4 år efter
Da Terroren ramte Norge

Terror i Norge
4 år efter











































Galleri: Terror i Norge
Udsendelse: Terror i Norge
22. juli 2015
Fredag den 22. juli 2011 blev Norge udsat for et terror-angreb. Her kan du læse, hvad der skete i de første kaotiske timer.
Klokken 15.20
Flere regerings-kontorer i det centrale Oslo bliver ramt af en voldsom eksplosion. Eksplosionen ødelægger blandt andet den norske statsminister Jens Stoltenbergs kontor.
De første meldinger lyder, at der ligger flere døde og sårede i gaderne omkring bygningerne.
Politiet afspærrer området, mens redningsfolk hjælper de sårede. I første omgang kan politiet ikke sige, hvad der er sket. Men alt tyder på, at det er en bombe.
Klokken 17.00
Politiet bekræfter, at der er tale om en bombe. Mindst en af blevet dræbt, og flere er såret, siger politiet.
På de første video-optagelser efter eksplosionen kan man se, at der ligger en udbrændt bil på stedet. Derfor gætter journalister på, at bomben var anbragt i bilen.
De første gætterier går også på, at terror-netværket al-Qaeda står bag.
Klokken 18.30
En talsmand fra Oslo Politi siger til medierne, at politiet endnu ikke har overblik over situationen. Politiet kan ikke sige hvor mange dræbte og sårede, der er. Og politiet ved ikke, om der er flere bomber.
Politiet opfordrer alle til at forlade Oslos centrum.
Klokken 19.43
Politiet oplyser at bomben i Oslo har dræbt 7 personer.
Klokken 17.27
Politiet får flere opkald om, at der har været skyderi på øen Utøya. Øen ligger i en fjord cirka 40 kilometer fra Oslo. Her holder 560 unge socialdemokrater sommerlejr.
Politiet samler en bevæbnet styrke, som skal sejles ud til øen.
Klokken 18.25
Politiet går i land på Utøya. Drabsmanden lægger sine våben og overgiver sig få minutter efter.
En helikopter cirkler over øen og tager billeder. De viser, at der ligger flere dræbte i strandkanten.
Klokken 19.17
Politiet oplyser, at de har anholdt en mand på øen Utøya, og at skyderiet har sammenhæng med bombeangrebet i Oslo. Fire personer er blevet dræbt ved skyderiet, siger politiet.
Klokken 20 - 21
Flere unge er sluppet væk fra Utøya ved at svømme ind til fastlandet. De fortæller, at drabsmanden er i politi-uniform. Han siger, at han skal lave et rutine-tjek på øen efter det, der er sket i Oslo.
Den falske politimand kalder de unge sammen, og så begynder han at skyde. Han går koldt og roligt rundt og henretter folk.
De unge fortæller også, at drabsmanden ser ud til at være nordmand. Han har lyst hår og er omkring 1,90 meter høj.
Klokken 20.30
Øjenvidner fortæller, at der ligger 25-30 dræbte på stranden på Utøya. Det afviser politiet lidt senere. Politiet siger, at der kan være omkring ti døde.
Klokken 21.00
Politiet siger, at de nu ved, hvem den anholdte mand er. Men de vil endnu ikke oplyse hans navn.
Manden er også blevet set i Oslo lige før bombe-sprængningen, siger politiet. Vidner har fortalt, at de har set en mand i politiuniform forlade en brun varevogn uden for den regerings-bygning, hvor bomben sprang.
Politiet bekræfter, at der er tale om en norsk mand.
Klokken 4 natten til lørdag
Politiet i Oslo holder pressemøde. De oplyser nu, at omkring 80 unge er blevet dræbt på Utøya.
De vil stadig ikke sige, hvem den anholdte er. Men norsk TV2 oplyser, at han har forbindelser til et højre-ekstremistisk miljø i det sydøstlige Norge, og at han har våbentilladelse til et automatvåben og en pistol.
Klokken 8 lørdag morgen
Politiet holder et nyt pressemøde. De oplyser, at den anholdte er den 32-årige Anders Behring Breivik. Han sigtes både for bombe-sprængningen i Oslo og massakren på Utøya. Politiet betragter begge dele som terror.
Politiet siger, at Breivik er højre-orienteret og fundamentalistisk kristen. Det fremgåtr af hans profil på Facebook.
Politiet undersøger fortsat, om der er flere gerningsmænd. Men foreløbig tyder det på, at Anders Breivik var alene, siger politiet.
I dag er det 4 år siden, at den 16-årige Andrine Johansen lå i vandkanten på Utøya, da Breivik igen rettede sin pistol mod hende og sigtede.
Hun var lige blevet ramt i brystet. Og nu ramte han hende i skulderen. Hun havde svært ved at trække vejret og følte, at hun blev kvalt i sit egen blod.
Det var svært at spille død, når hun blev med at hoste, men det var hendes eneste chance for at overleve, vidste hun. Og hun overlevede.
I dag smiler Andrine Johansen.
Den nu 20 -årige pige sprudler af glæde, da News-7.dk taler hende. Det er sommer, og hun har sovet i telt for første gang, siden hun var på Utøya, hvor 69 mennesker blev skudt og dræbt den 22. juli 2011.
- Det var lidt svært at falde i søvn, men så tænkte jeg på, hvor mange der egentlig var her til at passe på mig, siger Andrine Johansen til News-7.dk
Hun er på sommerlejr med alle AUF'erne for første gang siden massakren.
- Det er virkelig godt. Jeg havde været meget nervøs, og jeg vidste ikke, om jeg havde lyst til at tage med alligevel, men nu når jeg er her, kan jeg mærke, at det er det rigtige, siger Andrine Johansen.
Da hun blev indlagt efter terrorangrebet blev hun opereret flere gange, men trods operationerne har hun stadig en af kuglerne fra pistolen siddende inde i kroppen.
- Lægerne turde ikke fjerne den, fordi den sidder for tæt på rygsøjlen, siger hun.
- Så den vil jeg altid have siddende indeni mig. Det er ret ubehageligt at tænke på.
Andrine Johansen mistede flere af sine venner for 4 år siden. Hun så endda nogle af dem blive skudt og dræbt.
- Jeg så en pige falde. Hun lignede en dukke, fortalte Andrine Johansen i Oslo Tingrett, da hun vidnede mod terroristen i foråret 2012.
Siden terrorangrebet har Andrine Johansen gået til psykolog, og det gør hun stadig. For selv om hun i dag er glad, fylder den dag på Utøya for 4 år siden stadig meget i hendes tanker.
- Det går op og ned. Nogle dage er gode, mens andre ikke er så gode, og man savner jo stadig dem, man mistede, siger hun til News-7.dk
News-7 møder Andrige
'Jeg er stadig meget ked af det'
News-7.dk besøgte Utøya bre 9 måneder efter terrorangrebet, og det var et virkelig underligt besøg på en meget tom ø.
Vores nyhedsvært Daniel Valentin fortæller om oplevelsen
- Vi havede forberet os på alt, men der var intet af det vi havde planlagt der blev til noget. Jeg var så rørt at jeg måtte lave det hele uden nogle noter. Billederne talte faktisk for sig selv. Vi var på øen en onsdag og der var kun os på hele øen. Vi havde fået lov som et, af de eneste medier og det var rigtig spædende.
Daniel Valentin fortæller videre at der stadig var store spor efter angrebet.
- Vi så flere blodspor på øen, især inde i den cafe' hvor Anders Brivirk havde skudt og dræbt mere ind de 30 unge. Men der lå også roser og mange mindeord ved et bål på øen.
Det blev til en stor udsendelse direkte fra Oslo da News-7.dk besøgte Norge i 2012. Se udsendelsen her nedeunder
News-7 var på Utøya
- Der var en rigtig underlig stemning








