Omkring klokken 22 fredag d. 13 Nov. 2015 blev den franske hovedstad Paris ramt af en serie af terrorangreb.
De 6 koordinerede angreb ramte rundt omkring i Paris og har kostet mindst 129 mennesker livet, mens cirka 300 personer er blevet såret - heraf 80 kritisk såret.
7 gerningsmænd meldes dræbt - nogle af selvmordsbomber, andre af sikkerhedsstyrker
Omkring 22 begyndte en serie koordinerede angreb i Paris. Ifølge franske Le Figaro har der været mindst fire skyderier nær koncertstedet Bataclan i det 11. arrondissement ved vejen la rue de Charonne, ved vejen la rue Bichat, ved vejen rue de la Fontaine au Roi samt på restauranten Le Petit Cambodge.
På koncertsalen Bataclan blev de tilstedeværende taget gidsler. Kort før klokken 01 natten til lørdag stormede politiet stedet og dræbte tre gidseltagere.
Der var cirka 1.400 deltagere til koncerten, hvor et canadisk rockband spillede
Ved Stade de France:
3 eksplosioner og 2 selvmordsbombere blev rapporteret ved en bar umiddelbar tæt på fodboldstadiumet Stade de France, mens det franske fodboldlandshold spillede venskabskamp mod Tyskland. Ifølge polititiet blev op mod 35 mennesker dræbt her inklusiv to selvmordsbombere.
På restauranten Le Petit Cambodge blev der åbnet ild i menneskemængden. En eller flere gerningsmænd skød med et automatvåben mod gæsterne.
Frankrigs præsident Francois Hollande har erklæret landet i undtagelsestilstand og lukket grænserne

Terror i Paris
Mindst 129 dræbte ved et stort terrorangreb i Paris
Terror I Paris - 13. November 2015
Mark Colclough blev vidne til begivenhederne i Paris, der udspillede sig foran en fransk café på vej hjem fra byen.
- En mand iklædt sort, stramtsiddende militærtøj dukker pludselig op, siger Mark Colclough til News-7.dk
- Han har et maskingevær, som han affyrer med fuldt overlæg total præcision. Han dræber 4 mennesker lige foran os.
Gerningsmanden skød derefter ind i en bil, og gik derefter ind på caféen og åbnede ild.
- Vi hørte i omegn af 12-20 skud, fortæller Mark Colclough.
Ham og vennen var krøbet i skjul bag biler, for ikke at tiltrække gerningsmandens opmærksomhed.
Efter et minuts tid gik de 2 tilbage til gerningsstedet, for at se, om de kunne hjælpe , da skuddene var ophørt. De så ikke gerningsmandens flugt.
Dansk øjnvidne i Paris
De skød lige foran os

Dansk øjnvidne i Paris
- Vi troede bare det var fyrværkeri

Danske Kenneth Djoeneri så fodbold på det franske nationalstadion, da han pludselig hørte eksplosioner.
- Der lyder et par brag i løbet af første halvleg, som jeg egentlig ikke anser for at være mere end et par kanonslag, som vi kender det fra fodboldkampe i Danmark. Men så begyndte nyhederne at tikke ind på folks mobiltelefoner, siger Kenneth Djoeneri, der var tilstede på stadion under kampen.
Fodboldkampen fortsatte efter eksplosionerne og folk fik ikke lov til at forlade stadion før tid, selvom nyheder om angrebene begyndte at tikke ind på folks mobiltelefoner, fortæller Kenneth Djoeneri.
- Alle på stadion går og kigger ned på deres mobiltelefoner. Du kan se på folks ansigter, at noget ikke er, som det skal være, siger Kenneth Djoeneri.
Den franske præsident Francois Hollande, befandt sig også på Stade de France for at overvære fodboldkampen, men blev omgående evakueret efter eksplosionerne.




Terror i Paris
Foto: Skud, Eksplotioner og Gidseldrama i Paris
Ifølge det franske politi blev 120 dræbt i forbindelse med den gidseltagning og efterfølgende skyderi i Bataclan-koncertsalen i Paris. Her spillede det amerikanske rockband Eagles of Death Metal for et stort publikum. Bandet skriver omkring midnat på sin Facebook-profil:
- Vi forsøger stadig for øjeblikket at fastslå sikkerhed og opholdssted for alle vores band-medlemmer og besætning. Vores tanker går til alle de mennesker, der er involveret i denne tragiske situation.
Eagles of Death Metal er et sideprojekt for Josh Homme, forsanger i Queens of The Stone Age, der blandt andet har optrådt på Roskilde Festival. De skulle optræde i Danmark den 24. november i Amager Bio.En koncert, der har været totalt udsolgt længe.
Ifølge fransk politi er 8 gidseltagere blevet dræbt under et politi-angreb på den koncertsal i Paris, hvor angribere angiveligt har holdt op til 100 mennesker som gidsler.

Gidseltagning i Paris dræber 120
- 8 Terrorister dræbt
- Det er helt forfærdeligt!
Sådan lyder det om situationen i Paris lige nu fra Ami Mirsharifi, som sammen med sin kæreste og deres 8 måneder gamle søn befinder sig på et hotelværelse i centrum af den franske hovedstad.
Parret og deres søn sad på en restaurant i centrum af Paris, da et af angrebene fandt sted lige i nærheden.
- Vi hørte ikke angrebet, men pludselig ser vi det over det hele i nyhederne og spørger tjeneren, hvad der foregår.
- Så siger han, at der sker et terrorangreb to gader fra, hvor vi spiser. Og så går der panik i folk! Vi besluttede os for at tage alt, hvad vi havde, og skynde os hjem.
Ifølge Ami Mirsharifi ville tjeneren dog ikke have, at gæsterne skulle forlade restauranten, da det ifølge ham netop var det, som terroristerne ønskede at opnå - nemlig at skabe frygt hos folk. Men de ville bare hjem til hotellet hurtigst muligt.
Uden for restauranten blev de mødt af en masse turister i panik, mens de lokale virkede som om, der intet var hændt, fortæller han. Samtidig var der politi og ambulancer, og han beskriver situationen som 'helt kaos'.
- Det var ret skummelt. Der er alligevel en del skumle typer på gaderne - sigøjnere, hjemløse osv., så hver gang man ser en person med en rygsæk eller en kuffert, ved man ikke, om det er en, der skal til at sprænge sig selv og alle andre i luften, siger Ami Mirsharifi, som heldigvis nåede sikkert tilbage til hotelværelset sammen med sin kæreste og søn.
- Der er konstant sirener. Det er helt vanvittig.
- Man kan ikke rigtig sove, og vi sidder bare og læser nyheder og følger med i, hvad der sker, siger han og fortsætter:
- Jeg var klar til at tage en taxa hele vejen hjem, men vi skal jo heller ikke ud lige nu. Vi skal ikke ud fra hotellet foreløbig!
Danske øjnvidner
- Vi var kun 2 gader væk


