18 år siden, at vi sagde farvel til hjerternes dronning.

 

For ganske nyligt dukkede der 12 hidtil usete billeder op fra prinsesse Dianas bryllupsreception den 29. juli 1981.

 

Samlingen af billeder, der skal sælges på auktion, stammer fra et arkiv, der tilhører en assistent til bryllupsfotografen Patrick Lichfield.

 

Der findes 5 farvebilleder og 7 sort-hvide billeder fra brylluppet, og du kan se fotografierne i galleriet under artiklen her.

 

 

Prins Herry fortyder: Hvorfor talte jeg ikke om mors død?

Den 31-årige prins Harry fortæller nu åbent, at han fortryder, han ikke tidligere har talt åbent om, hvor stor en indvirkning, det har haft på ham, at hans mor døde.

Prinsesse Diana døde i en bilulykke i Paris i 1997, da prins Harry var 12 år, og hans bror, prins William, var 15 år.

Prins Harry, der er den femte i arvefølgen til den britiske trone, afslører, at han ikke har talt om sin mors død før for tre år siden ifølge BBC.

- Jeg fortryder virkelig, at jeg ikke har talt om det. I de første 28 år af mit liv talte jeg aldrig om det, siger han.

Prins Harry understreger, at det er i orden at sørge, så længe man taler om det, og at sorgen ikke er en svaghed. Svaghed er ifølge dronning Elizabeths barnebarn at have et problem, som man ikke anerkender og samtidig ikke løser.

For ham var nøglebudskabet, at alle kan komme til at lide af psykiske problemer også, selv om de er kongelige.

Prins Harry fortalte disse ting sidste uge som vært ved en grillfest for organisationen Heads Together, der har fokus på mental sundhed.

 

 

Dianas livvagt:

Hun skulle ikke have sat sig ind i bilen 

Dianas bodyguard og hendes kæreste Dodi Fayed var skyld i hendes død. Prinsessen blev dræbt, fordi hendes bodyguard ikke var dygtig nok, og fordi hendes kæreste var utilregnelig. Sådan lyder kritikken fra en mand, som passede på prinsessen i seks år, mens hun var gift med prins Charles. 

Det var ikke hverken et komplot eller sabotage, der lå bag prinsesse Dianas tragiske død i 1997.  'Folkets prinsesse', som Diana kaldte sig selv, blev ikke dræbt efter ordre fra hverken den royale familie, efterretningstjenesten eller fremmede agenter, sådan som visse konspirationsteorier hævder. Diana døde, fordi de folk, hun havde tættest på, ikke var gode nok til at passe på hende.

Det hævder Ken Wharfe, som var prinsessens livvagt i seks år, da hun var medlem af den royale familie.

I erindringsbogen 'Diana: Closely Guarded Secret', som netop er udkommet i en ny udgave, beskriver han arbejdet som livvagt for prinsessen. Her langer han hårdt ud efter de folk, som varetog hendes sikkerhed efter skilsmissen fra prins Charles.

Den britiske avis Daily Mail bringer et uddrag af bogen, hvor prinsessens død er beskrevet.

Mange af os husker, hvor vi var 31. august 1997. De fleste, især os, der er lidt grå i toppen, mindes, hvordan vi sad lammede og chokerede foran tv-skærmene morgenen efter og forsøgte at forstå, hvad der var sket:

Prinsessen, hendes kæreste Dodi Fayed og deres chauffør Henri Paul var blevet dræbt i en trafikulykke i Paris, mens de blev jagtet af en flok pressefotografer. Den eneste, der overlevede ulykken, var bodyguarden Trevor Rees-Jones.

Trods talrige spekulationer og rygter om sammensværgelser og lejemord, konkluderede en undersøgelse 11 år senere, at prinsessens død var uagtsomt manddrab, og at ulykken var sket, fordi Henri Paul havde drukket, og fordi han og paparazzi-fotograferne havde kørt hasarderet.

I bogen beskriver Ken Wharfe, hvordan han stadig næsten 20 år efter er rasende på de bodyguards, som var ansvarlige for hendes sikkerhed.

 

Scotland Yard havde bevogtet hende i 15 år, mens Fayeds vagter kun havde haft ansvar for hendes sikkerhed de sidste otte uger, før hun døde, skriver han.

Wharfe understreger, at Rees-Jones slet ikke var uddannet til at passe på en kongelig. Han sørgede aldrig for at blive briefet af Scotland Yard om, hvordan han burde gribe sagen an. I stedet anså han bare opgaven som 'et helvede af en interessant tur', ligesom han pralede med, hvor god han var til at slås.

Dianas tidligere livvagt peger også på, at Rees-Jones så pressen som fjender og fuldstændig misforstod paparazzi-fotograferne, som han beskrev som 'snigskytter' med lange linser som rifler. Ifølge Wharfe nærede Rees-Jones en form for ærefrygt for prinsessen, hvilket den tidligere livvagt mener er fuldstændig uforenelig med at skulle passe på hende.

Men den største fejl, Rees-Jones begik, var, at han gik med på Dodi Fayeds spil med at gå til kamp mod paparazzi-fotograferne, og det førte til den fatale biljagt gennem Paris, mener Wharfe.

Den vanvittige køretur endte som bekendt ved en beton-pille i Pont de l'Alma-tunnelen .


Prinsessen lagde dog selv kimen til sin egen tragedie, mener Ken Wharfe, fordi hun afslog dronningens tilbud om at lade Scotland Yard beskytte hende døgnet rundt.

- Hvis nogen som helst af Metropolitan Police's livvagter havde været hos hende, ville Diana aldrig have sat sig ind i en bil med en fuld chauffør: Ikke bare erfaring, men også sund fornuft ville have forhindret det siger han.

Gennem årene har konspirationsteorierne haft frit løb, og Dodi Fayeds far, Mohamed Fayed, har brugt hundretusindvis af kroner på at bevise, at hans søn og prinsessen blev myrdet.

Men den slags teorier er der intet hold i, understreger Ken Wharfe.

- Jeg kan sige med sikkerhed, på baggrund af årtiers politierfaring, at Dianas død ikke var mord, men en skrækkelig ulykke, som burde være undgået.

- Hun var ikke offer for lyssky kræfter, som så hende som en trussel, men derimod et offer for sin kærestes uberegnelige opførsel og hendes bodyguards fejltagelser.

bottom of page