Den socialdemokratiske ungdomsorganisation i Norge er nu klar til at tage tilbage til øen Utøya og genoptage traditionen med at afholde sommerlejr på øen i Tyrifjorden vest for Oslo.
Det er første gang siden massakren 22. juli 2011, da Anders Behring Breivik målrettet skød og dræbte 67 personer på øen, at politisk interesserede unge igen samles på øen.
Inden sommerlejeren vil massedrabet for 4 år siden blive markeret ved en mindehøjtidelighed 22. juli. Samtidig vil et nyt mindesmærke på øen blive afsløret.
Derefter vil der være sommerlejr fra 7. til 9. august.
Endelig er det planen at afholde en tværpolitisk konference i løbet af efteråret for de norske partiers ungdomsorganisationer med ekstremisme og vold som temaet.
- Disse tre arrangementer symboliserer det, Utøya skal være nu og lang tid frem i tiden, siger AUF's leder Mani Hussaini, som modsat sin forgænger Eskil Pedersen ikke selv var til stede på øen under terrorangrebet.
Han fortæller, at debatten om Utøyas fremtid har været krævende, men at det alligevel er rigtigt og vigtigt at holde sommerlejr på øen igen. AUF ejer den lille ø, der ligger i Tyrifjorden.
- Vi var allerede tidligt ude og sige, at vi ville tage Utøya tilbage. Men vi har erkendt, at vi var for hurtige til at konkludere, hvad der skulle ske med bygningerne på øen. Vi havde ikke taget stilling til, hvad Utøya skal være.
- Nu har vi lyttet til råd fra efterladte og den nationale støttegruppe og taget os mere tid, siger Hussaini
4 år efter
Flere ting fra angrebet på muserum