7 Terrorister dræbt
Det var et blodbad
I alt 7 terrorister, udførte blodbadet i Paris.
Agnes Thibault-Lecuivre, talskvinde for Paris' anklagere, bekræfter, at 7 gerningsmænd er dræbt. Hun tilføjer, at flere medskyldige bag de blodige begivenheder fortsat kan være på fri fod.
Det drejer sig ifølge det franske politi om blandt andre 4 gerningsmænd ved koncertsalen Bataclan. 3 af dem sprængte sig selv i luften, mens den fjerde også var iført en selvmordsvest, men blev dræbt af politiet.
Ud over de 4 gerningsmænd ved koncertsalen skulle mindst yderligere en gerningsmænd være dræbt.
Derudover er 3 gerningsmænd angiveligt dræbt ved det franske nationalstadion, Stade de France, hvor en bar blev sprængt i luften.
Derudover er det dog stadig småt med oplysninger om gerningsmændene.
Frankrigs præsident, François Hollande, har bekræftet, at de 4 formodede gerningsmænd ved koncertsalen Bataclan blev dræbt.
- Terroristerne, der ikke var langt herfra, er blevet dræbt, sagde Hollande på fransk tv, efter at han havde besøgt et sikkerhedskommando-center tæt på Bataclan.
Et vidne inde i koncertsalen Bataclan har beskrevet episoden som en regulær massakre.
- Jeg så 20 til 25 lig på gulvet, og folk var meget alvorligt såret af skud, fortæller Julien Pierce til radiostationen Europe 1.
Et øjenvidne til angrebet på en bar, hvor mindst 10 mennesker menes at være blevet dræbt af mænd bevæbnet med automatvåben, siger, at råbet 'Allahu akhbar' (Gud er stor.) blev hørt under angrebet.
Terror i Paris
Udsendelse: Terror i Paris
Flere af de formodede gerningsmænd til terror-angrebet i Paris, har tætte forbindelser til Belgien.
Belgien kan spille en central rolle i efterforskningen af terrorangrebet i Paris.
Flere af de formodede gerningsmænd til terrorangrebet har nemlig forbindelser til Belgien, viser efterforskningen ifølge politiet.
Kort efter det forfærdelige terrorangreb i Paris, der førte til, at foreløbigt 130 personer mistede livet og 352 blev såret, fandt politiet vigtige spor, som trækker tråde til den nordvestlige del af Bruxelles i Belgien - nærmere betegnet til den nordvestlige bydel Molenbeek, som de seneste år af de lokale medier, ifølge politiet, betegnes som 'en rotterede for terrorister'. Mange flygtninge fra blandt andet Syrien har de seneste år bosat sig i området.
Det var en grå eller sort Volkswagen, der var parkeret ikke så langt fra koncertstedet Bataclan, hvor mindst tre terrorister fredag aften gik amok og skød tilskuerne, hvorefter de detonerede selvmordsbomber, der førte politiet på sporet. Bilen var nemlig indregistreret i Belgien, og en ubetalt parkeringsbøde i vinduet viste, at den kom fra Molenbeek.
Det førte til, at politiet lørdag d. 14 Nov. 2015 ransagede en lejlighed og anholdt tre personer med fransk statsborgerskab med relation til terrorangrebet i Molenbeek. Ifølge den belgiske premierminister, Charles Michel, kan en af de arresterede have befundet sig i Paris om fredagen.
Senest har fransk politi meddelt, at 2 biler med belgiske nummerplader blev fundet tæt på gerningsstederne i Paris.
Den ene, den grå Volkswagen, var lejet af en fransk statsborger, der er bosat i Belgien. Han blev anholdt på grænsen mellem Belgien og Frankrig lørdag i en 3. bil.
Den 29-årige Omar Ismaïl Mostefai, der er af algerisk afstamning, men som er født og opvokset i Frankrig, menes at have kørt den grå bil til gerningstedet.
Han er den første af de 7 terrorister, der står bag terrorangrebet, som er blevet identificeret.
Han var en af de 3 personer, der først skød løs under koncerten, og derefter sprængte sig selv og et større antal koncertgæster i stykker, da han sammen med 2 andre detonerede selvmordsbomber.
Mostefai blev født i den sydlige parisiske forstad Courcouronnes. Terroristen boede også i Chartres i det sydvestlige Paris indtil 2012.
Mostefai er tidligere kendt af politiet og er dømt for mindre overtrædelser af straffeloven.
Hans bror og far blev lørdag taget med på politistationen til afhøring, mens deres hjem er blevet ransaget.
Ifølge broderen var Mostefai udrejst til Algeriet.
De andre 2 gerningsmænd, der stod bag koncertangrebet, er endnu ikke identificeret.
Et andet hold på 3 gerningsmænd menes at stå bag bombeangrene udenfor det store fodboldstadiun, Stade de France. Her fandt man et syrisk pas nær et af ligene af de tre selvmordsbombere. Vedkommende var født i 1990, og menes at være kommet til Europa som flygtning via Grækenland den 3. oktober, har de græske myndigheder udtalt.
Der blev angiveligt også fundet et egyptisk pas på gerningsstedet udenfor Stade de France.
Politiet har endnu ikke frigivet identiteterne på de andre gerningsmænd. Den syvende skulle angiveligt havde sprængt sig selv i luften på en gade nær koncertstedet Bataclan.
3 personer blev også arresteret på grænsen mellem Frankrig og Belgien lørdag i en bil, der formentlig blev brugt under terrorangrebene.
De tyske myndigheder har desuden oplyst, at en 51-årig mand, der den 5. november blev arresteret nær den østrigske grænse, kan have forsynet terroristerne med eksplosivstoffer. Man fandt sprængstoffer og ammunition i hans bil, og man mener, at han var på vej til Paris.

Sidste nyt om terroristerne
Flere er anholdt


Nick blev skudt foran en kvinde
En af de første, som blev identificeret som et offer for tragedien, er den britiske statsborger Nick Alexander.
Nick Alexander en 36-årig mand fra Colchester døde under angrebet på spillestedet Bataclan, hvor han var for at se gruppen Eagles of Death Metal give koncert.
Ifølge den engelske avis The Telegraph blev Nick Alexander skudt foran en amerikansk kvinde ved navn Helen Wilson. Hun forsøgte at holde Nick Alexander i live, efter han var blevet skudt.

Terror i Paris
Her er nogle af de dræbte


Journalist og far til 2
43-årige Guillame B. Decherf befandt sig på Bataclan den skæbnesvanger fredag. Han arbejdede som musikjournalist for magasinet Les inRocks. Han havde for nyligt anmeldt det amerikanske band, der spillede på Bataclan, Eagles of Death Metals seneste album.
Decherf, der var far til to døtre, havde arbejdet på Les inRocks siden 2008 og tidligere arbejdede han på magasiner som Metro, Rolling Stone og Liberation.
På deres hjemmeside bekræfter kollegerne fra Les inRocks hans død og sender deres tanker til Guillames familie.

Thomas var en del af musikholdet
Mindst 2 medarbejdere fra Universial Music døde under angrebet på spillestedet Bataclan. En af dem er Thomas Ayed.
Thomas Ayed var international produktionschef for Mercury Records. Formanden for Universal Music Group, Lucian Grainge fortalte de ansatte, at Thomas var blevet dræbt under angrebet, i en mail.
Han kaldte det en 'uforudsigelig og rystende tragedie'.
Nohemi var på eventyr i Paris
Nohemi Gonzalez blev 23 år, da hun blev dræbt af terrorister i Paris i fredags. Nohemi var ude at spise med nogle studiekammerater, da terroristerne begyndte at skyde omkring sig i restauranten.
Det bekræfter hendes tante, Sandra Felt.
Nohemi Gonzalez var studerende på California State University i Long Beach. Hun var på udveksling på skolen Strate, som er en designskole i Paris.
- Hvorfor skulle en smuk, ung kvinde miste livet, en som havde så meget at byde på, og hvis liv gik så godt for hende, spørger den sørgende tante.


Valtentin var lige startet sin karriere
Blandt koncertgængerne var også den 26-årige Valentin Ribet, der for nylig var begyndt at arbejde som advokat i Paris med speciale i økonomisk kriminalitet. Hans arbejdsgiver beskriver ham som en talentfuld advokat, der var meget vellidt, og en god kollega.
- Det er en forfærdelig tragedie og svært for os virkelig at forså. Vi er chokeret over tabet og angrebet mod vores by, oplyser advokatfirmaet.

Lolas far råbte om hjælp på Twitter
Lola Salines var også til koncerten på Bataclan. Hun arbejdede til hver dag på La Boucherie Paris, der er er et rulleskøjte-hold.
Hendes far, George Salines, har siden natten til lørdag bedt om hjælp på Twitter, fordi han ikke vidste, hvor datteren Lola var. Men i går aftes skriver han, at han har fået bekræftet, at Lola er død på Bataclan.

Amine var lige blevet gift
Marokkanske Amine Ibnolmobarak var arkitekt og underviser på ENSA Paris - Malaquais arkitekt skole. Han var til koncerten sammen med sin kone, han for nylig var blevet gift med.
De blev begge ramt af skud, Amine døde på stedet, mens konen, der blev ramt tre gange af skud, er i kritisk tilstand.
Amines fætter Akram Benmbarek skriver på sin Facebook, at Amine er død efter angrebet i Paris.

Elodie var ung designstuderne i paris
23-årige Elodie Breuil var også til 'Eagles of Death Metal'-koncerten på Bataclan i fredags. Elodie var studerende på designskolen Ecole de Conde. Det fortæller hendes bror til Time Magazine.
Pårørende til Elodie har oprettet en mindeside til hende på Facebook, hvor folk har givet udtryk for deres sorg og medfølelse.
Juan døde hans kone slap væk
Den spanske premierminister, Mariano Rajoy, fortæller, at en spansk statsborger, Juan Alberto Gonzalez Garrido, blev dræbt i angrebene Paris .
Gonzales var, ifølge den spanske avis El mundo, en 29-årige ingeniør fra Granada. Han havde boet i Paris i 2 år sammen med sin hustru, der også er ingeniør. Parret var sammen til koncerten på Bataclan. Konen slap ud, men det gjorde Juan ikke.
Juan Gonzales var ekspert i atomenergi og arbejdede for det franske elselskab EDF.

Terror i Paris
Foto: Hele verden i de franske farver




LE CARILLON OG LE PETIT CAMBODGE
21.20: Skud affyres på hjørnet af Rue Bichat og Rue Alibert, tæt på Place de la République. Én gerningsmand skyder om sig med automatvåben. Først mod baren Le Carillon og derefter på restauranten Le Petit Cambodge, der ligger på den anden side af vejen.
12 personer bliver dræbt.
STADE DE FRANCE
21.20: 3 eksplosioner uden for Frankrigs nationalstadion, Stade de France, hvor Tyskland og Frankrig spiller venskabskamp.
Den franske præsident, François Hollande, er til stede og bliver evakueret fra stadion. Den tyske udenrigsminister, Frank-Walter Steinmeier, er også på stadion.
Kampen spilles færdig, men udgange lukkes af politiet, så samtlige 80.000 tilskuere må venter i timer på at komme ud.
Fire bliver dræbt og 50 såret.
Man formoder, at der er tale om tre selvmordbombere. En af terroristerne bar et syrisk pas.
Mindst én af tre selvmordsbombere, der udløste sin selvmordsvest udenfor stadion, har været i besiddelse af billetter til fodboldkampen mellem Frankrig og Tyskland. Hans selvmordsvest blev imidlertid opdaget et kvarter inde i kampen ved et sikkerhedstjek ved indgangen til stadion, hvorefter sprængladningen blev udløst, mens han var på vej væk.
BATACLAN
21.49: Fire terrorister angriber koncertsalen Bataclan, hvor 1500 personer er til koncert med det amerikanske rockband Eagles of Death Metal.
Bandet har spillet tre kvarter, da terroristerne, der beskrives som værende yngre end 25 år, gentagne gange affyrer skud i tilfældige retninger mod det tætpakkede publikum. Der er mørkt i koncertsalen og folk skriger. Terroristerne beskrives som rolige, og en af dem råber "Allahu Akbar", der på dansk kan oversættes til "Gud er stor". De genlader deres våben mellem tre og fire gange.
Koncertgæsterne forsøger at flygte og leder desperat efter gemmesteder, mens terroristerne tager omkring 100 personer som gidsler.
00.30: Politiet stormer bygningen, og terroristerne bliver dræbt. Tre aktiverer deres sprængstofbælter, mens den sidste dræbes af skud fra politiet.
Mindst 89 personer bliver dræbt.
RUE DE CHARONNE
21.38: En gerningsmand går til skudangreb ved restaurant La Belle Equipe. Helt rolig skyder han mod gæsterne, der sidder på en udendørs terrasse på den fuldt bookede restaurant.
19 bliver myrdet, mens 23 bliver såret.
BOULEVARD VOLTAIRE
21:45: En terrorist udløser sin bombevest og sprænger sig selv i luften tæt ved et teater på Boulevard Voltaire.
Selvmordsbomberen menes også at have været involveret i angrebet ved Bataclan.
RUE DE LA FONTAINE AU ROI
21.29: En bevæbnet mand iført stramt sort tøj åbner ild mod en terrasse, der tilhører et populært pizzeria, ved Place de la Republique. Gerningsmanden virker rolig og siger ingenting under skyderiet.
5 bliver dræbt.
Terror i Paris
Her kan du se, hvilke 6 steder i Paris, der var under angreb.


Danske Aviser rydder forsider efter terroren i Paris
"ive la France" står der skrevet på Trikoloren på forsiden af søndagens Berlingske, som ligesom resten af de landsdækkende danske aviser har viet side et til fredagens angreb i Frankrigs hovedstad, Paris.
I lederspalten konstaterer Berlingske, at der er "krig i Europa".
- Mordene blev begået på en måde, der har lighedstræk med en militær operation. I Paris kom en ny slags forfærdelig krig til Europa, lyder det i avisen.
Jyllands-Posten har en sørgende familie midt i et gruppekram på forsiden med overskriften "Europa ramt i hjertet".
Ifølge avisens leder havde Paris-angrebene kun ét formål, nemlig at jage en skræk i livet på Frankrig.
Også Politiken har personer i omfavnelse på forsiden sammen med den nu historiske dato 13.11.2015.
I lederspalten fokuserer avisen på, at "vores stærkeste våben" over for terror er "friheden, medmenneskeligheden og tolerancen".
Hos Ekstra Bladet går chefredaktør Poul Madsen så langt som at konstatere, at der efter angrebene i Paris er tale om en 3.verdenskrig.
- Jeg går normalt ikke ind for "krig". Men terrorhæren IS skal bekæmpes med krig. Det her er Tredje Verdenskrig, lyder det.




Her er nogle af de bekræftede og ubekræftede oplysninger om de dræbte og eventuelle medgerningsmænd:
-
Terroristerne var delt i tre hold, som i et koordineret angreb slog til i Paris. Det oplyser den franske statsanklager lørdag aften.
-
En af terroristerne er identificeret som 29-årige Omar Ismael Mustafei. Han var en af tre terrorister, der sprængte sig selv i luften på spillestedet Bataclan. Han kom i 2010 i myndighedernes søgelys som potentielt radikaliseret, og i venteren 2013-2014 var han i Syrien. Han var fransk statsborger.
-
Belgisk politi har lørdag anholdt tre personer i forbindelse med efterforskningen af terrorangrebet i Paris. Anholdelserne er relateret til et køretøj med belgisk nummerplade. Et køretøj med belgisk nummerplade blev ifølge vidner set fredag aften i nærheden af spillestedet Bataclan, hvor mindst 89 blev slået ihjel.
-
Tre eller flere gerningsmænd skal have boet i Molenbeek-distriktet i Bruxelles. Det er ikke klart, om de alle er anholdt - eller om politiet mener, de har deltaget i angrebene i Paris.
-
Familiemedlemmer til en mand, der ifølge franske myndigheder var med til at udføre fredagens blodige angreb i Paris, er blevet taget med på politistationen.Det skriver nyhedsbureauet AFP, der har oplysningerne fra kilder tæt på efterforskningen. Oplysningerne er ikke bekræftet officielt.
-
Flere vidner fortæller, at terroristerne var unge, klædt i mørkt tøj og uden skæg. De var alle udstyret med selvmordsveste eller selvmordsbælter - og i de fleste tilfælde også med automatvåben.
-
Det danske vidne Mark Colclough fortæller, at én mand udviste stor kontrol, virkede professionel og var alene, da han skød mod gæsterne på Cafe Bonne Bierre og ind i en tilfældig bil. Han var venstrehåndet og iført sort tøj. Han lignede en soldat.
-
Vidner på andre gerningssteder fortæller ligeledes, at terroristernes angreb foregik med kontrollerede skud - og ikke lange serier af tilfældige skudsalver.
-
Terrorangrebet var planlagt i udlandet, men blev udført i samarbejde med personer fra Frankrig, siger præsident Francois Hollande. Terrororganisationen IS, der har taget skylden for angrebet, siger i en erklæring, at gerningsstederne var undersøgt på forhånd.
-
Der skal være fundet et syrisk pas enten på eller nær ved en af mændene, som sprængte sig selv i luften udenfor Frankrigs nationalstadion. Det er ikke kendt, om passet er ægte, eller om det tilhørte terroristen. Oplysningen er ikke officielt bekræftet. Den græske minister for offentlig beskyttelse, Nikos Toskas, siger, at det fundne pas tilhører en person, der er kommet til Europa via den græske ø Leros i oktober. Grækerne har sendt fingeraftryk, og franskmændene er ved at undersøge, om de matcher den dræbte terrorist.
-
Der er fundet et egyptisk pas på eller ved en af gerningsmændene, skriver The Guardian. Dette er heller ikke bekræftet fra officielt hold.
-
Mindst én af tre selvmordsbombere, der udløste sin selvmordsvest udenfor stadion, skal have været i besiddelse af billetter til fodboldkampen mellem Frankrig og Tyskland. Hans selvmordsvest blev imidlertid opdaget et kvarter inde i kampen ved et sikkerhedstjek ved indgangen til stadion, hvorefter sprængladningen blev udløst, mens han var på vej væk.
-
Forrige uge stoppede politiet i Sydtyskland en mand fra Montenegro, der havde skjult flere pistoler, maskinpistoler og flere kilo TNT i et særligt konstrueret gemmested i bilen. Manden kan have været på vej mod Paris og kædes nu ifølge flere medier sammen med terrorangrebene i den franske hovedstad. Dette er ikke bekræftet fra officielt hold.