Et nyt informationscenter om Anders Berhing Breiviks bombeangreb på det norske regeringskvarter og massakre på øen Utøya bliver åbnet i forbindelse med 4 års dagen for terrorangrebet.
Det skal netop ligge i regeringsbygningen Høyblokken hvor angrebet skete
Museet blandt andet vil udstille den forfalskede politiuniform, Breivik havde på, da han påstod at være en politimand, der skulle på rutinetjek på Utøya.
I Høyblokken har væggene stadig tydelige spor efter bombeangrebet, og lederen af den nationale støttegruppe efter 22. juli, Lisbeth Kristine Røyneland, indrømmer, at udstillingen kan være stærk kost.
- Det bliver vældigt interessant og fint. Centret vil fortælle den nøgne historie om det, der skete den dag, og tankegodset bag gerningerne. Samtidig kommer det til at være en stærk oplevelse, siger hun
Lisbeth Kristine Røyneland mistede sin datter, der var på Utøya den 22. juli 2011, hvor 77 mistede livet.
Inden Anders Behring Breivik gik løs med automatvåben på øen Utøya og skød og dræbte 69 deltagere på en ungdomspolitisk lejr den 22. juli 2011, havde den terrordømte nordmand bragt en bil til sprængning ud for regeringsbygningen Høyblokka i Oslo.
Den bombebil skal nu også udstilles.
- Det bliver stærk kost for mange besøgende, mener lederen for den nationale støttegruppe efter 22. juli-hændelserne, Lisbeth Kristine Røyneland.
De få rester fra motor, undervogn og dæk, der stod tilbage efter den voldsomme eksplosion, vil blive vist frem i det nye Informasjonssenteret i Høyblokka i Oslo, der åbner den 22. juli på fireårsdagen for terrorangrebet. Bomben dræbte otte personer og lavede store fysiske skader på regeringskvarteret.
Udstillingen giver også mulighed for at se den udstyrskuffert, Breivik havde med til Utøya, og det hjemmelavede ID-kort, han havde om halsen, da han, klædt som politimand, skød og dræbte ungdomspolitikere og frivillige på øen. 69 personer mistede livet i massakren.
- For alle, som oplevede den 22. juli, er dagen og hændelserne et åbent sår, som fortsat gør ondt. Men vi må formidle denne svære del af vores nære historie på en ærlig måde. Centret viser det, som faktisk skete, siger kommunal- og moderniseringsminister Jan Tore Sanner.
Udstillingen er inddelt i adskilte rum og består af billeder, film, tekst og objekter, som blev brugt i forbindelse med terrorangrebet. Planen er foreløbigt, at udstilling skal stå i 5 år.
Fireårsdagen for den brutale massakre mindes ved flere markeringer den 21. og 22. juli. Den 21. juli inviteres de terrorberørte til forhåndsvisning i 'Informasjonssenteret for 22. juli 2011'. Og Utøya er åben den 21. og 22. juli for alle, som blev berørt af terroren i 2011.
For offentligheden markeres den 22. juli foran Høyblokka med 1 minuts stilhed, kransnedlæggelse og taler ved blandt andre statsminister Erna Solberg. Vi følger dagen live på Twitter.


Programmet for 22. juli 2015 - 4 år efter
-
Kl: 09:30 er der en Markering ved Høyblokka.
-
Kl:12:00 er der Gudstjeneste i Oslo domkirke.
-
Kl: 14:00 - Det nye muserum med flere ting fra terrorangrebet åbner
-
Kl: 15:00-15:50 Et nyt minde sted på Utøya åbner
-
Kl: 16:00 1. min stilhed på Utøya.
-
Kl: 16:45 Kransenedleggelse med et min. stilhed på kajen på Utøya.

4 år efter
Nu kommer sommerlejeren tilbage


4 år efter
Anders Breivik kan ende sine dage i fængsel
Den norske massemorder Anders Breivik blev i retten idømt den norske straf kaldet forvaring. Det er norsk lovs strengeste straf for massakren på Utøya og terrorbomben i Oslo 22. juli i 2011
Forvaring er en fængselsdom, der kan forlænges.Ved sådan en dom skal Breivik sidde i fængsel i mindst 10 år og i højst 21 år.
Men dommen kan også blive forlænget med 5 års fængsel. Og straffen kan forlænges igen og igen med 5 år.
På den måde kan Breivik komme til at sidde i fængsel resten af sit liv.