Overblik
- Det ved vi om terroristerne


Terror i Paris
Foto: Hele verden sørger med Paris





Det var en tydeligt berørt Lars Løkke Rasmussen, som lørdag formiddag 14. Nov. 2015 besøgte den franske ambassade i København for at kondolere over for Frankrigs ambassadør, Francois Zimeray, efter terrorangrebet i Paris.
Med favnen fuld af hvide roser mødte han ambassadøren foran ambassaden på Kongens Nytorv i det centrale København.
- Jeg er her for at vise det danske folks medfølelse i en situation, som er helt ubegribelig. Et angreb i byernes by, Paris. Det er et angreb på os alle sammen, og det danske folk føler med det franske. Det er jo helt forfærdeligt, sagde Lars Løkke Rasmussen efter sit korte møde med Francois Zimeray.
- Det er helt ubegribeligt nu at skulle besøge Frankrigs dygtige ambassadør og næsten have en følelse af, at det har man prøvet før, sagde han med henvisning til, at han efter terrorangrebet mod det franske satiremagasin Charlie Hebdo i januar også var til stede foran den franske ambassade sammen med daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt og flere andre politikere for at vise sin medfølelse.
Allerede kort efter angrebet i Paris ringede statsministeren til den franske præsident, Francois Hollande, for at kondolere.
Den franske præsident har sagt på et pressemøde, at angrebet er udført af Islamisk Stat . Og selvom Frankrig som fremtrædende aktør i kampen mod IS er blevet ramt af flere terrorhandlinger på under et år, får det ikke Lars Løkke Rasmussen til at genoverveje den danske indsats mod Islamisk Stat.
- Tværtimod. Det eneste, vi ikke må gøre nu, er at ryste på hånden. Det gælder os alle som mennesker. Hvis vi ikke tør sætte os ned på en fortovscafe i Paris, har vi tabt, siger statsministeren.
Han forsikrede samtidig, at sikkerhedsniveauet i Danmark fortsat er højt efter februars terrorattentat mod kulturhuset Krudttønden og den jødiske synagoge i Krystalgade i København.
- Vi har desværre i forvejen et meget højt sikkerhedsniveau og inden for det, tilpasser politiet sine ressourcer. De danske myndigheder er i tæt samarbejde med franske myndigheder. I nattens løb har det i særlig grad handlet om at finde ud af, om der nogen danskere har mistet livet, siger han
Lars Løkke besøgte den franske ambassade
- Jeg er meget ked af det

Den franske ambassade på Kongens Nytorv i København vard. 14 Nov. samlingssted for masser af mennesker, der ønskede at vise deres medfølelse med det franske folk.
Dronning Margrethe har sendt kondelencebrev til den franske præsident
Mange lagde blomster og det gjorde franske prinsesse Marie også, der blev støttet af prins Joachim. Parret havde alle fire børn, prins Nikolai, prins Felix, prins Henrik og prinsesse Athena med på ambassaden.
- Jeg kunne ikke tro det, sagde prinsesse Marie om nattens terrorangreb i hendes hjemby, Paris.
Prinsesse Marie lagde blomster og krammede prinsesse Athena.
- Blomster er det mindste vi kan gøre, sagde Marie, der tydeligt var meget bevæget og havde svært ved at holde tårerne tilbage.
Den engelske dronning Elizabeth har efter terrorangrebet i Paris udsendt en meddelelse, hvor hun skriver:
- Prins Philip og jeg er dybt chokerede og sorgfulde over de forfærdelige tab af liv i Paris. Vi sender vores oprigtige kondolencer til jer, famiierne til dem, der er døde og til det franske folk.
Den svenske kong Carl Gustav har udtrykt sin medfølelse ved en meddelelse, der ligger på det svenske hofs hjemmeside. Her skriver kongen:
- Jeg er chokeret over de forfærdelige hændelser i Paris. Jeg føler stor sorg og mine tanker går til alle dræbte, ofre og deres pårørende. Disse handlinger er et attantat med hele vores fælles samfund og den måde, vi lil leve på. Vi er mange, som føler uro og bestyrtelse. Det er vigtigt, at vi står sammen forenet med denne uforståelige terrorisme.
I Norge har kong Harald blandt andet sendt disse ord til den franske præsident:
- På vegne af mig selv og det norske folk, sender jeg Dem, hr. præsident, min dybeste kondolence, og jeg beder Dem om at viderebringe min kondolence og dybeste medfølelse til de efterladte og det franske folk.
I Spanien har kong Felipe, dronning Letizia, den tidligere konge Juan Carlos og den tidligere dronning Sofia været på den franske ambassade i Madrid. Her skrev de kongelige i kondolencebogen.
I Monaco har fyrst Albert meddelt, at tragedien har ramt ham i hjertet og at hans land tager del i franskmændenes sorg. Også den hollandske kong Willem-Alexander slutter sig til dem, der sender kondolencer og medfølelse i retning af Frankrig.
Kongelige i Chok
- Vi er alle fyldt med sorg


Terror i Paris
Foto: Blomster og lys tændes i København




Flere prominente danske politikere var 2 døgn efter terrorangrebet mødt op til den Fransk Reformerte Kirke i Gothersgade, København, hvor der er en mindehøjtidelighed for ofrene ved det blodige terrorangreb i Paris.
Højtideligheden foregik også under stort opbud af politi og presse, hvor kronprins Frederik og prinsesse Marie er nogle af de mest prominente.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen, integrationsminister Inger Støjberg, justitsminister Søren Pind og kultur- og kirkeminister Bertel Haarder ver blot nogle af de få fremmødte.
Blandt de fremmødte er også Pia Kjærsgaard, Mette Frederiksen og Morten Østergaard mødt frem.
- Paris er i sorg, og Frankrig græder. Men en hel verden udviser i fællesskab medfølelse og står sammen, siger Philip Maury, der holder talen i kirken.
- De uskyldiges blod er i dag tårer på vores kinder, siger han, hvorefter han opfordrer til fælles bøn på henholdsvis fransk og dansk.
Efter mindehøjtideligheden gik Philip Maury, der er medlem er menigheden, gik herefter over og gav hånden til Kronprins Frederik.
- Det er klart, at alle mine tanker går til det franske folk, og jeg har da også familie og venner, som heldigvis ikke var impliceret, men det er klart, at tankerne også går til dem, sagde Kronprins Frederik til News-7.dk umiddelbart efter gudstjenesten.
Mindegudstjenste i København
- Vi er alle dybt rystet


Europas værste mareridt ser ud til at være blevet virkelighed med terrorangrebet på Paris fredag d. 13. Nov. 2015
Det er nemlig lykkedes Islamisk Stat at sende en terrorist fra Syrien med flygtningestrømmen op gennem Europa.
Fransk politi fortæller, at den første terrorist, som sprængte sig selv i luften ved Stade de France, er blevet identificeret som en person ved navn Ahmed al-Mohammed, der blev registreret via sit syriske pas, da han ankom til den græske ø Leros 3. oktober.
Politiet oplyser, at et fingeraftryk, som 25-årige Ahmed al-Mohammed afgav, da han fik udstedt et nødpas på Leros, matcher med et fingeraftryk fra liget af den døde bombemand fra Stade de France.
Ifølge politiet rejste terroristen ind i Serbien fra Makedonien den 7. oktober, hvorefter han rejste videre med flygtningestrømmen via den såkaldte Balkan-rute til Kroatien.
For at nå frem til den franske hovedstad har han altså siden skullet krydse adskillige grænser.
Ifølge de franske myndigheder er en anden af terroristerne identificeret, som en fransk statsborger, der tidligere har kæmpet for Islamisk Stat i Syrien.
Terror i Paris
Is - Terrorist kom til Frankrig i flygtningestrømmen

'Det var ikke bare et terrorangreb, det var en massakre', skriver 22-årige Isobel Bowdery, som var til stede i koncertsalen Bataclan under det blodigste af i alt 6 terrorangreb.
I et opslag på Facebook fortæller den unge kvinde om en helt almindelig fredag aften, som pludselig blev forvandlet til et inferno af død og ødelæggelse, da fire umaskerede mænd trængte ind til koncerten, hvor det amerikanske band Eagles of Death Metal spillede for 1500 gæster.
'Atmosfæren var opløftet og alle dansede og smilede. Da terroristerne kom ind gennem hovedindgangen og begyndte at skyde frem for sig, troede vi alle naivt, at det var en del af showet', skriver Isobel i opslaget, som er delt næsten 400.000 gange.
Vedhæftet er et billede af en hvid top med blodstænk, som den unge kvinde bar under angrebet, der kostede 89 mennesker livet.
Den 22-årige kvinde befandt sig under angrebet foran scenen, og lå i midten af et areal, som terroristerne cirkulerede, mens de henrettede gidslerne en efter en.
'De havde ingen betænkeligheder ved at tage folks liv. Billedet af dem, der som rovdyr cirkulerede os, vil hjemsøge mig resten af mit liv', skriver Isobel Bowdery.
'Jeg lod som om, jeg var død i over en time. Der lå jeg blandt andre mennesker, som også kunne se deres kære ligge livløst foran dem. Jeg holdt vejret, prøvede ikke at bevæge mig, ikke at græde. Jeg ville ikke give de mænd den frygt, som de så gerne ville se.'
Isobel Bowdery var til koncerten med sin kæreste, som mirakuløst også overlevede angrebet. Den unge kvinder fortæller på sin Facebook om de frygtelige dødsskrig og livløse mennesker, som hun var omgivet af i den time, hvor de fire terrorister hærgede.
I opslaget takker hun også politiet og de mange mennesker, som kom ofrene til undsætning, da de franske specialstyrker havde stormet koncertsalen og frigivet gidslerne.
'Men mest af alt går mine tanker til de mennesker, som blev myrdet i den bygning. Der er intet, der kan udbedre smerten ved deres tabte liv. Men jeg føler mig beæret over, at have været til stede i deres sidste minutter, og eftersom jeg troede, at jeg skulle gå med dem i døden, kan jeg sige med sikkerhed, at deres sidste tanker ikke var rettet imod de dyr, som udførte den her frygtelige handling. De var rettet mod de mennesker, som de elskede.'
Voldsomt øjnvidende
Isobel spillede død i over 1 time - Derfor overlevede hun



Terror i Paris
Foto: Mindehøjtidlighed i København




Verden's mest eftersøgte mand
Fransk politi efterlyser terrorist - Han er på fri fod
Fransk Politi, Police Nationale, efterlyser nu en navngiven mand på Twitter.
Police Nationale har offentliggjort et billede med navn på en formodet gerningsmand fra terrorangrebet på Paris.
I tweetet fra fransk politi er en mand ved navn Abdeslam Salah efterlyst. Han er født 15. september 1989.
Abdeslam Salah er 1 meter og 75 centimeter høj og fra Bruxelles i Belgien.
I tweetet fra politiet skriver de ganske enkelt, at formodes at være involveret i angrebet på Paris fredag aften.
Han er angiveligt en af 3 brødre der var involveret i terrorangrebene i Paris.
En 2. bror tilbageholdes i Belgien, mens den 3. bror menes at være dræbt i forbindelse med angrebet på spillestedet Bataclan i Paris. Politiet har tidligere oplyst, at man mener, der er en gerningsmand på fri fod.
Brødrene er franskmænd, men bosiddende i Belgien. Politiet blev ledt på sporet af brødrene ud fra en sort VW Polo, der blev fundet i nærheden af et af gerningsstederne i Paris. Bilen viste sig at være lejet i Belgien, og lejekontrakten førte angiveligt frem til brødrene.
I alt er 7 personer blevet anholdt i Belgien i forbindelse med terrorangrebene i Paris. Belgiske myndigheder har bekræftet, at to af de dræbte terrorister var bosat i Bruxelles.

Avisforsider 3 døgn efter






Franske myndigheder har offentliggjort billeder af de formodede bagmænd bag de seks angreb i Paris.
Angreb der trækker tråde til flere lande, men hvor især både Syrien og Belgien ser ud til at have spillet en hovedrolle.
Nedenfor ses persongalleriet over de kendte og formodede bagmænd og bødler fra angrebene i Paris.
Ifølge en kilde tæt på den franske anklagemyndighed er 'hjernen bag' hele angrebet Abdelhamid Abaaoud fra Belgien.
Den 27-årige mand med marokkansk oprindelse sættes i øvrigt i forbindelse med den skudepisode på et fransk højhastighedstog, der skete tidligere på året og bag et angreb mod en kirke i Frankrig.
Abdelhamid Abaaoud skal være en af de mest aktive skarprettere, som Islamisk Stat har.
Ifølge politiet kommer Abaaoud fra Molenbeek-kvarteret i den belgiske hovedstad, Bruxelles, hvor politiet siden attentatet i Paris har foretaget flere ransagninger. Blandt andet så sent som i dag.
Ahmad al Mohammed
Rolle: Selvmordsbomber
Status: Død
Ahmad al Mohammed var blandt de tre personer, der angreb området omkring Stade de France, hvor Tyskland og Frankrig fredag aften spillede venskabskamp.
Ahmad al Mohammed kom efter alt at dømme til Europa fra Syrien. Fingeraftryk fra selvmordsterroristen afslører, at han 3. oktober blev registret som flygning på den græske ø Leros.
Herfra tog han ifølge serbiske Blic turen gennem Makedonien, Serbien og Kroatien, før han nåede Paris, hvor han fredag detonerede sin selvmordsbombe foran Stade de France.
Flere medier skriver, at passet formentlig er forfalsket og selvmordsbomberen dermed kan have en anden identitet.
Salah Abdeslam kaldes lige nu verdens mest eftersøgte mand, da han sættes i forbindelse med terrorangrebet i Paris. Han skulle blandt andet have lejet en eller flere biler i forbindelse med angrebet
Salah Abdeslam
-
Rolle: Medvirkende
-
Status: På fri fod
Belgien udstedte en arrestordrer på Salah Abdeslam. Han mistænkes for at have hjulpet i forbindelse med terrorangrebet på Bataclan.
Ifølge politiet havde Abdeslam lejet den sorte VW Polo, der blev brugt af gruppen af terrorister, der dræbte mindst 89 mennesker ved koncerten.
Få timer efter angrebet havde politiet den 26-årige til afhøring. Det skete, da han passerede den fransk-belgiske grænse. Han blev dog løsladt efter afhøringen.
Bilal Hadfi
-
Rolle: Selvmordsbomber
-
Status: Død
Bilal Hadfi er blevet identificeret som en af de 3 selvmordsbombere, der udløste sprængladninger nær Stade de France under landskampen.
Den unge selvmordsbomber kom angiveligt fra Belgien og menes ifølge den belgiske terrorekspert Guy Vlierden at have kæmpet som syrien-kriger i områderne besat af Islamisk Stat. Så sent som sidste forår skulle han have rejst til Syrien. Det tyder opdateringer fra den 19-20 årige jihadists Facebook-side på.
Ibrahim Abdeslam
-
Rolle: Selvmordsbomber
-
Status: Død
Ibrahim Abdeslam - bror til Salaha Abdeslam - udløste selvmordsbombe nær en cafe på Boulevard Voltaire. De franske myndigheder har endnu ikke officielt offentliggjort navnet, men oplyser, at der er tale om en gerningsmand på 31 år, hvilket passer med Abdeslams alder.
Ingen udover Ibrahim blev dræbt ved angrebet, men adskillige blev såret.
Samy Amimour
-
Rolle: Geværmand og selvmordsbomber
-
Status: Død
28-årige Samy Amimour sprængte sig selv i luften ved Bataclan, hvor adskillige mennesker blev dræbt. Det skete i forbindelse med, at politiet stormede koncertstedet, hvor 89 personer mistede livet.
Vidner har til adskillige medier fortalt, at terroristerne før politiet stormede stedet koldblodigt likviderede de forsvarsløse gæster med Kalashnikovrifler.
Allerede i 2012 var han i politiets søgelys, da han blev sigtet i en sag om terrorisme.
Han blev placeret under en særlig efterforskning og juridisk kontrol, da han forsøgte at rejse til Yemen, men forsvandt i efteråret 2013, hvorefter han har været internationalt efterlyst.
Terroristen var født i Frankrig.
Ismael Omar Mostefai
-
Rolle: Geværmand og selvmordsbomber
-
Status: Død
Den 29-årige franskmand deltog i angrebet på Bataclan. De franske myndigheder oplyser, han sammen med de øvrige angribere sprang sig selv i luften, da politiet stormede bygningen.
Mostefai var tidligere kendt af de franske myndigheder og er tidligere dømt for 8 forbrydelser. Siden 2010 har den franske efterretningstjeneste holdt øje med franskmanden, der dog aldrig har været sat i forbindelse med ekstremistiske grupper.
Ifølge den 29-årige terrorists tidligere naboer, var der dog intet usædvanligt ved selvmordsbomberen.
- Hans kone arbejdede ikke og de havde en lille datter, siger de tidligere naboer.
Ifølge politiethenvendte Ismael Omar Mostefais bror sig inden angrebet til fransk politi og oplyste, at han ikke havde hørt fra ham i mere end en måned.
Politiet frigiver billeder
Her er terroristerne fra terroren i Paris





Rørende billede går verden rundt
Et billede der siger mere ind 1000 ord
To betjente knuger sig til hinanden. Den ene kniber øjnene sammen, mens hans ansigt forsvinder ind i den andens politiuniform. Han er tydeligt berørt af den tragiske situation i Frankrigs hovedstad.
Det hjerteskærende billede er taget af den franske freelancefotograf Benjamin Filarski ved Rue de la Fontaine au roi - Kongens Fontæne - i det 11.
arrondissement i Paris.
Selv har fotografen kaldt billedet 'Politibetjentes gråd', og billedet er gået direkte i hjertet på folk rundtom i verden.
Benjamin Filarski delte billedet på Twitter søndag aften, og billedet er indtil videre blevet retweetet mere end 2.700 gange.

Spillestedet i Bataclan siger ord
- Ingen ord kan udtrykke vores sorg
Vi skal advare om stærke billeder i videoen Det franske spillested Bataclan kommer nu med deres første udmelding ovenpå fredagens tragiske hændelser, hvor 89 personer mistede livet inden for murene på det parisiske spillested.
Folkene bag Bataclan skriver nu på Facebook:
- Kære venner.
Ingen ord kan udtrykke styrken af vores sorg. Vores tanker er med ofrene, de sårede og deres familier. Mange af jer vil gerne mødes til en mindehøjtidelighed i Bataclan, men desværre er myndighederne stadig ved at arbejde der. Vi vil lade jer vide lige så snart, det bliver muligt at mødes foran spillestedet. Vi takker for jeres støtte, som påvirker os dybt.
På Facebook-siden er sympatierklæringer væltet ind fra hele verden. Siden fredag har over 29.864 personer syntes godt om spillestedets Facebook-side.
Spillestedet var rammen om det værste af de i alt seks angrebne steder under fredagens terroraktion. 89 mennesker mistede livet i Bataclan.
Terror i Paris
Udsendelse: Paris i Sorg
En gravid kvinde, der holder fat i en fransk altan, er blevet et ikon på angrebet mod spillestedet Bataclan. Nu fortæller hendes redningsmand, hvordan han forlod sit skjulested for at hjælpe hende, og hvordan han nær havde mistet livet selv. Samtidig afslører han nye detaljer om, hvordan gidseltagerne forhandlede med de franske politistyrker.
Der hang hun, 15 meter over jorden og skreg. Inde på spillestedet Bataclan var terrorister i gang med at henrette gidsler en efter en. På gaden uden for løb koncertgæster for deres liv, nogle af dem sårede af terroristernes kugler.
I desperation råbte hun til folk nede på gaden, om de ville gribe hende, hvis hun gav slip. Men folk løb for deres liv, uden at ænse hende.
Kvinden og barnet i hendes mave overlevede takket være en heltmodig mand, der risikerede sit eget liv for at redde hendes. Siden i fredags har kvindens veninder via de sociale medier efterlyst helten.
Nu fortæller han sin historie til den franske avis La Province: Sebastian fik øje på kvinden, da han flygtede fra koncertarenaen. Han kravlede selv ud af vinduet og stillede sig på en ventilationskasse. Neden under ham hang en kvinde og skreg.
- Hun tiggede folk om at gribe hende, hvis hun sprang. Men der var kaos dernede. Vi var 15 meter over jorden, siger han til La Province.
Sebastian måtte selv holde godt fast, for ikke at falde ned. Under dem lå flere døde og sårede.
- Jeg holdt fast i 5 minutter, og så begyndte den gravide kvinde at blive udmattet. Hun bad mig om at hjælpe hende tilbage ind i bygningen, så det gjorde jeg,« fortæller han.
Hvad der herefter skete med kvinden, anede han ikke.
- Jeg ved ikke, hvor hun gik hen bagefter, men jeg vendte tilbage til mig gamle skjulested, som ikke var godt. 5 minutter senere mærkede jeg en kalashnikow mod mit ben og en terrorist råbte: Kom ned derfra. Læg dig på gulvet, siger Sebastian.
I alt 89 koncertgæster blev dræbt under angrebet på Bataclan. Angrebet begyndte, da der blev affyret skud midt under koncerten med Eagles of Death Metal. Da det første skud blev affyret, troede Sebastian, at det var en del af sceneshowet. Men da flere skyd blev affyret og bandet flygtede fra scenen, begyndte alvoren at gå op for ham.
- Lyset blev tændt og jeg løb mod udgangen. Det så jeg tre fyre bevæbnet med Kalashnikows. De skød alle, de mødte. Dem i baren blev ramt først. Alle faldt til jorden. Jeg så en fyr ved siden af mig, der blev ramt af en kugle i hovedet,« fortæller Sebastian.
Der blev sagt noget om, at der var en udgang bag ved scenen, så han begyndte at kravle den vej.
- Jeg blev nødt til at kravle over døde og sårede. Mit tøj var smurt ind i blod.
Mens en af terroristerne var ved at lade sit gevær, løb Sebastian om bag scenen. Men han kunne ikke finde udgangen og endte i stedet med løbe hen til vinduet. Det var der han mødte kvinden.
Terroristen, der havde beordret Sebastian ned på gulvet, begyndte at tale til ham, mens han pressede geværet mod hans ben.
- Vi er her for at få jeg til at mærke det samme, som de uskydige i Syrien. Kan du høre skrigene af de uskyldige, der lider. Nu mærker du frygten, som folk i Syrien mærker hver dag. Det er krig. Og dette er bare begyndelsen. Vi vil massakrere de uskyldige. Det skal du fortælle alle, lød ordene fra terroristen.
Det blev sagt på fransk, ligesom terroristerne talte fransk sammen.
På et tidspunkt hev terroristen 50 euro frem, som han fik Sebastian til at brænde. De ville gerne tale med journalister. Senere ville de tale med politiet og pressede Sebastians hoved op mod en glasdør, så han kunne råbe til dem, at de skulle gå væk.
Terroristerne sagde, at de havde bombebælter, og at de ville sprænge alle i luften, hvis politiet trængte ind. Vidnet mener ikke, at de var særligt organiserede. Deres eneste krav til politiet, var at styrkerne skulle trække sig tilbage.
- Derefter truede de med at dræbe en af os hvert femte minut og kaste ligene ud af vinduet, fortæller Sebastian.
I de næste minutter gennemlevede han alle følelser. Lige fra følelsen af håb til en fuldstændig accept af, at han nu skulle dø. Så slemt endte det heldigvis ikke. Lige pludselig lød der nogle høje brag fra politiets chokgranater, og Sebastian blev blæst bagover. Da han kom på benene besluttede han, at det var tid til at flygte.
Den gravide kvinde har ikke ønsket at få sit navn frem. Hendes veninder har efterlyst redningsmanden via de sociale medier, fordi hun inderligt ønsker at takke ham for at redde hendes liv.
Gravid kvinde reddet
Helt nye detalijer fra angrebet på Bataclan



Terror i Paris
Foto: Hele verden gik i stå for Paris




Avisforsider 4 døgn efter




Bror til terrormistænkt taler ud
Vi er alle i et stort Chok
7 personer blev kort efter anholdt i Belgien, mistænkt for at have forbindelse til det blodige terrorangreb.
5 af dem er blev løsladt – blandt dem er Mohamed Abdeslam.
Hans bror Brahim Abdeslam sprængte sig selv i luften. En anden bror, Salah Abdeslam, er eftersøgt for også at medvirke til angrebet.
Efter sin løsladelse talte Mohamed Abdeslam til journalister ved et pressemøde.
- Jeg har arbejdet for byrådet i ti år, og jeg har aldrig haft problemer med nogen. Mine forældre er i chok over denne tragedie, sagde Mohamed Abdeslam.
- Mine to brødre er normale, og jeg har aldrig oplevet noget usædvanligt.
Hele Europa leder lige nu efter Salah Abdeslam, men ifølge hans bror, så ved familien ikke, hvor han befinder sig.
- Vi har intet hørt fra min bror Salah, måske han ikke tør at vise sig selv over for myndighederne.
Mohamed Abdeslam tilføjede, at hans familie var ”ekstremt påvirket” og deres tanker var hos ofrene.
- I må forstå, for min mor er mine brødre bare hendes børn, sagde han til de mange journalister.

Politi og militær har afsluttet en omfattende politiaktion i bydelen Saint-Denis i Paris. Det oplyser den franske indenrigsminister, Bernard Cazeneuve, da han talte med pressen i Saint-Denis.
8 personer er blevet anholdt og 2 er dræbt under den over 7 timer lange aktion, hvorunder politiet stormede en lejlighed i bydelen.
Den ene dræbte er den kvinde, der sprængte sig i luften ved at aktivere en bombevest under politiets ransagning af den lejlighed, hun befandt sig i.
Den anden blev dræbt af skud og granater, siger den franske statsanklager François Molins.
Politiet har anholdt 3 personer, der befandt sig i lejligheden. En kvinde og en mand, der gemte sig i nærheden af lejligheden, samt manden, der har lejet lejligheden til de dræbte og en bekendt til ham.
Ifølge det franske rigspoliti er 5 betjente fra den franske indsatsstyrke, RAID, blevet lettere såret under aktionen.
Paris-forstaden St. Denis er hjemsted for det franske nationalstadion Stade de France, der blev angrebet under angrebet i Paris.
Beboerne blev evakueret, og skolerne er lukkede. Derudover stoppede metroen ikke, og kvarteret var rømmet for civile.
Der var 8 store eksplotioner under dagens store aktion, som er en af de største terroraktioner i Paris historie.
Den franske statsanklager Francois Molins sagde på sit pressemøde, at man nu har fundet 3 biler, der blev brugt ved terrorangrebet. Hidtil kendte offentligheden kun til 2 fundne biler.
På sit pressemøde sagde den franske statsanklager Francois Molins videre, at de anholdte og dræbte i Saint-Denis var helt klar til at lave et nyt angreb.
Tidligere skrev flere medier, at lufthavnen Charles de Gaulle og finansdistriktet La Defence var målene for terrorcellen. 8 personer blev anholdt, mens 2 eller 3 blev dræbt.
Politiet har, foruden de 7 anholdte ved dagens store aktion i Saint-Denis-distriktet i Paris, anholdt yderligere 25 personer og fundet 34 våben i 118 ransagninger.

Stor Terroraktion i Saint -Denis
2 dræbt, 8 er anholdt og 5 betjente er kvæstet
Få et overblik over, hvad der skete under politiaktionen her.
To eller tre dræbt
-
En kvinde sprængte sig selv i luften under aktionen. Fransk politi fortæller, at kvinden i flere dage er blevet overvåget, da de mistænkte hende for at huse Abdelhamid Abaaoud, der mistænkes for at være bagmanden for fredagens angreb i Paris. Kvinden er muligvis kusine eller anden relateret til den 29-årige Abaaoud.
-
En anden uidentificeret mand blev dræbt af en granat, mens en tredje rygtes dræbt.
8 personer anholdt
-
3 mænd, hvis identitet endnu ikke er offentliggjort, blev anholdt inde i lejligheden, hvor politiaktionen fandt sted.
-
En mand og en kvinde blev anholdt i kvarteret omkring lejligheden. Dette var ejeren af lejligheden og dennes kvindelige ven.
-
2 andre personer, som gemte sig i murbrokkerne, blev også anholdt.
-
Endnu en person er efter sigende anholdt.
Politiaktionens forløb
-
Lejligheden, der var centrum for aktionen, ligger i en bygning i den smalle gade Rue du Corbillion cirka 2 kilometer fra Stade de France, som var målet for et af fredagens angreb.
-
Politiet slog til i netop denne lejlighed på baggrund af efterretninger om, at Abdelhamid Abaaoud muligvis befandt sig der.
-
Voldsomme kampe under aktionen, herunder skudveksling med automatrifler samt eksplosioner. Det begyndte omkring klokken 4.30 onsdag morgen.
-
Under den i alt 7 timer lange aktion blev fem politifolk lettere såret og en politihund mistede livet.
Terror i Paris
Foto: Historisk stor Terroraktion i Paris





En hund, en drone, 2 robotter, 6 snigskytter, 20 granater, 70 elitesoldater, 5000 skud og en kvindelig selvmordsbomber, der råbte: 'Han er ikke min kæreste', og så få sekunder efter et stykke rygsøjle, der landede på en politibil...
Det var nogle af ingredienserne i den 7 timer lange operation, som udspillede sig et par dage efter terrrorangrebet i Paris.
Forskanset i 2 lejligheder på 3. sal i en ejendom på Rue du Corbillon i Saint-Denis, var det den franske eliteenhed RAID, der skulle slå til mod terroristerne.
Det gjorde de også, da terroristen i marts 2012 hed Mohamed Merah i Toulouse, og da gerningsstedet i januar i år var redaktionen på Charlie Hebdo i Paris.
- Vi vidste, der var 3 personer indenfor. Vi mente at vide, at der var tale om en kvinde og 2 mænd. Alle radikaliserede. Vi vidste også, at terroristerne uden tvivl var i besiddelse af Kalashnikovs og selvmordsbomber, forklarer chefen for elitestyrken Jean-Michel Fauvergue i et interview med den franske avis Le Figaro.
Her forklarer han i detaljer, hvordan operationen begyndte, forløb og sluttede med i alt 2 døde terrorister, 8 anholdte og 5 sårede betjente.
Det var en borger, som kontaktede politiet med oplysninger om at have set den hovedmistænkte, hjernen bag terrorangrebene Abdelhamid Abaaoud, i lejligheden i Saint-Denis. Men der gik altså knap 2 døgn, før myndighederne fik det endelig verificeret og slog til.
- Vi vidste, at han kunne være der, ja. Det havde de andre efterretningstjenester oplyst os om, fortæller elitechefen, der besluttede, at de supertrænede betjente skulle angribe stedet ved at sprænge døren ind. Men den strategi gik ikke, som de havde troet.
- Det er normalt effektfuldt og øredøvende for folk indenfor. Desværre, som vi oplever nogle gange, så lykkedes det ikke. De havde pansret døren. Vi kunne ikke komme ind, og derfor mislykkedes chokangrebet. Vores mænd blev beskudt, og vi svarede igen, afslører Fauvergue.
Den fejlslagne indtrængning gav terroristerne tid til at forskanse sig yderligere og forberede sig på, hvad der var i vente.
- Lynhurtigt installerede de en blokade bag døren. Et skjold, der var ekstrem tung, som lignede en form for sarkofag og var placeret på hjul. Vi udvekslede i hundredvis af skud, og udvekslingen varede i en halv time, 45 minutter.
Terroristerne smed også granater. Så blev skuddene efterhånden mere sporadiske afløst af perioder, hvor skuddene igen blev intensiveret. Efter en periode uden skud besluttede vi at sende en hund ind i bygningen, fortæller den 58-årige Jean-Michel Fauvergue.
Beslutningen kostede imidlertid den trænede hund, Diesel, livet. Den blev skudt.
I alt 6 snigskytter var placeret på bygninger rundt omkring terrorreden på 3. sal.
En af skytterne får på et tidspunkt øje på en terrorist og siger, han skal overgive sig med hænderne i vejret. Terroristen nægter og bliver ramt men dør ikke. I stedet svarer han igen med sin Kalashikov.
- Så står kvinden frem indenfor og sender en masse skud afsted. Dernæst lyder et kæmpe brag. Vinduerne på den anden side af gaden bliver knust. Et stykke krop, et stykke af en rygsøjle, blæser ud af vinduet og lander på en af vores biler, lyder det om de voldsomme minutter, hvor kvinden udløser sit selvmordsbælte og sprænger sig selv i luften.
I en video, der er blevet offentliggjort i de afgørende sekunder, inden kvinden udløser selvmordsbomben, kan man høre en ordveksling mellem hende og en elitebetjent:
- Hvor er din kæreste?
- Han er ikke min kæreste.
- Hvor er din kæreste? råber betjenten igen.
- Han er ikke min kæreste, svarer hun og udløser bomben.
På et pressemøde oplyste den franske statsanklager Francois Molins, at resterne af kvindens lig var ved at blive undersøgt for dna og identifikation.
Menmeget tydede på, at kvinden var kusinen til den eftersøgte 'mastermind' bag terrorangrebene, Abdelhamid Abaaoud som nu er død.
Flere fund af terroristernes ammunition, automatvåben, knive, detonatorer og bomber med skruer, er siden terrorangrebet blevet fundet rundt omkring i byen.
Statsanklageren omtalte på samme pressemøde terrorgruppens arsenal af våben som 'et lager til at føre krig'.
Chef for Elitestyrkerne
Sådan angreb vi terroristerne i Saint Denis




- Vi klar, og vi begynder.
Sådan lyder en sms-besked sendt af en af terroristerne bag terrorangrebet i Paris.
Hvem beskeden er sendt til, vides ikke, men telefonen blev fundet i en skraldespand bag koncertstedet Bataclan, hvor 89 personer mistede livet i angrebet.
Det forklarede den franske anklager François Molins på et pressemøde.
Telefonen var med til at hjælpe myndighederne på sporet af lejligheden.
Pressemødet fulgte aktionen, hvor endnu en terrorcelle blev forhindret i at udføre et angreb. Her mistede mindst 2 personer livet, da en kvindelig selvmordsbomber udløste sit bælte.
På pressemødet kom der også flere nye detaljer om angrebene fra i fredags.
Ud over telefonen bekræfter anklageren fundet af endnu en flugtbil i byen Montreuil.
- Den sorte Fiat blev brugt af tre mænd, der skød mod barer og restauranter. Det kan ses på bilens GPS.
- Vi fandt også tre Kalashnikovs og fingeraftryk fra Abdelslam.
Mobil afslører uhyggelig besked
Mobiltelefon fundet ved Bataclan - Vi er klar og begynder nu

Bagmanden bag paris terror er død
Politiet har skudt og dræbt manden bag terrorangrebende
Den formodede bagmand bag terrorangrebet i Paris, Abdelhamid Abaaoud, er identificeret som en af de dræbte efter den omfattende politiaktion i Parisforstaden St. Denis.
Det siger den franske statsanklager
Den 27-årige belgier blev dræbt, da franske styrker stormede den lejlighed, hvor han skjulte sig.
- Abdelhamid Abaaoud er lige blevet formelt identificeret dræbt under angrebet efter en sammenligning af fingeraftryk, hedder det i erklæringen fra anklagemyndigheden.
Frank politi troede først, at Abaaoud stadig befandt sig i Syrien sammen med Islamisk Stat.
Men snart førte efterforskningen dem til St. Denis, hvor svært bevæbnede betjente stormede en lejlighed, hvor Abaaoud straks forskansede sig.
Det kom derefter til en voldsom skudveksling, og ved 7.30-tiden lød der flere voldsomme eksplosioner, da en kvinde sprængte sig selv i luften med et selvmordsbælte.
Abdelhamid Abaaoud var bagmanden bag terrorangrebende i Paris, men om han selv var med ved selve hændelsen vides endnu ikke.

Dødstallet for terrorangrebet på Paris for en lille uge siden kunne meget vel have været højere end de 129, der indtil nu er omkommet.
Mindst 2 kvinder foran et pizzeria overlevede mirakuløst at blive forsøgt likvideret af et nakkeskud.
På videooptagelser, som den britiske avis Daily Mail er kommet i besiddelse af, fra overvågningskameraer på pizzeriaet ser man, hvordan en stille aften med ét bliver forvandlet til et mareridt. Projektiler fra automatvåben smadrer pludselig ind gennem vinduet - i alt flere end 30 skud, affyret af terroristerne ude på gaden, rammer det lille lokale.
På videoen ses, hvordan folk kaster sig ned og gemmer sig bag borde og vægge. Fra gaden kommer folk ind og kaster sig i sikkerhed.
På et tidspunkt kan man se en 20-årig servitrice gemme sig bag bardisken, hvor hun holder armene beskyttende om en ældre såret kvinde, mens terroristerne fortsætter med at skyde løs ude på gaden.
Gennem pizzeriaets vinduer kan man se, hvordan en af terroristerne kommer tilbage. Han stopper op og peger sit automatvåben direkte ned mod personer, der ligger klemt op ad muren under et bord. Tilsyneladende virker hans våben ikke, eller han er løbet tør for ammunition.
Det ser ud til, at han trykker 2 gange på aftrækkeren, uden der sker noget. Han går væk igen hen til den ventende sorte Seat flugtbil. Imens ses 2 kvinder rejse sig og løbe væk.
Daily Mail skriver, at de mener, at terroristen på videooptagelserne er den efterlyste 26-årige Salah Abseslam, der af den ene af i alt 2 gerningsmænd bag angrebet, der slap væk med livet i behold.
Ingen af gæsterne på pizzeriaet blev dræbt under angrebet, men en kunde der lige var kommet for at hente sin pizza, blev skudt i ryggen og dræbt på gaden.
Fransk politi undersøger nu videooptagelserne i deres jagt på at finde spor, der kan identificere gerningsmændene.
I kan se videooptageelserne her ved siden af denne artikel.
Ny Video
Mirakel redder kvinder fra døden under terroren i Paris


Flere end 129 døde efter selvmordsbomber og skudsalver mod Frankrigs nationalstadion Stade de France, flere travle restauranter og et stort spillested i Paris.
En af hjernerne bag angrebene i Paris er den belgisk-fødte Abdelhamid Abaaoud.
Abdelhamid Abaaoud var 27 år, fra Belgien og et kendt ansigt i efterretningskredse - og som en af Islamisk Stats mest aktive bødler.
Det er ham, nogen læsere kan genkende fra et foto fra Twitter fra 2013, hvor han som et 'snapshot' fra en ferie i Mellemøsten griner stort med én hånd på rattet i en bil - der er lastet op med døde kroppe efter en massehenrettelse.
Abaaoud er fra den socialt belastet Molenbeek-forstad til den belgiske hovestad Bruxelles, hvor flere af terrorangrebets gerningsmænd havde base.
Derfor har Molenbeek oplevet flere razziaer efter terrorangrebende i Paris.
Bagmand's CV oser af erfaring - og forpurrede angreb.
Den 27-årige belgier er under mistanke for at have orkestreret og finansieret flere terrorangreb, der dog alle - frem Paris terror - var blevet standset.
For eksempel planlagde han sammen med en anden mand et angreb mod et højhastighedstog mellem Amsterdam og Bruxelles i august, og planlagde et angreb mod belgiske betjente, efter terrorangrebet mod det franske satiremagasin Charlie Hebdo.
En af fredagens terrorister, Brahim Abdeslam, der sprang sig selv i luften på en travl café på Boulevard Voltaire, er allerede sat i forbindelse med ham, skriver den belgiske avis De Standaard.
Abaaoud var søn af en butiksejer fra Marokko.
I 2014 forlod han sit hjem i Belgien og rejste ned for at slutte sig til Islamisk Stat. Kort efter dukkede han op i en video med vansirede lig, som det omtalte foto stammer fra.
Belgiske medier skriver, at han endda har rekrutteret sin dengang kun 13-årige teenagebror Younes Abaaoud, som er en af de yngste krigere for Islamisk Stat.
Torsdag d. 19 November 2015 blev det så bekræftet, at Abaaoud døde i politiaktionen i St. Denis. Identifikationen tog ifølge anklagemyndigheden længere end forventet, da en etage kollapsede under den langvarige aktion.
Portræt
Bagmand rekrutterde sin egen teenagebror til IS



Fransk politi valgte 9 dage efter terrorangrebet i Paris at offentliggøre et billede af endnu en mistænkt gerningsmand.
De franske myndigheder mener, at manden var en af de 3 terrorister, som slog til i området ved Frankrigs nationalstadion, Stade de France, i Saint-Denis, da Frankrig spille fodboldlandskamp mod Tyskland.
Ifølge politiet er den mistænkte mand identisk med en person ved navn M. al-Mahmod, som ankom til den græske ø Leros sammen med Ahmad al Muhammed, som var en anden af de tre terrorister, der angreb området omkring Stade de France.
Ahmad al Muhammed detonerede sin selvmordsbombe uden for det franske nationalstadion, og hans pas blev efterfølgende fundet på gerningsstedet.
Fransk politi anmoder på Twitter offentligheden om at give oplysninger om den mistænkte gerningsmand.
Ny Efterlysning
Fransk politi frigiver billede af terrormistænkt fra Stade De France

Nye voldsomme billeder
Så voldsomt gik det for sig i lejligheden
Specialstyrker gik 9 dage efter angrebet til angreb i en lejlighed i den parisiske forstad Saint Denis som følge af terrorangrebet mod Paris.
Nu er de første billeder inde fra lejligheden blevet offentliggjort.
På billederne kan man tydeligt se, hvordan lejligheden bærer præg af, at de franske specialstyrker udløste granater og affyrede ikke mindre end 5000 skud mod lejligheden, inden de stormede den.
På billederne ses vægge fyldt med skudhuller. I flere rum i lejligheden er loftet blæst helt væk, og forvredne jernstænger stikker ud fra væggen, hvor der skulle have været et gulv til lejligheden neden under.
Over 100 bevæbnede betjente fra den franske anti-terrorstyrke RAID omringede onsdag morgen klokken 4.00 lejligheden i den nordlige forstad til Paris efter de havde fået et tip om, at Abdelhamid Abaaoud skulle befinde sig på stedet.


Terroristerne i Bataclan var nervøse, men samtidig fast besluttede på deres vanvids-mission. De virkede som om, de var på stoffer, og det var ikke muligt at tale dem til fornuft, fortæller den franske politimand, som stod for forhandlingerne med terroristerne.
I de franske medier bliver han bare kaldt Pascal. Fredag 13. november stod han over for sin hidtil vanskeligste opgave som forhandler for politiet. Det var nemlig ham, der forhandlede med teroristerne på spillestedet Bataclan og forsøgte at tale dem fra deres nedslagtning af uskyldige civile.
Desværre uden held.
Terroristerne fortsatte med at meje de unge koncertgæster ned og dræbte 89 mennesker og sårede flere hundrede på både krop og sjæl, inden franske specialstyrker stormede stedet.
I løbet af de dramatiske timer, hvor gidselsituationen stod på, talte Pascal med terroristerne fem gange. Allerede efter anden gang stod det klart for ham, at der ikke var noget at gøre: Terroristerne nægtede at give op.
- De var meget nervøse, anspændte og forvirrede, som om de var på stoffer, har han fortalt franske medier.
- De blev ved med at gentage den samme frase: »Vi er soldater fra Kalifatet. Det er alt sammen Hollandes skyld. I har angrebet vores kvinder og børn i Syrien. Vi forsvarer os selv ved at angribe kvinder og børn i Frankrig.
Alligevel stod det hurtigt klart, at de ikke havde i sinde at frigive gidslerne eller opgive deres forehavende. Derfor overlod Pascal opgaven til de franske specialstyrker, som kort efter stormede bygningen.
Det var også Pascal, der ledte forhandlingerne med den terrorist, der i januar efter Charlie Hebdo-drabene tog fire personer som gidsel i et jødisk supermarked i Paris.
Både han og lederen af specialstyrkerne var chokerede over den brutalitet, de mødte inde i koncertsalen, da redningsmandskabet bagefter desperat forsøgte at finde ud af, hvem der var i live og hvem, der var døde.
De sårede lå i ly af ligene, skræmt fra vid og sans og for bange til at græde, råbe på hjælp eller endda trække vejret.
De overlevende har bagefter fortalt rædselsfulde detaljer om gidselsituationens sidste minutter. Her lovede terroristerne at dræbte et gidsel hvert femte minut. De brugte også gidslerne som menneskelige skjolde ved indgangen, da bevæbnet politiet ankom til stedet 20 minutter efter, at de begyndte at henrette folk.
En betjent fra specialstyrkerne har da også beskrevet det scenarie, han så i Bataclan som en scene fra Dantes Helvede. Snesevis af lig lå stablet på gulvet.
Da vanviddet var slut, var alt stille i koncertsalen. Det eneste, politiet kunne høre, var ringetonerne på ofrenes mobiler. Det var familie og venner, som ville sikre sig, at deres kære var okay.
Nogle af dem endte deres unge liv på gulvet i Bataclan. Andre var heldige at redde livet ved at søge ly i garderober, kældre og sminkerum, mens omkring 50 mennesker var kravlet ud på taget af bygningen.
Barsk fortælling
Han forhandlede med terroristerne i de sidste minutter

